Charmig, rolig, orginell och intressant. ( )

Sverige, August 1968
Vi følger en svensk minister, der er hovedrig og har fjorten børn og er blevet minister fordi hans galocher var for store. Sammen med svogeren, adjunkt Vilhelm Persson opklarer han et mord.

Svogeren, er på sommerbesøg hos ministeren på Lindö og kommer med til visit hos landshøvdingen Magnus Cederberg og hans kone Signe, her kommer også naboen Barbro Bylind og en Beata Gyllenstedt, Magnus klager over at nogen har hugget et gevær og Beata kræver en nøgle igen som hun har udlånr til søsterdatteren, Barbro. Næste dag bliver ministeren ringet op, for Beata på 83 år er fundet skudt gennem hovedet i sit eget hjem.
Hun var enke efter Arvid, der var nobelpristager i litteratur,
Øvrige medvirkende er: Ministerens kone, Margareta. En overlæge, Krister Hammarström. En maler Stellan Lindén. En højesteretsdommer Hugo Mattson. En sygegymnast Eva Ydberg. En politikommissær Benny Pettersson.
Mordet har fundet sted på et meget afgrænset område, så da en harmløs kapskydning ender i at Hammarström bliver skudt gennem armen tager politiet ingen chancer. Alligevel forsvinder et mauser-gevær og Eva Ydberg bliver skudt i venstre øje og dør på stedet.
Morderen er professor Hammarström der for nogle få år siden havde en affære med Eva. Ved en bilulykke døde hans kone, mens han selv overlevede og siden har Eva forfulgt ham og presset penge af ham. Han dræbte Beata for at sætte en historie op om hvorfor nogen skulle ønske at rydde Eva af vejen og han vidste på forhånd at Beata havde kræft og højst nogle få måneder tilbage. Han havde dog ikke regnet med at hun ville skyde først, så han var nødt til at skjule et sår i armen i flere dage indtil en vådeskudsulykke kunne arrangeres.
Ministeren afslører Hammarström og Vilhelm får et overraskende positivt resultat under næste helbredscheck hos lægen, så måske er et mord om året ingen dum ide?

Meget veloplagt debutroman med lidt politisk satire ind imellem, ( )

Det är uppfräschande att läsa Bo Baldersons debutbok efter ett antal av hans senare verk. Vilhelm Persson har inte hunnit bli en ensidig gnällmänniska och den politiska satiren är inte lika stereotyp. Och att man veta vem mördaren är gör det bara roligare att följa ledtrådarna. Men förlaget som fått tillstånd att ge ut den här nyutgåvan av serien har gjort ett kriminellt uselt jobb med omslagen. Kanske världshistoriens fulaste. ( )