København/Esbjerg, 1968.
Kriminalassistent Jonas Mørck, 47 år og kriminaloverbetjent Knud Ejnarsen får udsat ferien for at opklare drabet på sygeplejersken Kirsten Bunding, 33 år. Hun har fået knust ansigtet og er blevet kvalt og efterladt i en plantage ved Vesterhavet. Hun var tilkaldt til en læge, der har sommerhus i området og blev dræbt kort efter besøget der.
Den 22-årige svagt begavede Otto Bahn bliver mistænkt, fordi han har det med at gå og kigge ind gennem folks vinduer. Ejnarsen fremtvinger en tilståelse, men den bliver trukket tilbage.
Jonas Mørck har det ikke helt godt med sagen og han opdager at lægen Erik Søgaard fra Risskov optræder på et fem år gammelt fotografi ved sygeplejersken. Han går lægen på klingen og denne tilstår at have en affære med sygeplejersken. Desuden er lægens kone, den 37 årige Nancy, afhængig af stoffer. Hverken lægen eller konen har dog slået Kirsten ihjel. Men lægen røber at Kirstens nabo, Steffensen, opfatter sig som en surrogatonkel for Kirsten og er imod hans affære med Kirsten.
Steffensen er døden nær af mavekræft, men når dog at tilstå drabet. Det hjælper dog ikke Otto, som er havnet i en psykose som følge af fængsling og forhør.

God og naturlig dialog mellem Mørck og Ejnarsen. Det er tydeligt at Ørum har helt styr på det makkerpar og deres indbyrdes sprog og smådrillerier. En sjove detalje er at Ørum også lader mindre kompetente betjente optræde og skildrer de fejl og mangler i efterforskningen, det giver anledning til. ( )