Afbeelding auteur
21 Werken 186 Leden 2 Besprekingen

Over de Auteur

Werken van Paul Gannon

Inside Room 40 (2010) 20 exemplaren
The Way It Was (1999) 11 exemplaren
The Alps: A Natural Companion (2019) 2 exemplaren
Rock trails South Wales (2016) 2 exemplaren

Tagged

Algemene kennis

Geslacht
male

Leden

Besprekingen

Indeholder "Acknowledgements", "List of Tables", "Introduction", "1. Germany's War Signals", "2. Room 40: Birth of a Legend", "3. Code Capture", "4. Codes and Ciphers", "5. Message Makers", "6. Message Takers", "7. Message Breakers", "8. Counter-blockade", "9. 'For You The War is Over'", "10. 'The Pillars of Hercules Have Fallen'", "11. Inside Room 40", "12. Codebreakers", "13. The Spanish Interception", "14. 'Most Secret, Decipher Yourself'", "15. '97756=Zimmermann'", "16. On Timing and Treachery", "17. Applied Intelligence", "18. War, Revolution and Peace", "19. After the War", "Epilogue", "Notes", "Bibliography", "Index".

Zimmermann telegrammet, der trak USA ind i krigen, bliver nævnt i starten, men det begynder med de første signaler på krigsforberedelser, distribution af kodebøger, overvejelser om hvor Tyskland kan købe kul til sine krigsskibe og hvor de diskret kan tage det ombord. Men krigen starter dårligt for tyskerne og deres krigsskibe. Det lykkes ikke at skade briternes telegrafnetværk synderligt og til gengæld bliver tyskernes krigsskibe opsporet og uskadeliggjort. Ved udgangen af 1914 er resterne af tyskernes flåde skræmt hjem til Tyskland. Tyskernes telegrafkabler er næsten alle blevet klippet over, så de er nødt til at bruge trådløs kommunikation og fx vil amerikanerne kun tillade kodede telegrammer, hvis de får en kopi af kodebogen.
I England er man til gengæld ikke forberedt på at dekode tyskernes trådløse kommunikation, men efterretningschefen Henry Oliver får hurtigt fat på vennen Sir Alfred Ewing. Men det er formentlig en dækhistorie, for englænderne havde længe været i gang og Ewing var lidt af et universalgeni indenfor ingeniørvidenskab. Både hæren og flåden har kodebrydere.
1810, et engelsk skib, Sirius, og en fransk ø, Île de France og Bourbon Island (nu Réunion). Englænderne overrumpler Île de Passe, hvor et fort beskytter Île de France, og får fat i kodebøgerne, men har alligevel ikke held til at erobre Île de France i den omgang.
I første verdenskrig blev flere tyske kodebøger opsnappet. Russerne nappede tre kopier af SKM (Signalbuch der Keiserlichen Marine) fra krydseren Magdeburg, der løb på grund i august 1914. Den ene kopi blev givet til englænderne, der gjorde god brug af den. De tyske handelsskibe brugte også en kode, Handelsschiffsverkehrsbuch (HVB), men den havde englænderne også en kopi af fra et raid på handelsskibet Hobart. Flådens kodebrydere flytter fil Room 40 (Old Building) for at være i fred for besøgende.
Telegrammer bliver brugt meget fra opfindelsen af telegrafen ca 1840 og frem og kodebøger bliver brugt både for at skjule meningen og for at spare penge. Specialiserede kodebøger og meget store kodebøger så dagens lys. Men der var ikke noget kryptografi involveret. Og det er råddent med en stor kodebog, for det betyder at meget få af koderne nogensinde bliver brugt og så er det meget nemmere at gætte meningen. Tyskerne brugte dårligr designede kodebøger, en noget simpel kodning og skiftede nøgler alt for sjældent.
Den tyske flåde var en tilføjelse til hæren, hvor den britiske var højt prioriteret og lagde beslag på 25% af skatteindtægterne.
Guglielmo Marconi producerede gnistsendere og satte en ære i at have meget følsomme modtagere, så englænderne kunne tydeligt høre meddelelser som tyskerne troede var umulige at aflytte på den afstand. Marconi lejede udstyr og telegrafister ud, så fx var Titanic udstyret med en Marconi sender og to telegrafister, Jack Philips og Harold Bride, da skibet forulykkede 15 april 1912.
Organisationen omkring Room 40 bliver større og bredere, Ewing bliver ældre og hans indflydelse mindre. Samtidig holder flådeministeren Winston Churchill dekodningerne meget hemmelige, så de er svære at bruge operationelt. Flåden bliver heller ikke brugt som Jellicoe gerne ville, så måske er den centrale styring af den britiske flåde her i første verdenskrig lige så uhensigtsmæssig som Hitlers centrale styring af den tyske hær i anden verdenskrig?
Tyskerne fik listet en ubåd U-18 ind i Scapa Flow i november 1914, men dels var der tomt og øde og dels blev ubåden opdaget og tvunget til at overgive sig, så det var en komplet fiasko.
På landjorden bliver krigen til en skyttegravskrig og telegraf og telefonlinier overtager trådløs kommunikation, så kodebryderne får en stor nedgang i arbejdsmængden. Det er dog umuligt at angribe og slæbe telefonlinier med, så en slags trådløs jordtelegrafi vinder frem. Men den kan aflyttes og det kan telefonlinierne også, hvilket englænderne var lidt længe om at opdage. Mod slutningen af krigen er der masser af trådløse sendere og modtagere over det hele på begge sider. Malcolm Hay bliver såret i starten af krigen og bliver udvekslet med sårede tyskere og sendt hjem, men han vil ikke sidde og trille tommelfingre og da han er lidt af et sproggeni, bliver han værdsat i hærens dekodningsafdeling. Efter krigen bryder han en gammel kode fra 1675 for sjovs skyld.
Englænderne prøver også med julelege som at få andre landes diplomater til at svare på henvendelser, som kræver at de sender forespørgslen hjem og spørger. Det giver mulighed for et klartekstsangreb. Tyskerne kommunikerer med deres ambassadør i USA ved at få det sendt via Sverige. Det opdager englænderne og opsnapper alt. Tyskerne går mere og mere over til at bruge kodebøger i felten, men det har også sine begrænsninger og englændernes bliver ret ferme til at bruge koderne, når der kommer nye kodebøger. Der er også antydninger af at englænderne begynder at bruge maskiner til at bryde tyskernes koder med, så forløberne for Bletchly Parks Bomber og Colossus er måske allerede at finde her?
William Regninald 'Blinker' Hall bliver sammenlignet med Walsingham under dronning Elizabeth I i 1560'ërne. Han var god til intriger og da en irsk nationalist Sir Roger Casement var blevet dødsdømt for forræderi, men havde udsigt til benådning, lod Hall det sive at Roger var homeseksuel og han blev henrettet.
De aflytter den tyske ambassade i Spanien, men de har det med at se spøgelser og engelsk indblanding alle vegne. Måske er det næsten skadeligt at bryde deres kodede telegrammer? Spanien er neutralt under krigen og ikke begejstret over tyskernes ideer om total ubådskrig. I starten af 1917 sender den tyske udenrigsminister Zimmerman to telegrammer til den tyske ambassade i Washington. Ideen er at få Mexico til at gå ind i krigen på tysk side. Wilson offentliggør telegrammet og efter lidt tid bekræfter Zimmerman det. Wilson trækker USA ind i krigen den 6 april 1917 efter at tyskerne har brugt deres ubåde til at sænke tre amerikanske (dvs neutrale) skibe. "We accept this challenge of hostile purpose." Tyskerne er i klemme, for en flådeblokade forhindrer dem i at få varer og mad, så ubådskrigen er et forsøg på at gøre det samme ved englænderne. Den engelske admiralitet vil ikke bruge konvojer til at beskytte handelsskibene med (den vil hellere bruge flåden offensivt), så de første måneder er virkelig dyre lærepenge. I to uger af april 1917 sænker tyskerne 400.000 tons skibskapacitet og 373 skibe går tabt i den måned. Og englænderne er heller ikke gode til at sænke ubåde, så de tyske tab af ubåde er lette at erstatte. Men USA går ind i krigen og konvojsejlads bliver reglen og dekodede tyske beskeder bliver født direkte ind i styringen af konvojerne, så de kan undgå kendte ubåde. Ikke en eneste amerikansk soldat bliver ramt af ubådskrigen, hvilket er i skarp kontrast til tyskernes trussel om at ikke en eneste amerikansk soldat ville nå frem. Ved slutningen af 1917 er der over 100.000 amerikanske soldater i Europa. Tyskernes planer for at vinde krigen er ved at gå helt i vasken.
Tyskerne og englænderne førte også luftkrig. Tyskernes zeppelinere kunne kun navigere sikkert i godt vejr og god sigt, så de sendte beskeder tilbage til hjemlandet og fik en radiopejlet position tilbage. Men den kunne englænderne jo også fint bruge. Udover at deres radiopejling også gav en position. Zeppelinerne havde ordre til kun at have den lavest rangerende kodebog med ombord, men den blev ikke altid fulgt. Så englænderne vandt også den første krig om England.
Tyskerne satser på en storoffensiv på vestfronten efter at de har sluttet en fordelsagtig fredsaftale med russerne (ovenpå deres revolution). Men den løber ud i sandet. Tabene på både engelsk/fransk side og på tysk side er voldsomt store, men amerikanerne erstatter let de engelsk/franske tab, mens tyskerne er løbet tør for reserver. Tyskerne taber krigen og må slutte fred.

Malcolm Hay fik hærens kodebrydere til at brænde stort set alt deres materiale efter krigen, men heldigvis blev Room 40 papirerne bevaret, men holdt hemmeligt.
Efter krigen var admiral Jellicoe voldsomt sur over ikke at kunne nævne de efterretningstelegrammer han fik forud for Slaget ved Jylland. Men det var sikkert rigtigt at holde den kilde hemmelig, så den kunne bruges igen i næste krig. Official Secrets Act er en effektiv trussel mod åbenmundede. Men amerikanerne får en udenrigsminister, Henry L. Stimson, som mener at gentlemen ikke læser andres breve, så han nedlægger deres Black Chamber og en Herbert Yardley skriver en bog, der røber både amerikanske og engelske hemmeligheder, fx at flådens Room 40 ikke var noget opfundet undervejs i krigen, men en lang tradition for at opsnappe og kopiere alt, der kom over telegraflinierne og holde et register over afsender, modtager og alt og alle nævnt i dem.
Woodrow Wilson er imod intervention og ser verdenskrigen som en kamp mellem to imperier. I slutningen af 1916 har slagene ved Verdun og Somme vist at hærslag ikke er vejen til sejr. I stedet hælder tyskerne til ubådskrig.

Bogen her er skrevet efter Paul Gannons bog om anden verdenskrigs britiske kodebrydere Colossus og i modsætning til den, så har der været store mængder af tilgængelig information om første verdenskrigs kodebrydere. Til gengæld er der ikke den store medrivende historie. Englænderne samlede nogle informationer ind og brugte dem på middelmådig vis.
… (meer)
 
Gemarkeerd
bnielsen | Oct 2, 2021 |
Indeholder "List of Illustrations", "A Word about Words", "Introduction", "Part One. Interception", "1. Wireless War One", "2. Codes and Ciphers", "3. Between the Wars", "4. Wireless War Two", "5. A Window on a War", "6. NoMo", "7. 'If the Wind Meets It'", "8. Knockholt", "Part Two. Decryption", "9. 'HQIBPEXEZMUG'", "10. Fishing the Depths", "11. Herring and the Cat's Whiskers", "12.'Hier ist so traurig'", "13. Making the Difference", "14. The Robinson Family", "15. Inventing the Electronic Computing Machine", "16. 'Colossus Arrives Today'", "17. Fish Dialects", "18. Fish -- Landing the Catch", "19. A Day in the Life of Fish I", "20. A Day in the Life of Fish II", "21. The Technology and Organization of Fish", "22. Transatlantic Fisheries", "23. Siginstitutionalization", "24. Colossus -- The Legacy", "Epilogue", "Part Three. Appendices", "A. The Baudot Code", "B. The Vernam Cipher", "C. Extended Example of 'The First Break'", "D. Structure of the Lorenz Schluesselzusatzgeraet SZ40/42", "E. The Delta Technique", "F. Robinson: Block Diagram of Major Function Units", "G. Non-machine Problems Identified During the Heath Robinson Period", "H. Basic Functional Sub-systems of Colossus", "I. Annotated Printout of Colossus 3 run 23/10/44 (Stickleback)", "J. Colossus 'Processing Tree'", "K. Sturgeon and Thrasher", "L. Bream Message Types and Examples - Early 1944", "M. Some Jellyfish Messages from May and June 1944", "N. Cribs Used on Dragon", "O. Whiting Decode, 5 February 1945", "P. 'Hitler as seen by Source'", "Q. Newmanry Staffing", "A Note on Sources", "Notes", "Further Reading", "Index".

Forordet fortæller lidt om det hemmelighedskræmmeri England brugte både under og efter krigen. Først i 1974 gik der lidt hul på det, men også de bøger, der blev skrevet på det tidspunkt indeholder fejl og udeladelser. Lige efter krigens afslutning spillede man på betydningen af spioner og efterfølgende blev Alan Turing fremstillet som om det alene var ham, der knækkede nogle af tyskernes koder.
I første verdenskrig afbrød tyskerne kortvartgt nogle af englændernes kabelforbindelser blandt andet ved Fanning island, men dels var de hurtigt repareret og dels var der redundante forbindelse, så det havde ikke nogen effekt. Til gengæld isolerede de allierede Tyskland og gjorde det nødvendigt for dem at bruge trådløs kommunikation og det kan alle jo lytte med på uden videre. Englændernes Room 40 fik deciffreret et telegram, Zimmermann telegrammet, som fik amerikanerne til at gå ind i krigen. Hvilket de facto vandt krigen for englænderne. Efter krigen fortalte både englændere og amerikanere at de havde brudt tyskernes koder og det fik selvfølgelig andre til at skifte systemer ud. Hvilket fik specielt englænderne til at lære at holde mund. Japanerne begyndte at udvikle kryptomaskiner. En hollænder Alexander Koch fik i 1919 patent på en Geheimschrijftmachine, men han fik ikke gang i en produktion og patentet blev solgt til tyskeren Arthur Scherbius, der lavede en maskine kaldet Enigma. Morse-kode, Baudot-kode, Playfair, Charles Babbage. Vernam cipher.
I 1930'erne laver firmaet Siemens og Halske en videreudvikling til en Geheimschreiber baseret på rotorhjul, men mere brugervenligt. Deres T52, Siemens T42 og Lorenz SZ40/12 bliver udviklet og brugt af tyskerne. En fjernskriver kan forsynes med en dekoder og så kan man nu skrive tekst i den ene ende og læse tekst i den anden ende, men det transmitterede er kodet.
Hele systemet med fjernskrivere blev brugt i stor stil i Hitler Tyskland. Alle ordrer - selv de hemmelige - skulle være på skrift og kulturen med ja-sigere allevegne blev fremmet af selve dette system. Tilsvarende systemer med trådløs kommunikation i feltet blev udviklet. Og englænderne bliver i mellemtiden ret skarpe til at retningsbestemme hvor en sender er placeret.
Da anden verdenskrig bryder ud, flygter polske kodebrydere til England. Deres viden om Enigma er højst velkommen i Bletchley Park. Alan Turing bliver hyret ind og finder en måde at bygge "Bombes" på, som kan effektivisere den polske metode og også følge med tyskernes ændringer af systemet. Englænderne har radar, kan aflytte og decifrere tyskernes kommunikation og det tyske luftvåben er ret åbenmundet over radioen. Englænderne har derfor tid til at sætte flyproduktion i gang og ved ret præcist hvor få fly tyskerne har i reserve da Slaget om England starter. Efter at Slaget om England er tabt, vender Hitler sine hære mod Sovjetunionen. Det gør at disse i langt højere grad må bruge radiokommunikation og Bletchley Park kan begynde at lytte med. Det koster selvfølgelig ressourcer, men de har Churchills bevågenhed og kan nogenlunde følge med. Hitler bliver slået tilbage ved Moskva og hans reaktion er at lave skarpere styring af hæren. De bliver nu beordret til at erobre en by i stedet for at blive bedt om det. Russerne får hurtigt organiseret partisanvirksomhed i de områder, tyskerne har erobret. Et af de vigtigste områder er at genere kommunikationen mest muligt. Tyskerne udbygger til gengæld No-Mo, dvs non-morsekode kommunikation. Englænderne med Turing og George Boole og amerikaneren Claude Shannon er ved at kigge på generelle koder og om man kan bygge maskiner, der kan manipulere dem. Englænderne får bygget modtagere, der kan hente tyske No-Mo signaler ned og får lidt hjælp af at tyskerne også nogle gange er nødt til at gensende.
En engelsk kodebryder Tiltman ved at tyskerne sender et serienummer som noget af det første, så to beskeder med samme start er sikkert den samme besked bare gensendt. Hvis det er en Vernam kode og man har den samme besked kodet med to nøgler, så er der et teoretisk angreb på den. Og det virkede faktisk. De får dekodet en besked og en tilsvarende længde af nøglen. Så de skal nu bare gætte baglæns til et gæt på hvordan maskine er konstrueret. I januar 1942 får de et gennembrud. En Bill Tutte får en god ide. To beskeder sendt med samme nøgle hedder en "depth" og derfor er det "fishing in depth" de har gang i.
Da maskinens konstruktion er gættet, er det så bare om at prøve indstillinger af systematisk.
Det udvikler de Colossus til. En svensker Arne Beurling knækkede Siemens T42 maskinen, men fortalte ikke hvordan. Under krigen opsnappede svenskerne ca 500.000 beskeder og knækkede 350.000 af dem. Alene informationen om at det var lykkedes at knække T42 gav Bletchley Park blod på tanden. Man kan også se at russerne godt vidste at englænderne havde knækket Enigma, men det fortalte de ikke tyskerne heller ikke selv om de var allierede på det tidspunkt.
I begyndelsen knækkede englænderne No-Mo fordi mange beskeder så ud til at indeholde teksten SPRUCH9++ Senere kom der meget lange beskeder 10000 tegn eller mere og så gentog tyskernes system nøglen. Dvs man fik foræret en Depth helt automatisk eller måske endda to. Tyskerne strammede deres brug af systemet lidt ved at tilføje nonsensord i starten. Til gengæld finder englændernes Max Newman ud af at koble Tutte's statistiske analyse på noget automatisk. Det bliver starten på først Robinson og så Colossus.

??? Og her skal min biblioteksbog så afleveres som jeg er nået til kapitel 11 ???
… (meer)
 
Gemarkeerd
bnielsen | Oct 2, 2021 |

Prijzen

Misschien vindt je deze ook leuk

Gerelateerde auteurs

Statistieken

Werken
21
Leden
186
Populariteit
#116,758
Waardering
½ 3.6
Besprekingen
2
ISBNs
20

Tabellen & Grafieken