Broby-Johansens berømte digtsamling fra 1922 har undertitlen ”expressionære digte”, og det siger meget godt at der ikke bare var tale om endnu en poesibog, men derimod om tekster, der i både form og indhold skulle være revolutionerende. Derfor var det også helt efter planen, at samlingen blev indbragt for domstolene for ”utugtigt” indhold. Det endte med en dom i byretten og en efterfølgende frifindelse i landsretten, da en række kendte forfattere var gået i brechen for bogen – eller i hvert fald for Broby-Johansens ret til at udgive den.

Starten af 1920’erne var en tid med syndikalisme, voldsomme sociale uroligheder og en voldsom trang til at formidle første verdenskrigs katastrofe. Broby-Johansen havde tilbragt en tid i Berlin, hvor den litterære ekspressionisme allerede var i vælten før krigen. Det var bl.a. storbyens puls, han prøvede at fremkalde, men der var utvivlsomt også en inspiration fra de nyeste tendenser i malerkunsten, hvor stærke farver skulle fremkalde store følelser. Derfor var det oplagt at bogen hed Blod – et ord der automatisk skaber stærke sanseindtryk.

Her er et eksempel fra digtet ’Foråret kommer til caféen’

”GASBLÅ STØVLUFT OG SVINDENDE DAGS BLÅ SKÆR
BRYDES MELLEM ”WILLIAM SIMPON”S SKRIGENDE REKLAMER
EN METER OVER GULVETS MØGGRØNNE KVADRAT
TUNGT HOLDT I AVE AF ET SVÆRBENET KRAFTPARALLELLOGRAM
HÆNGER BILLIARDETS SPINATFALMEDE AF PERSPEKTIVET BRAT TILSPIDSEDE FIRKANT
HVIDE CIRKELFLADER BEVÆGER SIG I SPIRALER
FRA QUEUERS TERRA-TREKANTER” (s. 8)

En ret voldsom beskrivelse af et billardbord på en café, og det viser meget godt Blods kvaliteter og begrænsninger. Billederne er vitterligt udtryksfulde og overraskende, og de nærmest skriges ud med versaler og ungdommens energi. Det er på sin vis imponerende, men det kan også blive for meget. Jeg er vild med ”gulvets møggrønne kvadrat” men ”af perspektivet brat tilspidsede firkant” virker mere som en studentikos formulering end som et billede, der giver noget til helhedsindtrykket.

Samlingen består blot af 16 digte fordelt på tyve sider. De har alle voldsomme udtryk i sig, men for mig fungerede formen bedst, når de samtidigt turde fortæller en historie. Det gælder f.eks. ’Liget’ om den russiske borgerkrig efter revolutionen, hvor et kvindelig driver ned af en flod. Mange af de bedste digte handler om mænds udnyttelse af og vold mod kvinder.

Min udgave, der er en jubilæumsudgave fra det lille forlag Æther, medtager også anklageskriftet fra byretten, Broby-Johansens forsvarstale og en lille analyse af bogens og retssagens betydning. Det er en fornøjelse at få sat bogen ind i kontekst. Jeg var særligt begejstret for forsvarstalen, hvor Broby-Johansen udstiller det borgerlige samfunds dobbeltmoral (burde det ikke være de prostitueredes kunder, der var på anklagebænken og ikke forfatteren, der skriver om konsekvenserne?) og gør det med et kæmpe sprogligt overskud. ( )

Indeholder "Per Stounberg: Indledning", "Rudolf Broby-Johansen: Blod", "Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for Blod", "Finn Klysner: Digteren Broby - mellem romantik og revolution", "Morten Thing: Den blodig civilisation", "Hanne Roer: Opbyggelig Usædelighed", "Olav Harsløf: Myten om Broby".

"Per Stounberg: Indledning" handler om ???
"Rudolf Broby-Johansen: Blod" handler om ???
"Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for Blod" handler om ???
"Finn Klysner: Digteren Broby - mellem romantik og revolution" handler om ???
"Morten Thing: Den blodig civilisation" handler om ???
"Hanne Roer: Opbyggelig Usædelighed" handler om ???
"Olav Harsløf: Myten om Broby" handler om ???

??? ( )