Reklameteksten på bagsiden af bogen påstår at den er lige så morsom som James Herriot bøgerne. Det er ikke rigtigt.
Christopher Timothy fortæller - formentlig via en ghostwriter - hvordan han fik rollen som James Herriot i tv-serien og hvad han oplevede undervejs. Han har seks børn, heraf to adopterede, så der skal helst hentes nogle penge hjem til familien. Det hele er en typisk: Jeg var en splejs og klarede mig ikke ret godt i skole og mine forældre blev skilt og min lillebror døde, men så gik jeg på skuespillerskole og begyndte at få roller. Man skal bare tro på sig selv, så skal det nok gå.

Der er en enkelt sjov historie, hvor han bliver stoppet i sin bil dagen før han skal til køreprøve. Han lader som om han har glemt kørekortet og bliver så bedt om at stille på stationen næste dag og fremvise det. Han består køreprøven og går ned og viser det spritnye kørekort på politistationen. De kigger meget meget længe på det, men lader så nåde gå for ret.
Bortset fra den historie er det en ganske uinteressant bog for andre end Christopher Timothy og hans allernærmeste familie. ( )