This is a story about murder, piracy, gun running, shipwrecked, stranded individuals, trying to get a ship run aground afloat again while a crazy lunatic fires round after round at them. With thousands of pounds of ammunition aboard and tanks filled with hundreds of gallons of gasoline, if the bullets didn't take them out, the explosion would. It all starts with a down-on-his-luck Captain Ingram being accused of stealing a schooner, or at the very least, casing the schooner for the group of thieves who made off with it. It starts with a rich blonde widow whose first husband is a clever conman. It continues with a search for a stolen vessel in an area with an eight thousand mile radius and with the blonde damsel drinking bottle of rum after bottle of rum, trying to outfox a professional gunman. It's also a passionate romance between what at first appears to be the most unlikely couple.

If that sounds like a good story, it's because it is. Charles Williams was a consummate professional writer who could take any idea and spin it into a tale that you want to hear. While this tale is not as pulpy as many of his other tales, it is some common elements you might find in his other stories including a nautical theme, a conman, desperate down-on-their-luck characters, a blonde who is about as predictable as a meteor shower, and simply a good story to tell.

This is one of several nautical thrillers that Williams wrote. He returned some years later to pen another nautical thriller with some of the same characters, "Dead Calm." This book however comes first chronologically. ( )

USA, Bahama-øerne, 1959, juni
John Ingram på 43 år bliver ufrivilligt indblandet i tyveriet af Dragoon, en yacht tilhørende Rae Osborne. Han lever af at chartre både ud til turister og er blevet hyret af en Fredric Hollister på 36 år til at se om dennes selskab Hollister-Dykes Laboratories, Inc. fra Cleveland, Ohio kan købe Dragoon til en rimelig pris. De har tænkt sig at tilbyde 45.000 dollars. Rae har sat skibet til salg for 55.000 dollars, men er sikkert til at tale med for det har været til salg i længere tid. De har også kig på et par andre skibe, men Dragoon er et godt køb og Hollister har næsten bestemt sig for det. Han vil gerne købe det gennem Ingram, fordi han regner med at prisen måske er højere, hvis det er et selskab, der vil købe.
Altsammen lyder det meget tilforladeligt, men Dragoon bliver stjålet, tilfældigvis samtidigt med at vagten er blevet drukket fuld og havnet i detentionen i et par dage. Politiet i form af betjentene Schmidt og Arthur Quinn kigger på sagen og Hollister er ikke at finde på sit hotel. Han har betalt med en dækningsløs check, så det spor ender blindt. Det er et godt gæt at Ingram er blevet brugt til at finde ud af om Dragoon var værd at stjæle, så betjentene tager ham med til forhør. Ingram har selv ca 12.000 dollars tilbage på bankbogen efter at et skibsværft, han havde part i, brændte og lukkede. Under branden kom han selv til skade, så han har også brugt penge på hospitalsregninger. Han er ikke flad, men heller ikke velhavende og vil gerne have et job, hvor han kan begynde at tjene penge igen.
Politiet checker hans historie grundigt og kan ikke se andet end at han også er blevet fuppet af "Hollister" og ingen af dem kan se hvad ideen med at stjæle båden skulle være. Ingrram giver dem en beskrivelse af "Hollister" og Schmidt kan kvittere ved at fortælle at de har fundet "Hollister"'s tøj, sko og armbåndsur i en jolle, der blev fundet drivende til søs.
Ingram kontakter Rae Osborne, der er kommet til byen. Hun er 34 år og dermed meget yngre end han havde troet og hun har ben i næsen. Hun hyrer Ingram til at finde Dragoon igen. Det er ikke så nemt, for måske, måske ikke kan man gætte sig til et sandsynligt sted at lede, men det er et stort område. Et fly? Rae vil have Ingram med, for hun har selv kun været om bord i Dragoon en enkelt gang og tvivler på at hun kan genkende skibet sikkert. De lejer et stort tomotorers amfibiefly fra McAllister Air Service i Nassau til 125 dollars i timen og tager selv et fly til Nassau næste dags morgen. Piloten Robin Avery venter på dem i lufthavnen og de er snart på vej ud i nærheden af hvor jollen blev fundet. Efter en tur tilbage for at tanke op, finder de Dragoon lige inden de skal tilbage og tanke igen. Skonnerten er gået på grund. De flyver hen over den, men der er ingen tegn på liv ombord.
De vender tilbage til Nassau, men det vil tage tid at få en båd ud til Dragoon, så Rae får en ide om at lande med amfibieflyet og sætte en gummibåd i vandet.
McAllister er med på ideen. Om aftenen tænker Ingram tilbage i tiden. Han mødte sin kone Frances i 1948 og de blev gift samme år og levede sammen til 1955, hvor hun blev dræbt i en bilulykke. Rae ringer til ham og får ham til at komme og snakke. Hun har en ide om at Hollister rigtigt hedder Patrick Ives og havde en vane med at udskrive dækningsløse checks.
Næste dag bliver Ingram og Rae sat af ca 400 meter fra båden og går ombord. De går straks i en fælde, for et par maskinpistolbevæbnede mænd venter på dem. De hedder Al Morrison og Carlos Ruiz. Al taler engelsk og spansk, mens Carlos kun snakker spansk. De opdager hurtigt at Ingram forstår spansk, selv om han lader som om han ikke gør. Rae og Ingram bliver truet til at sende flyvemaskinen afsted igen, men Avery vender kort efter tilbage og siger over radioen at han har set "Hollister"'s lig drive rundt tæt på. Ingram siger at de nok skal samle ham op og tage med til Key West.
I praksis lader de liget være. Morrison forklarer at han og Ruiz ikke har forstand på skibe, men at planen er at transportere våben til en køber i Bahia San Felipe. Våben og ammunition har de to hugget og transporteret op på skibet i samarbejde med "Hollister". Denne havde heller ikke særlig forstand på skibe, så skibet er alt for tungt lastet og navigationen har heller ikke været god siden de er havnet på den sandbanke, hvor skibet sidder fast. Hollister forsøgte at få sat et anker ud vha jollen, men motoren gik i stå og han havde ikke taget årer med og da han forsøgte at svømme tilbage til skibet, druknede han. Morrison og Ingram begynder at fragte nogle af våbnene over på en sandbanke i nærheden for at få skibet fri. Det tager lang tid og er hårdt arbejde. Om aftenen har de fået flyttet alle våbnene, sikkert i nærheden af tre tons. De sætter Ingram af over på en anden sandbanke for at slippe for at skulle bevogte ham om natten. Rae drikker rom sammen med Morrison og bliver på båden. Lidt senere kommer Ruiz over til Ingram for at give ham lidt mere tøj til natten og for at snakke lidt. Ruiz leder efter en udvej til at smutte fra det hele, men fortæller ikke baggrunden, og han vil heller ikke lade sin ven Morrison i stikken.
Ruiz ror tilbage til båden og kl to om natten kommer han tilbage og læsser en tilsyneladende døddrukken Rae af. Ingram har fundet narkomanværktøj i det tæppe Ruiz kom med. Men hverken Morrison eller Ruiz ligner narkomaner. Rae er ikke fuld og heller ikke dum, så hun og Ingram prøver at få puslespillet til at gå op. Den døde i vandet er sikkert ikke Hollister, men en der var narkoman. Og Morrison og Ruiz må være på flugt fra en alvorlig forbrydelse, for de overvejer ikke at vende om. Og de har heller ikke forstand på skibe eller kompasser, så der er sket noget med Hollister. Rae og Ingram aftaler at prøve at slå Ruiz ned, hvis muligheden byder sig. Det lykkes for dem, mens Morrison er på sandbanken og ved at stable lidt rundt på de af ammunitionskasserne, der er bragt derover. Morrison, Ruiz og Ingram kan flytte een kasse ad gangen, så det tager sin tid.
Rae og Ingram overmander Ruiz, der imidlertid ikke vil bindes og med tilbage. Han springer over bord og når gummibåden og Ingram kan ikke få det over sit hjerte at skyde ham. Men Ruiz sætter kurs væk fra både skonnerten og Morrison på sandbanken, så Morrison skyder ham med sin maskinpistol.
Senere samler han et gevær med kikkertsigte og begynder at skyde mod skonnerten, Rae og Ingram fra ca 250 meters afstand. Det er irriterende, men ikke umiddelbart farligt, så længe de to holder sig i dækning.
Ingram får lagt et anker ud agter for båden og det lykkes at få den fri ved at hale med et spil. Men Morrison har gennemhullet benzintanken, så der er livsfarlige dampe nede i båden og der skal bare en gnist til, før skibet eksploderer og brænder. Mens de bøvlede med at hale båden fri, sneg Morrison sig ombord, men Rae oversprøjter ham med en kulsyrebrandslukker og de kan overmande ham og binde ham forsvarligt. Han kan fortælle at Ives, Ruiz, en fyr kaldt Reefers og han selv blev stoppet af en betjent. Ives overreagerede og skød mod betjenten, der så skød tilbage og dræbte Ives, hvorefter Morrison skød og dræbte betjenten. Senere døde Reefers så ude ved den strandede båd, som Ingram havde gættet.

Rae og Ingram bliver kærester og hun planlægger at de skal på langtur med en nyindkøbt lidt mindre båd, når Ingram har fået restaureret Dragoon og solgt den. Morrison bliver sikkert overgivet til politiet. Han har dræbt en politimand og Ruiz, så han kommer nok ikke ud af fængslet foreløbig. Rae fortæller at Ives var hendes første mand (fra 1945 til 1946), at de ikke havde set hinanden i tretten år og at han for ret nylig fuppede hende for 7.500 dollars. Hendes anden mand Chris var ejendomsmægler og 48 år gammel, da han omkom. Han var også spekulant og det tog lang tid at redde trådene ud og finde ud af om boet overhovedet var solvent. Og derfor kunne hun ikke sælge båden før.

Ganske velskreven thriller. John Ingram og Rae Osborne er også personerne i Vindstille, som foregår senere. Mekaniske armbåndsure, dækningsløse checks og navigation uden gps stempler vist årstallet hårdt ind i bogen, men den er stadig læsværdig. ( )