Indeholder "The Dead Past", "The Foundation of S. F. Success", "Franchise", "Gimmicks Three", "Kid Stuff", "The Watery Place", "Living Space", "The Message", "Satisfaction Guaranteed", "Hell-Fire", "The Last Trump", "The Fun They Had", "Jokester", "The Immortal Bard", "Someday", "The Author's Ordeal", "Dreaming Is a Private Thing".

"The Dead Past" handler om at kunne se tilbage i tiden. Det viser sig desværre at være let på trods af regeringens forbud, der lige så beklageligt viser sig at have været velbegrundet.
"The Foundation of S. F. Success" handler om hvordan man får succes som sf-forfatter ved at plante Romerriget om til Galaktisk Forbund og bruge hyperfart til at komme omkring og have papfigurer som helte. Det hele sat på vers i samme stil som en W. S. Gilbert sang.
"Franchise" handler om valgprognoser, der er så gode at Multivac blot behøver at udspørge en enkelt person hvert fjerde år for at kunne udregne resultatet. Her i 2008 er det Norman Muller, der bliver interviewet.
"Gimmicks Three" handler om en pagt med en dæmon. Dæmonen taber.
"Kid Stuff" handler om Jan Prentiss, der får besøg af en stor insekt-agtig skabning fra Avalon. Den bruger psykisk energi og kan forstærke energien ved at bruge et menneske, hvis ellers mennesket tror på elvere. Jan tror på dem på en måde for han skriver fantasy-historier. Men hans søn på 10 år tror ikke på dem, så han banker livet ud af Avalon-skabningen, da den truer hans mor.
"The Watery Place" handler om en forveksling mellem Venus og Venice, der koster Jorden dyrt.
"Living Space" handler om en overbefolket Jord, hvor man har fundet ud af hvordan man kan skifte mellem forskellige mulige sandsynlighedsmønstre for Jorden, så man fx kan tage en Jord, der aldrig har udviklet liv og begynde at kolonialisere den med et enkelt hus og plads til en familie under en glasklokke. Det er så blevet ganget med mindst en milliard. Clarence Rimbro og familie klager over lyde, der tyder på at de ikke er alene på deres planet. Ching og Michnoff undersøger sagen og opdager at der også er tyskere på planeten. De taler tysk og kalder årstallet for 2364 efter Hitler. Tyskerne anerkender at Rimbro var der først og flytter væk. Men Michnoff har fået en grim forudanelse om at man risikerer at støde på værre ting end tyskere ved at benytte sandsynlighedsmønstrene. Og den forudanelse viser sig med det samme at holde stik.
"The Message" handler om en tidsrejsende, der er en ren observatør (men lige ridser Kilroy Was Here i et træ).
"Satisfaction Guaranteed" handler om robotten Tony (TN-3) som Susan Calvin får testet ved Larry Belmont og hans kone Claire, som fra starten er skeptisk, men bliver overbevist om robotters fortræffelighed. Vi er i 1995. Og Larry håber at Claire kan få Gladys Claffern til at støtte op om at få robotter tilladt i hjemmene. Tony hjælper Claire med at indrette hjemmet og hende selv efter nyeste mode, så de kan give Gladys kamp til stregen. Det lykkes i høj grad og Larry er også imponeret. Og måske utilfreds med at Claire er blevet meget friere og modigere. Og selv om en TN-3 ikke kan blive forelsket i en kvinde, så kan en kvinde godt blive forelsket i en TN-3.
"Hell-Fire" handler om at kigge på en atombombeeksplosion i slow motion og se ansigtet af Fanden selv.
"The Last Trump" handler om at Ærkeenglen Gabriel blæser i trompeten den 1 januar 1957, klokken 12.01 lokal tid. Folk begynder at myldre nøgne op fra gravene, men en meget yngre engel Etheriel får udskudt beslutningen til når alle på jorden er enige om tidsregningen. Modstanderen, også kaldet Ahriman, eller R. E. Mann må tænke over en ny plan.
"The Fun They Had" handler om undervisning i år 2157 og hvor sjovt børnene havde det i skolen i gamle dage.
"Jokester" handler om Noel Meyerhof, der er en stormester, dvs en der kan udtænke spørgsmål mere sære end Multivac selv kan finde på. En dag stiller han spørgsmålet om hvor vittigheder kommer fra og de viser sig at være af ekstraterrestisk oprindelse.
"The Immortal Bard" handler om Phineas Welch, der har opfundet en metode til at hente fortidens mennesker ind i vores tid. Han har fx haft hentet William Shakespeare og vist ham dagens Shakespeare-forskning. William fulgte endda (under et påtaget navn) et kursus i Shakespeare som Welch's ven Scott Robertson underviste på. Men Scott dumpede William.
"Someday" handler om Niccolo Mazzeti, der har en lille forældet fortællecomputer Bard, som hans ven Paul Loeb giver nogle nye data, så den kan fortælle eventyr om computere i stedet for om køer og heste. Paul har lige hørt en voksen fortælle om cifre og bogstaver, så det kan de bruge til at lave hemmelige beskeder med. Bard er stadig uinteressant, så den får en tur på gulvet, hvilket får den til at fortælle et eventyr om en stakkels computer, der vokser op ved onde mennesker, der slår den, men en dag ...
"The Author's Ordeal" handler om hvor hårdt det er at være forfatter. Det hele sat på vers i samme stil som en W. S. Gilbert sang.
"Dreaming Is a Private Thing" handler om Jess Weill, der er chef for Dreams Inc. Firmaet sælger drømme og må forholde sig til konkurrenter, pleje af nye talenter, trusler om censur og fastholdelse af gode talenter. Det sidste er det nemmeste, for Sherman Hillary og de andre drømmere kan jo ikke bare slukke for deres evne til at drømme. Som Jess siger: Det er jo det de gør. De gør andre lykkelige.

Ganske gode noveller. Noel Meyerhof træner MultiVac ved at læse vittigheder op for den. Det er jo næsten som at træne ChatGPT3 her i 2024. Historien om firmaer, der sælger drømme, er helt de samme problemstillinger, som computerspilindustrien skal tackle nu om dage. ( )

A decent collection of short stories, all taking place on Earth in the future. Some of these have appeared in other collections before, particularly the ones concerning computers or robots, those have appeared in 'I Robot' among others. For me, 'The Dead Past' was the best with 'Franchise' next. The two poems he included about himself and his writing process were not good. ( )

ASIMOV muestra en quince lecciones como se escribe el cuento corto de ciencia ficción: la idea brillante, el desasrrollo rápido con economia de medios expresivos, el sorprendente giro final, encerrado tal vez la pequeña moraleja que nos hace pasar de risueños a pensativos. ( )

Con la tierra nos basta reúne en un volumen los mejores relatos cortos que escribió Isaac Asimov en los años cincuenta, década durante la cual se ganó a pulso su fama de escritor y que está considerada como la más fructífera de su carrera literaria. La recopilación incluye un total de 15 relatos y 2 poemas, que ponen de manifiesto las excelencias del autor para el formato más corto desde el relato ultracorto, donde explora todo el impacto de una idea en apenas un par de páginas, hasta la extensión algo superior de "El pasado muerto", en el que se desarrollan temas tales como el peligro del control gubernamental sobre la investigación científica, o se cuestionan los valores del conocimiento especializado,plasmando en forma de ficción las propias inquietudes de Asimov como escritor. Todos ellos suponen, en definitiva, un verdadero alarde por parte del autor para resolver con ingenio un sinfín de situaciones inesperadas. Se compone de: - El pasado muerto - Las bases del éxito en ciencia ficción - Sufragio universal - Treta tridimensional - Cosas de niños - El lugar acuático - Espacio vital - El mensaje - Satisfacción garantizada - Fuego infernal - La trompeta del Juicio Final - ¡Cómo se divertían! - El chistoso - El Bardo Inmortal - Un día... - Los sufrimientos del autor - Soñar es asunto privado

4/6/22