Viktor Pelevin

Hvor skal man starte med en roman, som Pelevins fortælling om livet i Rusland i 1990’erne? Man kunne hæfte sig ved, at bogens hovedpersoner taler som mennesker men er forskellige insekter – i hvert fald noget af tiden. Man kunne tage udgangspunkt i den resignerede beskrivelse af den nye samfundsorden. Måske ville det også være relevant at bemærke, at romanen foregår i det nye udland, nemlig Krim, og at stemningen er en generel følelse af tab og ydmygelse.

I romanen møder vi forskellige figurer, der alle taler som mennesker, men som er forskellige insekter. Der er f.eks. de tre myg, der selvfølgelig er på jagt efter blod. Den ene hedder Sam, og han er en amerikansk forretningsmand, der møder sine russiske fæller med overlegenhed. Han er der for at afsøge nye markeder, og hver gang han har suget blod spytter han en prøve ned i en plastikbeholder.

Der er også et par møgbiller, der stoisk skubber hver deres stadig sfære af møg foran sig, og der er en ung flyvemyre, der bare gerne vil til havet og nyde sin ungdom, men som snart bliver styret af sit biologiske ur til at bygge rede og finde en mage at parre sig med. Der to natsværmere, der filosoferer over tilværelsen og diskuterer hvad meningen med livet er, mens de prøver at undvige de aggressive flagermus, der hele tiden svæver rundt i aftenmørket på jagt efter et nyt måltid.

På tværs af personerne tegnes et billede af et brutalt samfund, hvor livet for langt de fleste er en forgæves jagt på lykken. Udnyttelsen, volden og i sidste ende døden er konstante følgesvende for dem alle. Den opfattelse af samfundet står i kontrast til de fleste andre østeuropæiske bøger, jeg har læst. De har været drevet af lettelse over regimernes fald, vrede mod de tidligere magthavere og deres undertrykkelsesapparat eller måske en humoristisk nostalgi efter fortidens ro og stabilitet. Intet af det er til stede her: Det er mere en brutal naturtilstand uden håb om fremskridt.

The Life of Insects var en interessant læseoplevelse. Pelevin formår at skrive historien, så det egentlig ikke er underligt at hovedpersonerne er insekter. Desværre er det mere et interessant levn fra 1990’ernes Rusland end stor litteratur.… (meer)