Gibrat (1) (1954–)

Jeanne sidder i en fængselscelle og grubler over, hvad der mon er sket. Hun er blevet angivet for sortbørshandel og spærret inde af det franske politi, men problemet er, at ransagningen også har afsløret våben, som tilhører hendes modstandsgruppe. Spørgsmålene er mange: hvem har angivet hende, og hvordan får hun advaret de andre medlemmer, bl.a. hendes egen søster, om den overhængende fare?

Efter en enkel nat i cellen får hun selskab af Francois, der (endnu) ikke har noget politisk engagement. Han er ganske enkelt en tyv, der bedriver sin metier i de skygger og sprækker, som besættelsen har skabt. Under en luftalarm lykkes det dem at stikke af hen over de parisiske tage, og de finder skjul på en flodpram, som Francois venner, René og Huguette, godmodigt bestyrer – når de da ikke lige krydrer ægteskabet med skænderier om alt mellem himmel og jord.

Her kan Jeanne holde sig skjult og prøve at redde trådene ud omkring søsteren og angiveriet. Flere gange er Gestapo på nippet til at få fingrene i hende, men hun undslipper, og Francois begynder at vise interesse for både hende og sagen. Det hele kompliceres af, at flodprammen får opgaver for tyskerne og bliver udstyret med en tysk vagt.

Hvordan det hele udspiller sig, skal ikke røbes her, men fortællingen vinder ved, at historien er voldsom men ikke så blodig, som den kunne være. På den måde skildrer Gibrat et Frankrig, der er dybt mærket af krigen og den tyske besættelse, men hvor konfrontationerne er skjult under en overflade af hverdagsliv. Men det er også en verden, hvor konflikterne hele tiden skærpes, og hvor det næsten er uundgåeligt, at modstanden bliver styrket og flere mennesker trækkes med ind i den.

Tegningerne er flotte og realistiske, og man lever med, at Gibrat ved slutningen af bind 2 har slidt Jeannes ansigt op, for billedsiden hensætter i den grad læseren til 1940’ernes Paris. Det er en stil, der omhyggeligt balancerer krigens truende brutalitet med en lidt romantiserende forestilling om fortiden.

Kragens flugt er måske ikke det værk, der én gang for alle ændrer vores opfattelse af det besatte Frankrig. Markante brudlinjer i samfundet er nedtonet eller ikke omtalt – Vichy-regimet og den franske deltagelse i jødeforfølgelserne f.eks. – men den tegner et fint portræt af nogle interessante mennesker og et hjørne af samfundet, hvor kampen for at holde sammen på hverdagen fylder lige så meget som kampen mod besættelsen.… (meer)

Une histoire douce amère, pleine de tendresse et d'optimisme. Comment un homme, Philippe, va se redresser et retrouver la joie de vivre, rencontrer l'amour, l'amitié, resserrer les liens familiaux et apprendre à mieux se comprendre. Voilà la trame de cette bande dessinée en 2 volumes. Le premier volume m'a beaucoup plu, on se laisse prendre par la tragédie que vit Philippe, sa descente inexorable dans la déprime, la déchéance et le lâcher prise. Les soucis familiaux, les tuiles qui s'amoncellent, les reconversions ratées et les petits boulots et puis l'arrivée d'un nouveau-né qui déclenche le réveil. Le second volume part d'une idée géniale, à chaque oeuvre littéraire correspond un grand cru. La sens profond d'un texte peut-être dévoilé par les effluves d'un bon vin et les subtilités des cépages se dévoileront au son du chant des mots... superbe idée ! j'ai été cependant un peu déçu par le second volume qui m'a semblé manqué de densité par rapport au tragique du premier volume. Néanmoins ce second album conserve la même tendresse et gentillesse pour les personnages. Le dessin est parfaitement en harmonie avec le scénario, un trait fin, des couleurs douces. Une bonne bd.… (meer)

Dans la poursuite de la série Le Sursis (2 volumes), Gibrat nous livre un nouvel opus sur ces tranches de vies durant la seconde guerre mondiale. Après avoir traité du travail obligatoire et de la résistance en province, nous suivons l'histoire de Jeanne, résistante communiste à Paris. Arrêtée par la police française après avoir été dénoncé pour marché noir , Jeanne rencontre dans sa cellule un jeune homme, François, arrêté en flagrant délit de cambriolage. Ils arrivent à s'enfuir du commissariat et se réfugie dans une péniche, conduite par un couple, René et Huguette. François poursuit ses activités nocturnes tant dis que Jeanne essaie de reprendre contact avec son réseau et donner de ses nouvelles à sa soeur. Gibrat aborde des questionnements que peuvent soulever une situation de guerre, l'engagement pour ses valeurs et pour les autres ou bien la débrouille, le chacun pour soi, la sympathie pour la résistance tant que cela n'attire pas d'ennuie, la responsabilité de ses actes et de leurs conséquences. Une belle histoire, tendre, douce-amer, qui se termine sur une interrogation en forme d'espoir. Tout cela est accompagné d'un dessin magnifique qui fait resplendir Paris, le canal Saint Martin, la Seine, les ciels d'automne. Un magnifique album à lire absolument.… (meer)