Ambientada en Francia durante la Segunda Guerra Mundial, esta es la primera novela de Léo Malet protagonizada por el detective Nestor Burma. El ayudante de Birmania, Bob Colomer, recién llegado a Francia tras haber estado prisionero en un campo alemán, es asesinado en la estación de Lyon nada más reencontrarse con su jefe. Las últimas palabras de Colomer, susurradas a Burma mientras agonizaba, son la dirección 120 Station Street, la misma dirección que Birmania había escuchado de un paciente agonizante en un hospital militar. Y así comienza una investigación que obligará a Birmania a revivir episodios de su pasado que creía haber enterrado tiempo atrás, y que le llevará desde la Francia de Vichy hasta el París ocupado por los nazis. Publicada por primera vez en 1942, esta apasionante novela negra es una descripción de la vida cotidiana francesa durante la Segunda Guerra Mundial, donde el racionamiento, la división del territorio y las restricciones impuestas por los nazis sirven de telón de fondo a esta historia de intriga.

What a miserable excuse for a detective story. Honestly, the whole mystery felt like a series of hunches guided by chance. And no, just because you make the story take place in Nazi-occupied France, only to use it to make passing comments, minor interferences (there was like an air-raid that didn't do anything, a curfew that didn't do anything, the stalag which did set up connections, and permits which I guess kinda did something), and nazi imagery doesn't make for a good story. Really, I'm more upset for not getting the story I would've wanted: a Nausea-esque trailing of a man slowly losing himself, alienated under what was once his home, but no, it was all wasted on some dirty flat-foot: Nestor Burma*.

*Nestor Burma's a dick ( )

Den franske tegneserieskaber Jacques Tardi har tidligere behandlet historiske emner som første verdenskrig og Pariserkommunen, men hans gendigtning af Leo Malets romaner om privatdetektiven Nestor Burma var mit første bekendtskab med ham. I den første historie møder vi Burma i tysk fangenskab efter den franske hærs sammenbrud i foråret 1940.

Her møder han ”Boblen,” en forbrændt medfange med absolut hukommelsestab, der ved sin død råber adressen Rue de la Gare 120 ud. Da Burma under sin hjemsendelse hører sin tidligere medarbejder Colomer slynge den samme adresse ud i SIT dødsøjeblik er sagen på sporet. Ikke mindst fordi Colomers død ikke er det mindste naturlig, men derimod et udslag af akut blyforgiftning.

Under hjemsendelsen havner Burma i Lyon, der hører til den ikke-besatte del af Frankrig under marskal Pétains ledelse, og Tardis bidske holdning til samarbejdspolitikken stikker hele tiden hovedet frem. Ikke mindst i de mange patriotiske plakater, der ukommenteret bryder bymurene i billedernes baggrund.

Opklaringen fører snart Burma rundt i et broget selskab af advokater, journalister og andet godtfolk, der alle sammen har travlt med at mele deres egen kage i skyggen af den politiske virkelighed. Nederlaget og tyskerne er der tilsyneladende ingen, der bekymrer sig om. I den første krigstid var hånlige kommentarer og knyttede hænder i lommerne også i Frankrig den mest udbredte modstandsform.

De sort/hvide tegninger understreger eminent godt tidsbilledet. Biler, gader og mennesker har et umiskendeligt skær af 1940’erne – også den pige, der har en slående lighed med skuespillerinden Madeleine Morlain og spiller en central rolle i krimigåden – så billedsiden understøtter glimrende historien.

Problemet ligger snarere i historien som sådan. Burma er en interessant detektiv. Han er både på kant med politiet og i samarbejde med dem, færdes frit på værtshuse og udreder de mindste spor som en Poirot eller en Sherlock Holmes. Desværre er gåden lidt for indviklet og opklaringen lidt for usandsynlig til at gøre det til en rigtig god krimi – og så har jeg aldrig været vild med Agatha Christie-metoden, hvor detektiven samler alle hovedpersoner til sidst for at rede trådene ud. Det ændrer dog ikke på, at Nestor Burma gjorde et godt indtryk på mig, og at jeg helt sikkert skal læse mere fra Jacques Tardis hånd. ( )

Gorgeous depictions of the wintery streets of France, a twisting mystery, and the gruff, pipe-chewing detective Nestor Burma make this one of the best graphic novels of the year. Meanwhile. . World War II rages on in the background.
-- Eric