Oscar K.

Jeg skal bestemt ikke påstå, at jeg forstår kvantemekanik. Det gjorde jeg ikke før jeg læste Oscar K.’s graphic novel fra 2010, og det gør jeg heller ikke efter at have læst den. Om jeg har forstået hvad bogen i øvrigt handler om er også et åbent spørgsmål, men den er ikke uinteressant og på billedsiden er den smuk.

Vi er på øen Presanca i Atlanterhavet. Den minder meget om Island – der er f.eks. en ”Baugur” gruppe, der formøbler andres formuer i et fantasifuldt lotteri – men som også har tætte forbindelser til Lissabon, Paris og andre dele af Europa. Vi møder en række personer, hvoraf Landmåleren, Forfatteren, og søstrene Louisa og Lilja Brik hører til de mere gennemgående. Vi møder også mere mytologiske skikkelser som drengen med ravnen og flokke af børn, der strejfer rundt i landskabet.

Fra kvantemekanikken er hentet ideerne om, at alting uvægerligt forandres, når vi betragter det, og at fortid, nutid og fremtid er lige virkelige og eksisterer side om side. Det kommer f.eks. til udtryk i, at personerne ofte har en fornemmelse af, at de har oplevet ting før – selv når de gennemspiller berømte skakpartier, hvor gentagelsen jo er udgangspunktet.

Desværre gav bogen mig hverken en engageret historie eller en dybere forståelse af den moderne fysiks etiske og filosofiske udfordringer. Selvfølgelig er det sin sag at bruge og formidle fysik i moderne litteratur - men at det kan lade sig gøre har Alan Lightman vist med sin roman Einsteins drømme.

Det var enkelte stemningsfulde passager og ikke teksten som helhed, der fascinerede mig. Og så billedsiden.

Bogen er ikke en tegneserie i traditionel forstand, for siderne er ikke bygget op af billedruder med replikker og tekster. Der er snarere tale om en almindelig roman, der er gennemillustreret. Teddy Kristiansen har stået for tegningerne, og det er han sluppet godt fra. Billederne er drømmende. Ofte er personerne udflydende og farverne er holdt i afdæmpede nuancer. Nogle steder er der kun tale om stregtegninger, andre steder er teksten bare trykt på gulnet papir. Men selvom udtrykket er afdæmpet, så er illustrationerne helt afgørende for bogens stemning.

Summa summarum: Teksten var jeg kun i glimt begejstret for, men tegningerne gjorde det alligevel til en stemningsfuld og interessant udgivelse.… (meer)

Denne graphic novel fra 2009 er andet bind i serien om Lilith i underverdenen. Lilith er en blind pige, der bevæger sig rundt i en unavngiven storby – sat sammen af elementer fra mange forskellige byer – med drengen Schniff som sine øjne.

Her i bind to er en gal barnemorder løs, og politiet er på intensiv jagt efter ham, for det er prominente folks børn, det går ud over. Da den fattige Erland forsvinder, er der derimod ikke nogen, der interesserer sig for det, og hvordan kan det egentlig være, at det er så nemt at undslippe fra sindssygehospitalet?

Tegningerne er kantede og udtryksfulde med den samme blanding af sort/hvid og rød, som norske Jason også benytter sig af i sine værker. Dem kunne jeg godt lide, og albummet er stemningsfuldt. Desværre er historien lidt løs i kanterne, så resultatet var ikke helt tilfredsstillende.… (meer)