Ulverytterne har fået viden om deres forfædre, De Høje, som alle elverne nedstammer fra. Og om De Højes gamle hjem, Paladset. I deres søgen efter det har de mødt Solfolket, Flyvefolket og De Hjemvendte, som alle er elvere af en slags. De har genvundet Paladset og har fundet ud af at Skriget kommer fra De Høje engang i Fremtiden. De er rejst i tiden, nogle langsomt, nogle hurtigt og har besluttet ikke at pille ved Tidshjulet. Rayek har ellers arbejdet for dette hele sit liv, så han er dybt skuffet og har mistet alle sine magiske kræfter.
Han vil gerne besøge Ilders søn, Solstrejf, med Paladset, men det er Ulverytternes høvding, Ilder, stærkt imod. Rayek udfordrer Ilder til tvekamp og betingelserne er at ingen må dø og at det slutter, når nogen giver op og at nogen skal give op. Ilder giver Rayek en masse bank, men Rayek giver ikke op, så måske er det Rayek, der vinder. Måske vinder han i det mindste lidt respekt ved Ilder?

En klassisk kamp-mellem-gamle-rivaler historie pakket ind i elverpapir. Og kampen er i klassisk Bond-film stil, hvor de skiftes til at banke hinanden flade. I stedet for at ryge på hospitalet med kraniebrud eller indre blødninger, så fortsætter offeret så med at banke den anden flad. Og efter ti runder med den slags, så bliver det så uafgjort? ( )