Good stuff, This book ties a lot of things from different times, different cultures, and different people together to give a coherent chronology of how we got to here. ( )

I never really got interested in this book. I didn't think the chapters were particularly interesting, nor the examples the author provided particularly engrossing. Further, if there was a link between the scientists of the past and modern science, it wasn't very clear to me. Disappointing book. ( )

Mildly interesting. Sort of like [b:A Short History of Nearly Everything|21|A Short History of Nearly Everything|Bill Bryson|https://d.gr-assets.com/books/1433086293s/21.jpg|2305997][bc:A Short History of Nearly Everything|21|A Short History of Nearly Everything|Bill Bryson|https://d.gr-assets.com/books/1433086293s/21.jpg|2305997] with more depth and less flair. The concepts are too simplified and there really seems to be too much detail about the spheres that were used to explain the orbits. The book did manage to highlight well how limited the scientists were in their understanding when they made discoveries.
If you have a bit of extra time and are interested - go for it. ( )

En esta historia de la ciencia, tan irreverente como ambiciosa, Steven Weinberg nos conduce a través de los siglos desde la antigua Mileto hasta el Bagdad medieval, desde la Academia de Platón y el Museo de Alejandría hasta la escuela de la Catedral de Chartres y la Royal Society de Londres.

El autor nos traslada a la mente de los científicos de la Antigüedad y la Edad Media para mostrarnos cómo ellos no sólo no entendían lo que nosotros ya entendemos del mundo; en realidad, ni siquiera sabían qué era lo que había que entender, ni por supuesto cómo entenderlo.

Sin embargo, a raíz de la lucha por resolver misterios tales como el curioso movimiento retrógrado de los planetas y la subida y bajada de las mareas, finalmente emergió la disciplina de la ciencia moderna, con sus objetivos y sus métodos.

Weinberg examina las colaboraciones y los enfrentamientos históricos que, a lo largo de ese tortuoso, pero fascinante camino, se dieron entre la ciencia y esferas en competencia como la religión, la tecnología, las matemáticas, la filosofía y la poesía.

Indeholder "Preface", "I. Greek Physics", " 1. Matter and Poetry", " 2. Music and Mathematics", " 3. Motion and Philosophy", " 4. Hellenistic Physics and Technology", " 5. Ancient Science and Religion", "II. Greek Astronomy", " 6. The Uses of Astronomy", " 7. Measuring the Sun, Moon, and Earth", " 8. The Problem of the Planets", "III. The Middle Ages", " 9. The Arabs", " 10. Medieval Europe", "IV. The Scientific Revolution", " 11. The Solar System Solved", " 12. Experiments Begun", " 13. Method Reconsidered", " 14. The Newtonian Synthesis", " 15. Epilogue: The Great Reduction", "Acknowledgments", "Technical notes", "Endnotes", "Bibliography", "Index".

Ideen er vist at forklare hvordan vi er nået til det nuværende verdensbillede, for man kan jo ikke sige at det har været et mål hele vejen. Plato, Aristoteles, Arkimedes, Ctesibius of Alexandria.
Aristarchus regner på afstand til sol og måne. Udregningerne er rigtige nok, men observationerne er helt ved siden af. Nogle få år senere regner Eratosthenes på Jordens størrelse og er heldig med at fejlene næsten udligner hinanden. Planetbevægelser går op i epicirkler og giver en sund lede overfor "overtuning". Dvs at man justerer parametre til det passer, men uden nogen ide om hvorfor det lige skulle være de parameterværdier, man bruger. Aristoteles prøver også med flere kugleskaller men hans konstruktion vil få Mars til at cirkle rundt om jorden tre gange i døgnet. Der er også et problem for man tænker sig at planeterne lyser på samme måde som Solen, men så er det umuligt at forklare at de har forskellig lysstyrke på forskellige punkter i deres bane. Heraklid indså en hel del af dette og forklarede sine elever at jorden drejede rundt om sin egen akse. Ptolomæus forbedrede Hipparchos stjernekatalog og lavede ret fine kort. Epicykler og lignende komplikationer var nødvendige fordi planetbanerne ikke var cirkler, men ellipser og banehastigheden var heller ikke konstant. Svagt interessant, men alligevel ikke. Resten af bogen om middelalder og arabisk videnskab fænger heller ikke og så er der nogle tekniske noter, hvor der er formler, men så måske ikke helt formler nok.

Jeg tror det var vigtigere for Weinberg at skrive bogen end for mig at læse den, men nu kan jeg da sige at jeg har bladret den ret grundigt. ( )