Suzanne Brøgger har noget med katte. Hun har haft kat i mange år, og i Linda Evangelista Olsen – bogen er opkaldt efter en af dens kælne hovedpersoner – skriver hun om sit liv gennem kattebriller, og da det på tværs af kulturer er udbredt at forbinde katten med det kvindelige, bliver det også en feministisk fortælling om frigørelse og selvstændighed.

Jeg-fortælleren var allerede en berejst kosmopolit og berømthed, da hun stødte ind i sin første kat. Det skete (selvfølgelig) i Løve på Sjælland, hvor hun kom kørende på cykel. Katten faldt hun i snak med, men hun måtte bruge sine bedste overtalelsesevner for at få netop dén kat lokket fra familien, der hellere ville af med en af de andre killinger.

Shahbanou, som hun ender med at navngive katten, bliver et fast holdepunkt de næste mange år. En livspartner, der tvinger hende til at slå sig ned og dermed giver hende disciplinen til at få skrevet nogle bøger, men også et yndefuldt (hunkøns)væsen, der går gennem livet med elegance, værdighed og en stærk egen vilje. Et symbol på den moderne frigjorte kvinde, selvfølgelig, men også et dyr med jagtinstinkt der ikke finder sig i ret meget.

Snart kan hun slet ikke forestille sig et liv uden kat. Katten bliver en lakmusprøve for de mænd hun møder, for hvis de ikke kan acceptere katten – som den svensker hun flytter over til på et tidspunkt – så kan de nok heller ikke acceptere hendes uafhængighed. Da hun endelig møder manden, der bliver hendes livslange kærlighed, spiller katten igen en vigtig rolle:

”Et sådant menneske dukkede op en dag. Det var den sødeste litteraturforsker, man kan tænke sig. Han var inviteret til te, og blev livet ud. Og det skyldtes, uden tvivl, at han havde medbragt spegesild og hjertemad, som Shahbanou straks kunne goutere.
Jeg lagde ham ned i min mors seng – andet leje havde jeg ikke. Og da han selv var moderløs, virkede det som om han stortrivedes. Han havde oven i købet den usædvanlige, næsten uhyggelige egenskab: Han var ikke bange for hexe.” (s. 91)

Der er ikke noget overraskende i handlingen, men bogen er utroligt velskrevet og som citatet viser, så integrerer den uden besvær katte- og menneskemytologi. Man må glæde sig over, at en seksuelt frigjort kvinde med egen karriere ikke længere ses som en mis-forståelse, og det kan man passende tænke over, mens man læser Suzanne Brøggers lille bog om livet med kat. ( )