Meget sjov og spøjs som oplæsning. Lidt kedelig som almindelig læsning. ( )

Jeg har tidligere læst hendes meget roste novellesamlinger ’København’ og ’Nu er vi så her’ men jeg brød mig faktisk ikke rigtig om dem. Det var let at se, at personer og historier rummede budskaber og fortolkningsmuligheder – måske er det derfor hun er så populær i gymnasiet? – men jeg blev bare ikke grebet af fortællingerne.

Al litteratur er selvfølgelig konstruktioner, men jeg vil ikke kunne mærke det, mens jeg læser. Der vil jeg forføres.

’Ulven’ lider under mange af de samme problemer. Vi følger en lille familie i Køge fra slutningen af 1930’erne til starten af 1950’erne koncentreret omkring Leonoras mor og Leonoras far – at de aldrig omtales ved navn er et godt eksempel på romanens fortænkthed – og deres tre børn Henry, Leonora og Ib.

Mest får vi at vide om Henry, der er en forsømt rod. Præsten mener endog at han ikke har nogen samvittighed. Guldager vil vist nok gerne vise, at den slags skyldes en blanding af arv og miljø, og navnet er måske en kommentar til Doris Lessings ’Det femte barn.’ Her er der også en Henry og ham er den gal med allerede under svangerskabet.

Problemet er bare, at Guldager aldrig viser nogen ægte forklaring på, hvad der SÅ gør ham til en rod. Og det er et generelt problem: Personer skifter pludselig karakter eller opfattelse på et usandsynligt tyndt grundlag. Det giver ikke mening, at Frk. Lys fuldstændigt ændrer syn på Leonoras mor, fordi hun under en sygdom kommer til at sige, at hun skal tage Leonora væk. Det giver heller ikke mening, at Maren Katrines kærlighed til Karl kan ødelægges af et enkelt spørgsmål. Det giver ikke mening, at Leonoras mor uden videre bliver bidt af keramik og uden videre opgiver det igen.

Helt galt står det til med ulvesymbolikken. I starten slås det fast, at Leonoras mor forvandles til en ulv, senere bliver det et symbol på hendes angst, længsler og fortrængninger og senere igen til et fysisk fænomen, der kan spærres inde på loftet og begraves på en kirkegård. Fortænkt og uden mening, synes jeg. Det gav i hvert fald ikke noget til min læseoplevelse. ( )