København, Vesterbro, 1985
Vor Navnløse Journalist er tæt på fyrre og måneden er februar. Hans kæreste Gitte Bristol har smidt ham på porten for en tid. På Stjernecafeen serverer bartenderen Bob som sædvanligt. Han går i stedet hjem til en tidligere bekendt Anne, som han har mødt på cafeen. Eller rettere, da de drejer om på Abel Cathrines gade fra Istedgade lyder der et skud og Anne synker sammen. Kort efter lyder et skud mere, men det går forbi dem. Han får hende i skjul og efter et stykke tid uden flere skud bærer han hende hen i nærmeste cafe og får alarmeret politi og ambulance. Politiet er denne gang Kaspersen, som han kender fra tidligere, så han slipper for at blive mistænkt. Han slipper til gengæld ikke for at redaktør Otzen fra Bladet ringer op og vil have historien med det samme. Anne overlever for det var bare et kødsår og hun mener ikke at have gjort noget udover at passe sit arbejde på "Vesterbro Video" for at påkalde sig opmærksomhed. Kriminalinspektør Ehlers spekulerer over om det er journalisten eller Anne, der var målet. Og Gitte spekulerer sikkert over om journalisten bare ville følge Anne hjem eller om der var andre planer.
Næste aften bliver en narkoman, Kuno Clausen på ca 40 år, kaldet Blackie, fundet skudt på en legeplads ved Abel Cathrines gade. Kuglen er mage til den, Anne blev ramt af. Og en mand ringer til journalisten en tre gange og udstøder en latter. Er der en sindssyg på spil? I Kuno's lejlighed støder journalisten på Monica Michelsen, en ung prostitueret, der lige ville fjerne nogle pilleglas, som jo alligevel bare ville være politiet til ulejlighed. De skilles i god forståelse. Kuno var stamgæst på Billy's Bodega. Journalisten får en bekendt Frank til at besøge den og hente oplysninger, mens han spiller billard. Men en af spillerne, den førtidspensionerede lærer, Christiansen, bliver skudt ned og dræbt næsten samme sted som Kuno, blot ligger liget nu i rendestenen i stedet for på fortovet. Tre skuddramaer med to lig på tre dage. Et par slagsbrødre, Flemming og Allan Hoff, får en gæsteoptræden, som ender med journalisten slår Flemming ned og får politiet til at putte ham i detentionen.
Journalisten har bemærket en liste med tal og trekanter på i Kuno's lejlighed og via Anne finder han ud af at det er særlige film, som hendes chef skal kigge igennem. Journalisten bemærker lys i en bygning tæt ved Billy's Bodega og kravler op på en stige, men bliver skudt i armen og falder ned på en plastic-container. Han får alarmeret politiet og de gør en god fangst. 10 kilo ren heroin, som bliver smuglet ind via videofilmskassetter. Det har dog ingenting at gøre med skyderierne, for en Steen Jürgens, der har lungekræft og ikke så lang tid tilbage, viser sig at stå bag. Anne bor lige nedenunder og hun genkender ham på latteren, som journalisten har optaget på bånd og afspiller for hende.
Jürgens begår selvmord, da politiet banker på. Han har efterladt et brev, hvor han har fortæller, hvorfor de fire ofre er blevet valgt. Heriblandt journalisten, som beskrives som en grådig grib, der lever af at hakke i ådsler og råddenskab. Måske var det alligevel en ide at følge Gittes ide om at flytte på landet og få nogle børn?

Pudsig historie fra Vesterbro. Her er en hel del filosoferen blandet ind i historien. Og selvfølgelig de sædvanlige lange bemærkninger om alt og ingenting. ( )