Douglas Lockwood (1918–1980)

After reading “The Fatal Shore” I’m not too surprised to see how the transported Brits meshed so well with the natives in the ‘out back’. Published in 1959 this book is a collection of stories gathered—and/or experienced—by the author: the Melbourne Herald correspondent in the tropical Northern Territory of Australia. We’re talking several million square miles of desert. Taking into account that there weren’t many policeman within a thousand miles of any towns it’s easy to see why people who little respected weaklings would ignore the possibility of being found out…much less arrested for anything they did. We’re talking about a “wild west” free-for-all without the guns.

And then you add on some really dangerous animals—some native to the land, others imported—and you have a land rife with excitement and adventure. It’s not like people lived in constant fear of danger…only when they wanted to kill any food or drink from any river.

The various stories are categorized by overriding topics: crocodiles, buffalo, outback, medical, crime, primeval, art, and more. While some of the stories are horrific and terrifying most are just plain hard to imagine occurring less than 100 years ago. Many of the stories emphasize the basic boredom of the outback which fostered a tradition of hand-to-hand fighting as a way of passing time with friends. Between the animals and the natives and the rogue white men life was hard.

Something I found very educational in Mr. Lockwood’s presentation is the way he insinuates elements of aboriginal history, folk lore and spiritual beliefs. He writes using an ‘outback’ vocabulary which manages to explain the strange words—or strange usages—and brings us along with him without confusing us they way Uncle Remus often does.

In general, the stories are surprising, hard to envision and amusing (if only because we just can’t imagine such things taking place ‘today’). In detail, they’re exciting and educational. These are not ‘must read’ stories, but they are definitely entertaining!… (meer)

Australien, ca 1930-1965
1. Drengen Waipuldanya, også kaldet Wadjiri-Wadjiri eller Philips Roberts, er født i bushen ved Roperflodens bred tæt ved missionsstationen, ca 600 km sydøst for Darwin i Australien. Da han er syv år, drager moderen Nora, hans lillebror Silas Ngulati, farfaren Ned Wari-Wyingga og han selv til fods mod Mount Saint Vidgeon. De går til fods og Waipuldanya bliver pludseligt meget syg. Farfaren finder ud af at der er "sunget" en forbandelse over Waipuldanya og får fat i stammens medicinmand Gudjiwa, der skynder sig til og får reddet drengen. Siden har Waipuldanya fået uddannelse som lægeassistent, men han er stadig i hjertet overbevist om medicinmændenes magt over det overnaturlige.
2. Da han er ni år gammel, bliver han omskåret (med et usteriliseret barberblad, men faderen Barnabas Gabalas blev omskåret med en stenkniv og farfaderen af en "kirurg" der brugte tænderne, så hvem kan klage over det). I to år må han kun tale til ganske få og er omgivet af taburegler.
3. Der er mange tabuer og advarsler mod overnaturlige fjender, som ingen har set, men alle tror på. Selv om Waipuldanya har fået en "hvid" uddannelse, tror han stadig på burgingin'er og andre overnaturlige væsener.
4. Hvis man har mulighed for det, skal man sørge for alle mulige slægtninge. Byttedyr deles efter et indviklet og ufravigeligt system. Børnene leger overalt, drenge for sig og piger for sig. Floden er både sjov og farlig, for der kan godt ligge en krokodille på lur. En af drengene er en opfindertype og får de andre med på at lave karbidbomber. Det bliver stoppet, da de voksne opdager det. Waipuldanya prøver at lære at spille på didgeredoo, men bliver aldrig bedre til det end den dag han først forsøgte.
5. Waipuldanya bliver puttet i skole, hvilket han ikke elsker. Han vil hellere ride, selv om det en dag går galt og en af kammeraterne brækker begge hofter.
6. Sam Ulagang, en jæger fra ngandistammen, underviser Waipuldanya i jagt i bushen. Det tager mange måneder får Waipuldanya selv får lov at gøre andet end at bære spydene. Det er han ikke tilfreds med, men han lærer nye ting hele tiden, fx at fluer foretrækker kænguruers lugt fremfor menneskers, så man risikerer når man kommer tæt på byttet at fluerne flyver over på byttet og alene ved at bære menneskefærten advarer byttet.
7. Dingoer og hunde er nyttige dyr. Og det er nyttigt at kunne lave ild uden brug af tændstikker.
8. Waipuldanya bliver giftet med Hannah Dulban, hvilket han er godt tilfreds med, selv om hans egen indflydelse var ca nul. Det giver anledning til at diskutere systemet med bortlovede hustruer og hvilke ulemper det giver. Der er fx kontant afregning på utroskab i form af livstruende mange prygl.
9. Der er mange tabuer. Han sammenligner med biblens ord og finder meget af det samme. Han har fået flere børn, Phyllis Mutukutpina, Rhoda Bululka, Connie Ngamirimba, Mavis Wanjimari, Margaret Gabadabadana og Miriam Jardagara. Og de seneste af dem er født på hospital. Samtidig har han også kendskab til Mulunguwa traditionen med hævnende bødler og hvileløse ånder.
10. En mulunguwa er en bøddel udsendt af stammens ældste. Han dræber på en måde, så ingen har mistanke til ham. Men når nogen bliver dræbt, vil hvid lov gerne have at nogen bliver straffet for det, så man opfinder historier om kvindebøvl og drab i selvforsvar, så drabsmanden får 2 år i fængsel, men mulunguwaen går fri. Hvis nogen finder ud af at man har været mulunguwa eller bare har mistanke om det, kan det ende i duel, som kan koste brækkede lemmer, en brækket næse eller et ødelagt øje, men alligevel på en måde er billigt sluppen, for efter duellen er luften renset.
11. Mord via trolddom, at stjæle nogens nyrefedt, eller bliver dræbt af en wilkinkvinde, der stjæler en stump af ens tøj og gør magi over det, så man langsomt sygner hen. Man er også forsigtig med at bruge navne, specielt på afdøde, så ens døde far bliver til "ham der døde-fyr fra Duwaymandji-land".
12. Hans mor døde på et spedalskhedshospital. Dengang var der også hvide, der jagtede de indfødte som dyr.
13. Det livsfarlige job som australsk cowboy. Og de indfødte fik stort set ikke løn. Han lærer at køre bil og starter med at køre bilen op i et træ.
14. Han bliver god til biler og motorer og bliver chauffør for doktor Langsford. Han lærer meget om læger og lægevidenskab.
15. Waipuldanya har status som medicintroldmand, da han når frem. Sammen med en sygeplejerske kurerer han alt muligt med lidt aspirin og gnidemedicin (dvs salve og creme). Han får også lov at arbejde med røntgenapparat og sammen med dr. Tarleon Rayment får de mange sendt til behandling for tuberkulose. Spedalskhed er Waipuldanya ærkefjende af, fordi hans mor døde af det. Han går gerne hundrede af kilometer for at lede efter spedalske, eller behandle folk for frambøsi.
16. Waipuldanya morer sig stadig lidt over at blive mødt med fordomme og så få lejlighed til at punktere dem. Fx med et hold marinesoldater hvor en har fået dysenteri af at drikke brakvand, hvilket er morsomt fordi soldaterne står ovenpå en af de indfødtes ferskvandsbrønde, bogstaveligt talt en meter fra frisk drikkevand. Jagtselskabet af indfødte finder også lynhurtigt mad til soldaterne, der ellers lever af konserves droppet fra et fly. Hvem er de primitive her? Waipuldanya nyder også at behandle en medicinmands familie og sågar medicinmanden selv med "de hvides" medicin
Epilog. Waipuldanya får australsk statsborgerskab under navnet Philip Roberts og det samme gælder hele hans familie. Hvordan det egentlig er lykkedes den australske regering at bilde nogen ind at de indfødte ikke er fødte statsborgere i deres egen land melder historien ikke noget om. Til gengæld skriver Waipuldanya at hele ideen med at kristne de indfødte for disse bare er en tjeneste, de gør de hvide, fordi de i sin tid beskyttede dem mod andre hvides overgreb. Hvis stammens øverste en dag kommer med en diwuruwuru-stikke og siger til Waipuldanya at han skal være en mulunguwa, en bøddel, og slå en anden ihjel, så er det den lov, Waipuldanya vil adlyde velvidende at han vil blive straffet efter "hvid" lov.

En goanna er et stort firben af slægten Varanus. En wallaby er en af de små eller mellemstore kænguruarter. Frambøsi eller Yaws kan behandles med Azithromycin og med lidt held kan man måske helt udrydde sygdommen.

Ganske storartet indblik i aboriginals forhold og lange traditioner, set fra en, der har glimrende erfaring med begge sider. Phillip Waipuldanya Roberts døde 24 november 1988.… (meer)