Ulverytterne er gået gennem troldenes tunnel, har krydset en næsten ufremkommelig ørken og er nået til Sorgs Ende, hvor der bor andre elvere, der er næsten ligesom dem selv på nær at de ikke har bundet sig til ulvene. Deres høvding Ilder har dannet par med Helbrederen Leetah og de har to tvillinger, pigen Glød og drengen Solstrejf. Nogle mennesker, som elverne ellers havde håbet aldrig at se nogle af igen, dukker op. Manden Aro, hans syge bror Dro, hustuen Thaya og deres lille dreng. Elverne viser dem bort, men slår dem i det mindste ikke ihjel. Aro har fortalt om hvordan menneskene ser på sagen. Elverne er kommet til for nylig og er en plage for menneskene på mange måder. Det får Ilder til at tænke og blive nysgerrig. Savah i Sorgs Ende er meget gammel og stammoder til Solfolket, men heller ikke hun kender starten på historien eller hvor De Høje kom fra. Ilder beslutter sig for at drage alene ud for at se om der er andre stammer af elvere end Solfolket og Ulverytterne. Hans nære ven Tyde tager med, dels fordi han har lovet Leetah at passe på Ilder og dels fordi han ikke tror at Ilder kan gå rundt om et træ uden at fare vild. De krydser ørkenen om natten og når tilbage til den tunnel, troldekongen Gråskarn ved list smed dem ud fra. Tunnellen er ryddet for de sten, der spærrede den, men der er ingen spor af troldene og deres hulesystem virker forladt. Tyde og Ilder kommer igennem og ud på skovsiden af troldenes hulesystem, men som frygtet er skoven brændt helt af og kun nogle spæde unge træer er at se. Uset af Ilder og Tyde er der dog et par trolde, der lurer på dem.

Udmærket historie, hvor der lige er spolet hen over Glød og Solstrejfs opvækst, så de er klar til at være med i fortællingen for egen kraft. ( )