La policía que investiga el doble asesinato de un asalariado de mediana edad y su novia de edad universitaria descubre una correspondencia de correo electrónico que vincula a la víctima con miembros de una familia de fantasía en línea, en la que hace el papel de papá.
Mientras tanto, a su hija adolescente en la vida real se le asigna protección policial después de quejarse de que la acosan. La investigación se enfoca cada vez más en la familia en la sombra, ya que hay evidencia de que los miembros salieron de la sala de chat y comenzaron a reunirse fuera de línea.
El sargento veterano Takegami se encuentra inesperadamente en el centro de la investigación después de que su colega sea hospitalizado. Sumado a su sorpresa, se asocia con su viejo amigo, el detective Chikako Ishizu, después de un descanso de quince años. Siguiendo una corazonada, colaboran para desentrañar la delgada línea entre la fantasía y la dura realidad del asesinato.

It's hard to talk about a mystery, especially one as short as Shadow Family, without giving too much away. What I am comfortable saying is that the story is not exactly what I'd expected from the summary, but not in the way which makes me cringe and wonder if the blurb writer even read the same book. Rather, to have said too much would have dampened my enjoyment of the revelations made throughout the novel. The author slowly pulls back layer after layer of stories and role-play, to expose the truth of the murder. I could almost say that the entire novel is one long Parlor Scene during which the detective stands up and announces that the murderer is here in this very room and explains how he solved the mystery.

But even that would be inaccurate, as our detective, Desk Sergeant Takegami, is far too self-effacing to command the attention of a roomful of interested parties. He would, by his own account, feel much more comfortable pursuing paperwork than conducting interviews. The language itself is far more beautiful than I expect from literature of this genre, though I'm sure that's an unfair generalization. I loved the way characters' appearances were sketched in with a few clever turns of phrase and the beautiful use of metaphor and analogy, especially towards the very end.

Shadow Family is a good, fast read. My only trouble with it arose from the high number of unfamiliar family names which were introduced too quickly in the opening chapters for me for me to get a good handle on which name belonged to which character. A reader more versed in Japanese names would probably not have the same problem, and I could have made my own life easier by cribbing a character sheet to refer to until I had the names down. ( )

Una buena historia que pudo dar más de sí. Se ha quedado plana y confinada a un solo espacio y tiempo. ( )

Romanen er en lille tæt sag, der efter en kort indledning er bygget op om én lang afhøring. Vi hører dialogen mellem tre vidner og betjent Takegami, der har måttet forlade skrivebordet og overtage rollen som forhørsleder, da kollegaen Nakamoto pludselig bliver syg. Målet er at finde og afsløre en dobbeltmorder, der har slået en midaldrende familiefar og hans unge elskerinde ihjel på bestialsk vis. Bag spejlet sidder datteren Kazumi og prøver at genkende de afhørte.

Sporene er få. Manden har haft en stribe unge elskerinder, men konen synes at acceptere det, og han lever i øvrigt et ret almindeligt liv. Altså bortset fra, at han på internettet har opdyrket en reservefamilie bestående af far, mor og to teenagebørn. De har selvfølgelig dyrket bekendtskabet på hjemmesider og chatrooms, men der er tegn på, at de også har taget relationen ud i den virkelige verden. Er det her gådens løsning skjuler sig?

Som oversætter Thomas Høy Davidsen gør opmærksom på i sit interessante forord, så er bogen en besk kommentar til den japanske økonomis organisering, der gøre det mere end almindeligt vanskeligt at leve et almindeligt familieliv. Med et privatliv i opløsning har Tokoroda valgt at skabe sig en ekstra familie i cyberspace – og han har tilsyneladende ikke haft svært ved at finde interesserede medspillere.

På den anden side kan man selvfølgelige spørge sig selv, om det er udtryk for over- eller underskud, at familiefaderen kan holde ikke bare en men to familier gående? Og er det i det hele taget synderligt farligt at have konstruerede familiebånd på nettet, når enhver ved, at ens eventuelle morder sandsynligvis er en ”rigtig” bekendt eller ligefrem et familiemedlem? Lige på dette punkt virker ’Skyggefamilie’ faktisk en smule tidsbunden, for internettet er trods alt blevet så trivielt, at det er sværere at spille på frygten for, at det helt skal overtage vores liv.

Interessant er det følge den ulastelige japanske høflighed, der også sætter sig præg på afhøringen – ikke noget med at true, bande og råbe af ”ofrene” – og den grotesk hierarkiske orden i politiet, hvor nye ideer fra en underordnede som noget helt naturligt slås ned, bare fordi den kommer fra en underordnet. (Den kan så tages op igen efter et passende tidsrum, hvis den er fornuftig.) Under alle omstændigheder en glimrende, stram krimi, hvor privatliv, snik-snak og et unødigt kompliceret – og derfor forvirrende – plot ikke får lov til at dominere. ( )

'Skyggefamilie' er et japansk familiedrama forklædt som kriminalroman. Ryosoke Takoroda i 40'erne og hans over tyve år yngre elskerinde myrdes, og det viser sig, at Takoroda ved siden af elskerinden har skabt en perfekt virtuel familie i et chatroom som far med en kone og to teenagebørn - i stedet for sit problematiske virkelige liv med kone og én teenagedatter.
Det er kvinderne, der bærer historien. Både den virkelige og den virtuelle kone er resignerede, mens de to døtre fra hver verden stadig har oprøret i sig.
Historien udspiller sig under afhøringen af de involverede, med den virkelige datter som tilhører og afdækker en families undergang, som nok ikke bare er ment som en som én enkelt families tragedie.
Det er en fængslende og anderledes krimi, som knap nok kan kaldes krimi, da dens sigte i langt i langt højere grad er familiepolitisk og samfundskritisk end underholdningsmæssigt. Det er velskrevet og godt komponeret, og det en helt anden type femi-krimi, end den vi i de fleste tilfælde er nødt til at nøjes med!
(Desuden er der ikke noget at sige til, at der ca. midt i bogen henvises til filmen med Kevin Spacey 'American Beauty', som også handler om en families forlis). ( )