Tage Skou-Hansen (1925–2015)

Danmark, 1940 og frem
Indeholder afsnittene "I. Avisens gård", "I. Stump", "I. Bent", "I. Johan", "I. Viktor", "I. Badeanstalten", "I. Klassen", "I. Klubben", "I. Autorisationen", "II. 30. oktober 1945", "II. Tredje Halvleg", "II. Mænd imellem", "II. Krukken og stenen", "III. Theilmann & Mikkelsen".

Fortælleren Holger Mikkelsen ser tilbage på sin barndom og opvækst. I gården var det Ove og ham og Lejf, John og Bjarne. Indtil splejsen Erik og hans klods af en kammerat Laffe dukker op og overtager det. Han får dem til at danne en bande. Holger bliver nummer to og Ove bliver ingenting. Men Erik går for vidt med at ville kontrollere de andre og tæve dem med en bambuspind og så går de tilbage med at det er Holger og Ove, der bestemmer. Kammeraten Stump er god til at spille fodbold og Holger leverer oplæg. En mere intrigant kammerat Preben ødelægger forholdet mellem de to og Stump går videre til førsteholdet, mens Holger aldrig kommer længere end til andetholdet. Johan er en enlig ældre herre, der bor på et af loftsværelserne i karreen. Han lugter sært, men ellers er der kun fordele i at besøge ham i form af ugeblade og snak. Han viser sig også at komme sammen med tissekonen på byens toilet. Viktor og Holger prøver at hugge noget fra en barnevogn for at lave en ølkassebil til Steffen, men det ender med at de smadrer barnevognen og en havebænk, helt uden grund. Badeanstalten er et godt sted at hænge ud, for den sommer er der en af de gamle elever, der er alletiders. I alt fald indtil han springer forkert og brækker halsen. En af de andre drenge, Henry, mister sin far, og de andre undgår ham bagefter, hvilket næsten er værre. Klassen har en lægesøn og en præstesøn, der hugger legetøj i butikkerne og snyder sig ind i biografen, mest fordi det sjældent bliver opdaget og ikke rigtigt har konsekvenser. Ulrik, Henry og Viktor går også i klassen og en af vikarerne bliver kaldt Jernnæven, fordi han har en kunstig hånd eller faktisk en kunstig arm. Holger går i sportsklub og bemærker alle de skrevne og uskrevne regler, fx hvem der kommer på førsteholdet i fodbold og hvordan dem fra førsteholdet bliver gode til alting, bare ved at være på førsteholdet.
Holgers far er sælger og prøver selv at starte op, men han kan ikke få autorisation. Måske har han siddet inde engang? Han opgiver og går i stedet til det største annoncebureau i byen og tjener bedre end før. Men nu handler det bare om at klare sig.
Efter krigen er mange af kammeraterne trætte af at politikerne bare kører videre som om intet var hændt.

???… (meer)

Det er svært at blive klog på Holger Mikkelsen, hovedpersonen og jeg-fortælleren i De nøgne træer. Han formes af modstandskampen, men på sin vis er besættelsen også en mulighed for at udleve hans trang til handling.

Skou-Hansens klassiker fra 1957 starter i efteråret 1943. Holger skal mødes med barndomsvennen Kjeld til en klubaften, og de to repræsenterer hver sit svar på krigens fordring. Mens Kjeld ser en verden, der har brug for inderlighed og åndelig dybde, ser Holger først og fremmest et behov for at gøre modstand. Han og vennen Leo er allerede involveret i distribution af illegale blade, men han vil videre til skarpe aktioner. Chancen byder sig, da han kommer i kontakt med lægen Christian, der allerede har erfaring fra København og nu er ved at opbygge en gruppe af jernbanesabotører i Århus.

Der skal rekrutteres en fjerdemand – men hvem? For gammelt venskabs skyld peger Holger bl.a. på Kjeld, men han er optaget af en drøm om at blive digter og fuld af principielle indvendinger mod ikke bare modstandskampen, men også tidens ideologiske modsætninger og krigens barbari:

”Historien beviser heller ikke noget, men man kan da ikke lade være med at spørge sig selv, om alle disse demokrater og diktatorer nogensinde har gjort noget godt for enfoldige mennesker som dem, du opsøgte i dag. … For Gud ved om forskellen mellem de to modstandere, som slås om verden nu, vil se ud af så meget om tyve år? Til syvende og sidst vil de jo det samme, nemlig herske og kun herske. Ellers havde de ikke været så jævnbyrdige. Og netop derfor er det så meningsløst med alle dem, som skal ofre sig, frivilligt eller ufrivilligt. Synes du ikke?” (s. 43)

Holger forklarer sig mindre, men hans handlinger viser tydeligt en helt anden opfattelse. Da de først får hul i gennem til sprængstoffer og andre forsyninger, tager den ene sabotageaktion den anden. Det vigtigste mål er jernbanerne, der har afgørende strategisk betydning. De allierede vil forhindre tyskerne i at flytte tropper til krigsskuepladserne i Vesteuropa – og af samme grund skruer værnemagten op for bevogtningen i takt med at sabotagen tager til. Det bliver farligere og farligere, og da sommeren 1944 er gået på held og træerne atter står nøgne, må gruppen risikerer alt for opfylde ordren fra London om at sprænge sydbanen.

Sabotagen er ikke det eneste, der optager Holger. Mødet med Christian bliver også et møde med hans smukke kone Gerda. Hun er dødtræt af at være lægefrue, og hun interesserer sig heller ikke for modstandskampen. Hun er til gengæld vild med Holger, og han kaster sig ud i forholdet med samme koldblodighed som aktionerne - også selvom det bliver en trussel mod gruppens sammenhold.

De nøgne træer er en af de klassiske danske romaner om besættelsen og med god grund. Aktionerne er elementært spændende, men det er dynamikken i gruppen og det farlige forhold mellem Holger og Gerda, der bærer historien. De filosofiske diskussioner med Kjeld fungerer mindre godt, måske fordi eftertiden så entydigt gav Holger og hans ligesindede ret.… (meer)

Århus, Danmark, 1943-1945
En decemberdag i 1943 støder Holger Mikkelsen på vennen Kjeld og de tager til julefest i en lille studenterforening. De møder Ingerlise som Kjeld sværmer for. Holger møder også lægen Ove Frederiksen, som han ellers troede var stukket af til Sverige, for de har lavet illegale blade sammen og en af gruppen, Svend Åge, var blevet taget.
Næste dag opsøger Holger den nybagte cand. med. Christian Borck på ca 28 år og dennes kone Gerda. Christian har været med i illegalt arbejde i København og vil nu starte nye sabotagegrupper i Århus, men de starter helt på bar bund. Holger skaffer to nye folk, Leo og Ejgil, så de da i det mindste er fire. De to nye er begge mekanikere, hvilket er såre praktisk, men Ejgils far er lige død i koncentrationslejr, så moderen holder på Ejgil. I stedet opsøger Holger Kjeld, men uden held, for Kjeld er blevet såre teoretisk og mener egentlig ikke at man om tyve år længere kan huske forskel på den og den anden side i denne krig, og hvorfor så ofre sig? Erstatningen for Ejgil bliver i stedet Jakob, som er en fandenivoldsk teologistuderende. Lidt inde i 1944 får Christian skaffet lidt sprængstof og de ødelægger nogle tyske torpedobåde på et værksted i Finlandsgade. Da det sidste sprængstof er brugt, indtræffer et dødvande og i den pause indleder Holger et forhold til Gerda. Han forsøger også at fyre op under Kjeld, men uden held for denne er ved at digte et epos i femfodsjamber.
Senere diskuterer han også Kjeld med Gerda. I sommeren 1944 er krigslykken for alvor vendt, Rom bliver erobret og dagen efter, den 6 juni 1944, kommer landgangen i Normandiet.
Sabotagearbejdet bliver udvidet i takt med at flere melder sig og der er nu seks sabotagegrupper i Århus. Folkestrejken får dog Frihedsrådet til at afblæse al sabotage, så der er dømt sommerferie. Kjeld dukker op og fortæller at han har droppet Ingerlise, men at hans poetiske åre er løbet tør. Til gengæld melder han sig under fanerne og forventer at blive taget med i gruppen med det samme. Der går da heller ikke lang tid før han kommer med og han finder sig i alt for at blive accepteret af de andre i gruppen. Leo er dog træls mod ham og Christian arrangerer en sommerudflugt for at få gruppen rystet sammen. Det virker fint, men han benytter lejligheden til at fortælle at han vil forlade gruppen.
Nogen tid efter går en sabotage galt. Kjeld bliver skudt og dræbt, Christian bliver skudt i knæ, fod og hånd, men de får ham bragt på sygehuset, hvor Ove Frederiksen tager over.
Det er ikke livsfarligt, men hverken foden eller hånden bliver gode igen.
Ingerlise forsøger at sole sig i Kjelds lys som for tidligt slukket digter, men Holger er god til at skære hende ned.
Gerda fortæller Christian at hun har været ham utro med Holger. Han accepterer forklaringen og de tager videre til Sverige. Holger og Gerda får snakket sammen og det går op for Holger hvor ondt bruddet vil komme til at gøre på ham. Hun takker ham for at have hjulpet hende til at finde kærligheden igen.
Fortællingen slutter i oktober 1944, hvor træerne igen står nøgne, som de gjorde i fortællingens start.
Bogen var Tage Skou-Hansens debutroman og den står stadig stærkt med et godt sprog og en sikker og troværdig dialog.… (meer)

Århus, Danmark, 1943-1945
En decemberdag i 1943 støder Holger Mikkelsen på vennen Kjeld og de tager til julefest i en lille studenterforening. De møder Ingerlise som Kjeld sværmer for. Holger møder også lægen Ove Frederiksen, som han ellers troede var stukket af til Sverige, for de har lavet illegale blade sammen og en af gruppen, Svend Åge, var blevet taget.
Næste dag opsøger Holger den nybagte cand. med. Christian Borck på ca 28 år og dennes kone Gerda. Christian har været med i illegalt arbejde i København og vil nu starte nye sabotagegrupper i Århus, men de starter helt på bar bund. Holger skaffer to nye folk, Leo og Ejgil, så de da i det mindste er fire. De to nye er begge mekanikere, hvilket er såre praktisk, men Ejgils far er lige død i koncentrationslejr, så moderen holder på Ejgil. I stedet opsøger Holger Kjeld, men uden held, for Kjeld er blevet såre teoretisk og mener egentlig ikke at man om tyve år længere kan huske forskel på den og den anden side i denne krig, og hvorfor så ofre sig? Erstatningen for Ejgil bliver i stedet Jakob, som er en fandenivoldsk teologistuderende. Lidt inde i 1944 får Christian skaffet lidt sprængstof og de ødelægger nogle tyske torpedobåde på et værksted i Finlandsgade. Da det sidste sprængstof er brugt, indtræffer et dødvande og i den pause indleder Holger et forhold til Gerda. Han forsøger også at fyre op under Kjeld, men uden held for denne er ved at digte et epos i femfodsjamber.
Senere diskuterer han også Kjeld med Gerda. I sommeren 1944 er krigslykken for alvor vendt, Rom bliver erobret og dagen efter, den 6 juni 1944, kommer landgangen i Normandiet.
Sabotagearbejdet bliver udvidet i takt med at flere melder sig og der er nu seks sabotagegrupper i Århus. Folkestrejken får dog Frihedsrådet til at afblæse al sabotage, så der er dømt sommerferie. Kjeld dukker op og fortæller at han har droppet Ingerlise, men at hans poetiske åre er løbet tør. Til gengæld melder han sig under fanerne og forventer at blive taget med i gruppen med det samme. Der går da heller ikke lang tid før han kommer med og han finder sig i alt for at blive accepteret af de andre i gruppen. Leo er dog træls mod ham og Christian arrangerer en sommerudflugt for at få gruppen rystet sammen. Det virker fint, men han benytter lejligheden til at fortælle at han vil forlade gruppen.
Nogen tid efter går en sabotage galt. Kjeld bliver skudt og dræbt, Christian bliver skudt i knæ, fod og hånd, men de får ham bragt på sygehuset, hvor Ove Frederiksen tager over.
Det er ikke livsfarligt, men hverken foden eller hånden bliver gode igen.
Ingerlise forsøger at sole sig i Kjelds lys som for tidligt slukket digter, men Holger er god til at skære hende ned.
Gerda fortæller Christian at hun har været ham utro med Holger. Han accepterer forklaringen og de tager videre til Sverige. Holger og Gerda får snakket sammen og det går op for Holger hvor ondt bruddet vil komme til at gøre på ham. Hun takker ham for at have hjulpet hende til at finde kærligheden igen.
Fortællingen slutter i oktober 1944, hvor træerne igen står nøgne, som de gjorde i fortællingens start.

Bogen var Tage Skou-Hansens debutroman og den står stadig stærkt med et godt sprog og en sikker og troværdig dialog.… (meer)