Niels E. Nielsen (1924–1993)

Indeholder "En dag som andre", "Vejviseren", "Storm over Genezareth", "Vejen til Kapernaum", "De blindes syn", "Gåden fra dybet", "Da fiskeren lo", "Naomis forår", "Møde om morgenen", "Vandringsmanden".

"En dag som andre" handler om ???
"Vejviseren" handler om ???
"Storm over Genezareth" handler om ???
"Vejen til Kapernaum" handler om ???
"De blindes syn" handler om ???
"Gåden fra dybet" handler om ???
"Da fiskeren lo" handler om ???
"Naomis forår" handler om ???
"Møde om morgenen" handler om ???
"Vandringsmanden" handler om ???

Novellerne er omskrivninger af historier fra bibelen.… (meer)

Skotland, 2009
Et rumskib fra Tantagel, nær Rigel i stjernebilledet Orion, lander ved en skotsk landsby, Kennaval. Her bor præsten Angus Mac Jan på halvtreds år og hans husholderske og de-facto kone Eadgyth. Hun er enke efter en bonde, der døde af en forureningsrelateret sygdom CAM. Angus er lidt for glad for graveren Leslie Canmores hjemmebrændte whisky, men de er højlændere og respekten for englænderne og deres love og regler er ret lille. Efter lidt prøvesmagning af det nyeste bryg falder de begge i søvn. Leslie Canmore vågner først og ser en ekstra sol på himlen. Det viser sig at være et rumskib, Gondarin, fra planeten Khala, der kredser om stjernen Tantagel. Rumskibet er kæmpestort og afviser let et angreb fra en nærliggende missilbase. Nogle små solidt byggede gnom-agtige væsener kommer ned og hilser på Angus og Leslie. En af dem, Theran, er novator, dvs en eksopsykolog og har mulighed for at kommunikere med lyd. Han fortæller at deres stjerne er 540 lysår borte og at deres skib rejser med halv lyshastighed. De har gjort stop undervejs, så rejsen har taget fire tusinde år. De har skiftet sind fra gammel udslidt krop til ny krop nogle gange undervejs. Den engelske statsminister Harold Wilkins dukker op og får lov at tale med Theran. Han tænker på Khalanerne som ETA'er. Ekstra Terrestriske Animals. Theran fortæller at de ikke er interesserede i de tilbud Wilkins kommer med, men at de vil tale på en gang til alle, dvs en tale til FN's generalforsamling i New York. De har valgt Skotland som base, fordi de kritisk overfyldte og forurenede øer i den tempererede zone er et egnet forsøgsområde til rensning og genopdyrkning af den døende jordiske biotop. Og forsøget vil strække sig over nogle århundreder ifølge Theran.
Theran og de andre Khalanere tager til FN og forelægger deres plan. Et af punkterne er at skære antallet af mennesker ned til 2% af de 9 milliarder, der er på kloden nu. De bliver ikke populære på det og på vej ud af bygningen bliver de overfaldet af en pøbel og kun reddet af deres planetbåds forsvarsværker. Vel hjemme i Kennaval går der et par uger og så sender den britiske regering to brintbomber mod deres skib. Forsvarsværkerne beskytter skibet, men ikke det omkringliggende landskab. Som en lille lærestreg gør Khalanerne noget ved London, som får indbyggerne til at forsvinde i den blå luft. Lidt skræmmende. Khalanerne bliver ved med at møde lokal modstand, så en dag fjerner de bare 98% af alle indbyggere på de britiske øer. Efter lidt tid har resten af Jorden kapituleret og Khalanerne styrer. Dog ikke mere end at pøblen vælter ind over dem og dræber tæt ved 100 af dem før deres planetbåde griber ind. De har tvunget deres svangerskabsforebyggelse igennem og nu spekulerer de over om deres 2% plan skal gennemføres på den hårde måde. Angus og Leslie har fundet en enkelt syg overlevende, Huffryd, fra missilbasen nede i mineskakterne. Angus og navnlig Eadgyth har plejet ham og han er nogenlunde rask igen. Huffryd er hævngerrig, for Khalanernes modangreb dengang dræbte hans enæggede tvillingebror Llewellyn.
Efter mange overvejelser går Angus op til Atalan og bliver taget med i Khalanernes forsøg på at få kontakt med hjemplaneten og de ældste. Det lykkes ikke. Huffryd, Angus og Eadgyth går ind i missilbasen og får en brintbombe med tilbage. Hvis den bliver udløst under Gondarin vil det udslette alle Khalanerne og sætte en stopper for deres ideer om at luge ud i menneskeheden. Tharan er fulgt med og forsøger at overtale dem til at lade være. Huffryd kløver Tharans øje med et sværd, en Claymore, som er overleveret fra det gamle slag ved Killiekrankie den 27 juli 1689, hvor englænderne knuste skotterne.
Angus, efterkommer af en lang slægt af Tanistry, klanhøvdinge, anfører en firemandshær af ham selv, Huffryd, Leslie og Eadgyth. Huffryd har loddet en dødemandsknap på en 80 kilotons brintbombe, så da Khalanernes rumskib opdager at han har gang i noget skummelt og opløser ham til sort støv, udløser de samtidig en ødelæggende eksplosion indenfor deres eget kraftfelt. Gondarin ryger til himmels på toppen af en brintbombeeksplosion og havarerer totalt i havet et godt stykke væk. Brintbomben svier opgivelserne af basen, men de tre overlever i missilbasens beskyttelsesrum.

Som sædvanligt er der blandet noget bibelsnak ind i historien, hvilket jo passer fint med at Angus er præst. Der er mange velkendte temaer i sving: Niels E. Nielsen vil gerne viske de grimme byer ud og få de naturlige marker og de naturlige bønder tilbage med deres hånddrevne plove og leer. Og menneskene skal nok selv bestemme, så frelsere fra himlen kan gå ad helvede til. Heltene i bøgerne er gerne fordrukne antihelte, men ved at koble dem sammen med andre sølle pjok opstår netop et dream team, der kan stikke en kæp i hjulet på al moderne teknik, gerne med brug af sjælesnak og telepati.… (meer)

Et lille land, 1974
Peter Daniel på 38 er gift med Margaret og de har drengene Richart på 11 og Frants på 14. Han er medlem af parlamentet, hvor der sidder 400 medlemmer. Premierministeren hedder Carl Smit og landet har atomkraft. Egentlig er der gang i en generel nedrustning, men dette er blot et skalkeskjul for Centralunionen, der sender raketfly ind og landsætter et stort antal faldskærmssoldater, der tager landet stort set uden kamp. Landet er med i Forbundsalliancen, hvis præsident er Henri Carel, men de ser også bare til i kulissen og medierne er også overtaget af fjenden, så det er svært for udenforstående at få klarhed over hvad der foregår.
Carl Smit opfordrer Peter til at flygte fordi han stadig er ung og har en god evne til at kommunikere med folk. Hvis han bliver, risikerer han at blive hjernevasket og brugt af besættelsesmagten. I første omgang flygter han hjem, men nogle unge med hårdttilkæmpede våben dukker op og han forlader sin familie for at slutte sig til den nydannede modstandsgruppe. Peter og de unge Susan, Jan og Thomas går gennem kloakerne for at skjule sig for faldskærmsjægerne. Fordi Peter er kendt fra fjernsyn og politik, bliver Danielgruppen hurtigt kendt og de får hjælp til en plan om at komme ind i fjernsynshuset og sende en besked ud til alle (velvidende at beskeden hellere må være kort). Susan og Peter finder hinanden for en kort stund, men begge ved at Peter er mest bundet til Margaret. Rundt omkring bliver folk skudt ned af maskingeværer fra helikoptere og nettet strammes om den spredte modstand. Men aktionen lykkes faktisk, Peter kommer frem til tv-studiet og når at få 30 sekunder på kosmovisionen til at fortælle at landet blev invaderet. Efterfølgende bliver gruppen nedkæmpet og skudt og Peter vågner op i et fængsel med erindringen om at have set Susan blive skudt.
Her bliver han hentet af Jacob Link, en meget ung forhørsleder med oberstrang. Han er en slags videnskabelig hjernevrider. Og bruger en maskine STIGGEN til at udforske sindet med. Faktisk er navnet noget propagandaministeriet har fundet på, for maskinen kan fremkalde stigmata, dvs psykisk fremkaldte kvæstelser, som til gengæld heler hurtigt. Så en STIGma-GENerator = STIGGEN. Jacob og hans ligesindede har tænkt sig at bruge teknikken til at omvende alle i det gamle magtapparat. STIGGEN kan fx fremkalde en umådelig følelse af ensomhed, som om man er alene tilbage på en ødelagt klode. Eller angst. Men Peter står imod alle forsøgene. Og generalerne risikerer ikke selvmord, så et ultimatum fra Forbundsalliancen vil faktisk få dem til at opgive Operation Panter og trække sig ud af landet igen. Men Jacob kan måske også bruge det til at svække dem med?
I alt fald ender Peter med at nå at fortælle "Vi kæmper stadig! Vi forsvarer byen! Vi gør det, fordi det er svært at leve i en erobret by!" Inden han bliver plaffet ned for rullende kameraer.

Romanen er udgivet første gang i 1960 og tydeligt præget af Ungarn 1956, men fremskrevet nogle år, så forfatteren kan digte med autostradaer, atomværker, thorium-tanks, broer og u-baner. Et fast tema er også at glade amatører uden træning kan hamle op med professionelle soldater i alt fald en tid. Jeg tænker egentlig bare at det hele er et postulat med ringe sandsynlighed.… (meer)

Stillehavet, ca 1970
Et fragtskib "Tom J. Oliver" er forlist under en cyklon, men i alt nogle få har reddet sig ombord på en redningsbåd. Hovmesteren Andrew Stevens er gammel kommandosoldat og tager på godt og ondt kontrollen fra starten. I redningsbåden er fra starten foruden Stevens, en niårig dreng Jan, hans fo forældre, hans bedstefar Jannik du Boon og en canadisk læge Pierre Rogers. Jungmanden, Hans, var reddet om bord med et knust ben, men ifølge Stevens døde han den første nat og Stevens lempede ham overbord. Lægen Rogers har forsket i strålesyge og har et middel mod det, men han har ikke efterladt noter om det til nogen, så hvis han dør, går midlet tabt.
Jans far, Tertje du Boon, forsøger at sætte sig imod at Stevens skal bestemme, men bliver slået ned. Tertje var under anden verdenskrig med i en modstandsgruppe i Rotterdam, men han blev arresteret af Gestapo og under tortur angav han de andre i sin gruppe. Skammen var hovedmotiv til at være på vej til at bosætte sig i Australien, men nu sidder de altså i en redningsbåd.

???
De der kure mod strålesyge, som Niels E. Nielsen postulerer? Jeg har ingen fidus til dem.… (meer)