Jeg har tidligere læst Jørgensens fremragende Ida og Axel-trilogi, og det er det samme stof, der tages under behandling her. Vi følger Kaj, Eskild og Silke under opvæksten i 1930’erne og som unge og voksne efter anden verdenskrig. Selve krigen spiller ikke den store rolle.

Kaj og Eskild er brødre, opvokset på en gård i Midtjylland. Normalt går gården til den ældste, men Kaj viser snart boglige evner, så der satses på at få ham i gymnasiet og dernæst på Polyteknisk Læreanstalt for at blive ingeniør, mens Eskild må tage det hårde slid derhjemme. Silke er bypige. Hun møder først Kaj og gennem ham Eskild, så romanen snart udfolder en klassisk kærlighedstrekant.

Hans Otto Jørgensen har stadig et usædvanligt skarpt øre for det gamle landbrugssamfunds særlige terminologi. Det vækker megen genkendelse hos en, der selv er opvokset på landet, og i det hele taget tjener det ham til ære, at han ikke romantiserer de onde gamle dage på landet. Eskilds oprør er originalt tænkt, men jeg vil ikke røbe det her.

Sproget er udtryksfuldt og pointeret. Jørgensen kan godt lide at bruge kursiv til at fremhæve vigtige pointer. (Sådan er det!) Her et eksempel på reaktionen, når hygge-romantikken tager overhånd: ”Den blå salthøne og det pudsede sølvtøj og bare ordet ’tretårnet’ og lysmanchetterne giver hende kvalme, og i det hele taget alt, hvad der er broderet. Og alt, hvad der har en blonde, og sønderjyske kniplinger.” (37)

Det er flot og medrivende at læsning. I sidste ende går udviklingen kun en vej på landet. Alle går før eller siden, mere eller mindre frivilligt, mod udgangen, så titlen Exodus er velvalgt. Med titlens hentydning til jødernes udvandring fra Egypten, mener Jørgensen vel også grundlæggende at udviklingen går til det bedre. Exodus er en fin lille roman, som vel også danner modvægt til Ida og Axel-trilogien, hvor vi fulgte dem, der blev på gården. Den når dog ikke helt trilogiens dybde.… (meer)

Gemarkeerd

Henrik_Madsen | May 11, 2010 |

The factory door Hans Otto Jørgensen

Der er rigtig mange gode elementer i HOJ's meget selvstændige fortsættelse til 'Hestenes øjne', men de hænger nok lige så lidt sammen som HOJ's syrehjerne og liv i bogen. Det er lidt af noget misk-mask - men skal det trods alt siges noget interessant og velskrevet misk-mask, hvis man tager delene hver for sig.

Gemarkeerd

2810michael | Apr 23, 2009 |

Hestenes øjne door Hans Otto Jørgensen

Stærkt fortættet lille roman om drengen Hans Ottos opvækst på landet ude vest på, om hans familie og pasning af køer og manglen på kammerater pga. arbejdet på gården og missionen og bagværk og såning og dialekter og æglægning og... - et puslespil sat sammen af detaljer fra hverdagene.
Man (jeg) kan mærke og lugte og høre og se, havd det er HOJ skriver om i bogen - det bliver absolut virkeligt inde i hovedet på mig - og det er rigtig godt.

Gemarkeerd

2810michael | Apr 21, 2009 |