Danmark, København, 1992
En freelance-journalist, som vi ikke får at vide hvad hedder, så lad os kalde ham NJ for Navnløs Journalist, bliver rodet ind i en mordsag. Hans kone, Gitte, er i Jylland og selv er han på job midt i agurketiden. Han går lidt rundt i byen, blandt andet på stamværtshuset, hvor bartenderen Bob huserer.
NJ støder på en hoben politi og BZ'ere, der er i slagsmål. Han trækker sig lidt tilbage og støder på liget af en gammel kvinde, der ligger kvalt i en smøge. Kriminalkommisær Ehlers bliver tilkaldt. Liget bliver identificeret som den 72-årige folkepensionist Astrid Beate Andersen fra Valby. Hun boede i en tre-værelses lejlighed med sin tre år ældre søster, Karen Amalie Sørensen. Politilægen doktor Bang er på ferie, så en Ramowitz afløser ham. Søsteren er helt slået ud over Astrids død og en i en psykotisk tilstand. Politiet har ingen spor at gå efter.
Et anonymt brev truer med at drabet ikke bliver det sidste og næste dag bliver en Hans Aage Steincke fundet dræbt i et klipperum i TV-byen. Steincke var ved at blive skilt fra sin kone Birthe og havde fundet en ny kæreste Nina på jobbet, men skilsmissepapirerne var ikke skrevet under endnu, så hustruen har store fordele af hans død.
Journalisten går på jagt i Bladets arkiver og finder en kampagne mod bolighajer, hvor Astrid er blevet interviewet af Steincke. Der er fine billeder taget af en fotograf Kurt Click, hvis rigtige navn er Kurt Kristiansen, men nu er han mode- og reklamefotograf under navnet Curtis Click. Han når også at blive stranguleret inden journalisten får tænkt over hvem kampagnen egentlig fik fældet i sin tid. Det leder til Albert Müller, far til Steinckes hustru, Birthe. Han var korrupt borgmester, blev fældet af aviskampagnen og gik helt i spåner psykisk. Han er kommet på gaden igen for nylig og har en tvangstanke om at det hele er mediernes skyld. Hans bror Hugo reagerede anderledes og tog bare til Spaniens sydkyst og fortsatte med at tjene penge, bare pesetas og ikke kroner. Albert dræbte Astrid, Hans Aage og Kurt og forsøgte at kvæle Birthe. Det sidste drabsforsøg blev afværget af politiet, for Kellermann slog ham ned et telefonapparat. Det overlevede Albert ikke og det var sikkert godt nok.
Og Bladet og dets redaktør Otze får en fin, fin historie over flere dage. Ehlers kone er syg og bliver opereret og det går godt.

Ganske underholdende gang ordgejl. ( )