Steen LangstrupBesprekingen

Kennt ihr Steen Langstrup? Vermutlich nicht, vermutlich kennen ihn im deutschsprachigen Raum nur Dänemark-Experten. Steen Langstrup ist Horror-Autor, und „Finale“ kam in Dänemark bereits 2011 heraus, sieben Jahre später sollen dem Buch mit einer Verfilmung Bilder verliehen werden. Aber nach lesen des Buches will ich nicht wissen, wie das Ganze bebildert aussieht, die Bilder in meinem Kopf haben mir genügt. Eines steht nämlich fest: „Finale“ ist nichts für schwache Nerven.

Agnes ist Studentin der Anthropologie, ihre Magisterarbeit widmet sie den Buschmännern in Botswana. Ihr Freund Benjamin ist Arzt und hofft auf eine Stelle im Staatskrankenhaus. Man merkt, dass Agnes gebildet ist und vermutlich aus einer höheren Gesellschaftsschicht kommt, oder zumindest vor hat, mit Benjamin dort anzukommen. Wenn er den Job bekommt, müsste sie nicht mehr in der Tankstelle arbeiten und sich nicht mehr mit Leuten wie der Tussi Belinda abgeben. Am Ende des Tages wird sie jedoch andere Sorgen haben.

Belinda ist eine andere Kategorie, sie ist Anfang 20 und steht auf Jackass-Humor, dem Agnes gar nichts abgewinnen kann, weshalb Belinda Agnes langweilig findet. Das sagt sie ihr nicht, denkt es aber. Ihre Mutter macht Belinda gerade die Hölle heiß, weil sie ihr droht, sie hinauszuwerfen, wenn sie ihren Freund Christoffer nicht in den Wind schießt. Sie versteht die Welt nicht mehr, so schlimm ist Christoffer doch gar nicht – okay, er ist vorbestraft, aber er hat bei dem Verbrechen gar nichts getan, außer seine Clique dabei gefilmt.

Das sind die zwei Hauptcharaktere in „Finale“, recht viel mehr Charaktere gibt es in dem Buch auch nicht – und selbst die zwei sind jetzt nicht das Allerwichtigste. Im Vordergrund steht die Atmosphäre, die Spannung, der Grusel. Denn davon gibt es massenhaft. Es ist nicht schwer, in die Geschichte hineinzukommen; man wird hineingeworfen und kommt dann nicht mehr raus, will auch gar nicht, man liest sich durch die sehr kurzen Kapitel und plötzlich hat man das Buch ausgelesen. Gleich zu Beginn findet extremes Foreshadowing statt – wenn man es dem Klappentext nicht entnommen hätte, man wüsste innerhalb weniger Seiten, dass etwas passieren wird.

Aber es dauert seine Zeit, Langstrup baut die Geschichte geschickt auf, setzt zunächst auf Grusel mit Luftpumpen, um dem Leser danach aber mal so richtig die Fresse zu polieren. Denn es wird brutal, verdammt brutal und blutig. So blutig, dass die Seiten fast nach Metall riechen. Auch wenn am Cover „Thriller" steht, ist es viel zu brutal für dieses Genre. Aber es gibt auch abgesehen von der Brutalität einiges zum Nachdenken, Langstrup setzt nicht nur auf Snuff, vor allem das Ende wird einige ratlos zurücklassen. So wie der Originaltitel, der übersetzt „Alles, was sie wollte, verstand sie nicht" - darüber lässt sich schon nachdenken.

Neben dem Haupterzählstrang gibt es noch einen zweiten, beide Münden später in einen, ohne dass man es merkt – auch hier erkennt man das Genie von Langstrup, denn so nahtlos habe ich das noch nicht erlebt. Bei dem Finale, das im offiziellen Klappentext erwähnt wird und am Rande der Handlung stattfindet, erfährt man übrigens nie, um welches Finale es sich handelt – Fußball liegt zwar nahe, in dem Buch kommt aber kein einziges Mal das Wort „Fußball“ vor; genau so verhält es sich beim Wort „Weltmeisterschaft“. Zugegeben, der Plot ist nicht der anspruchsvollste und die Charaktere nicht die tiefgründigsten, aber beides ist auch eher sekundär. „Finale" macht definitiv Spaß, wenn man das nötige Rüstzeug mitbringt.

Tl;dr: „Finale" von Steen Langstrup ist gruselig und entwickelt sich später zum Snuff in Textform. Es ist brutal, gnadenlos und nichts für schwache Nerven, macht aber dennoch Spaß wenn man auf Bücher solcher Art steht. Langstrup jagt den Leser mit seinem Schreibstil durchs ohnehin dünne Buch, dessen Ende etwas abrupt kommt.

Steen Langstrup har skrevet en personlig bog, hvor han lader dig få et indblik i hans indre sjæleliv og nutidige familieliv. Bogen er også en kortlægning af bestselleren og den litterære verden, hvor et bredt udpluk af bogverdenen giver råd og løftede pegefingre! Langstrup forsøger.... Han påbegynder en "bestseller-krimi" i bedste opskrift-stil....eller værste...
Først og fremmest en tankevækkende bog! En "den-bør-indgå-i-pensum-bog" for bibliotekarstuderende! Som Vibeke Johansen fra Horsens Bibliotek skriver i en anmeldelse af bogen: "[...] man lærer mere om bogbranchen ved at læse denne bog end ved at deltage i nok så mange kurser. Jeg kunne tænke mig at foreslå min chef, at hun opfordrer personalet til at læse den med timekompensation - her spares både kursusgebyr og evt. transport, og bogen kan vel lånes på biblioteket!".
Bogen er tilmed fuld af humor,varme og en ærlighed man sjældent oplever. Men som Langstrup skriver: "Jeg er så naivt ærlig i dag, at jeg ved, mange misforstår mig som smådum, men hvad fedt er der ved at leve på en løgn?" (s.238-39).

Hvis Maria havde været synsk, havde romanen her set ganske anderledes ud.

En ganske almindelig fredag får Maria fri fra arbejde. Hun er i et ualmindelig godt humør, selvom regnen styrter ned - og har gjort det i flere dage. Hun har en date om aftenen med en gammel skolekammerat, som dengang blev kaldt nakkeosten, fordi han var så klam, men nu er blevet en flot og succesrig juniorsalgschef.

Men på vejen hjem sker der noget. Maria vælter på sin cykel for at undvige en kat, der i stedet for bliver kørt over af en taxi. Så voldsomt at hovedet bliver revet af og havner i Marias skød.

Alligevel tager hun af sted på aftenens date, stærkt tilskyndet af veninden Isabella. Aftenen ender ikke helt som planlagt. Hverken for Maria eller hendes date Henrik. Og samtidig sker der en række mystiske og modbydelige mord rundt i København.

"Kat - ondskaben lurer i regnen" er en velskrevet og stemningsmættet dansk gyser. Steen Langstrup fører med sikker pen sin læser ind i et regnvådt univers befolket af almindelige mennesker, der pludselig må forholde sig til en ualmindelig situation. For hvad er det med den kat, der hele tiden dukker op?

Er du til en god gyser, er "Kat" bestemt et bekendtskab værd. Nærmest fra første side var jeg fanget ind, og derfra bliver den kun bedre. Og slutningen - ja, den må du selv gætte dig til. Hvis du kan.

"Kat" er Steen Langstrups debutroman fra 1995. Den er netop udkommet i en ny og redigeret udgave på forfatterens eget forlag.

Steen Langstrup er initiativtageren til denne på flere måder spændende krimi. Han havde en løselig idé om et plot og inviterede herefter tre forfatterkollegaer til at være med i skriveprocessen. De tre andre forfattere er Sara Blædel, Gretelise Holm og Lars Kjædegaard, som hver især har gode kriminalromaner bag sig. Hver forfatter skriver ud fra sin persons synspunkt, og det er der blevet en rigtig god roman ud af.

Jimmy Sadd er gangsterboss, og selvom han ikke optræder som andet end et navn i bogen, er det ham, der er omdrejningspunkt for plottet. Han er en grim karl med masser af penge og ingen samvittighed, og de fire personer, som fortæller romanen, har hver deres forbindelse til Sadd.

Bruno er håndlanger for Sadd. Han sørger for at pengene bliver indkasseret, at varer bliver leveret, og at lig bliver skaffet af vejen. I første del af bogen hører vi om, hvordan han desperat forsøger at komme af med et lig, som Sadd ikke har bedt om at få ekspederet.

Anden del handler om Paul, en ganske almindelig dyrehandler som passer Jimmy Sadds fisk. Tredje del springer til en advokatfrue, som har psykiske problemer, og fjerde del fortæller historien om den prostituerede Victoria, der drømmer om at slippe ud og bort fra Byen.

De fire fortællinger har ikke umiddelbart det store med hinanden at gøre, men efterhånden som man læser, opdager man tråde til de andre fortællinger, og i slutningen sidder man med en veltilpas følelse af at være blevet godt og intelligent underholdt.

Her er tale om en velskrevet krimi, hvor man tydelig mærker de forskellige forfatterstemmer tale for personerne, men det er netop også idéen. Og det virker! For Victoria er ikke som Paul, der ikke er som fru Berg, der ikke er som Bruno. Samtidig holder fortællingen, og alle ender samles til sidst.

"I skyggen af Sadd" er en letlæst, underholdende og spændende krimi, som sagtens kan læses af andre end krimi-elskere.

Stine og Jakob kommer hjem efter en glad aften i byen, kun for at opdage, at døren til deres lejlighed er blevet brudt op. Ved første øjekast ser der ikke ud til at mangle noget, men ved nærmere eftersyn er der forsvundet et billede, de kalder "Damen med den store røv", som Stine har arvet efter sin mormor. Nærmest samtidig med at Jakob opdager det manglende billede, bliver han overfaldet af indbrudstyven, der har gemt sig i lejligheden, og ved et uheld slår Jakob tyven ihjel.

Og så starter balladen. Det viser sig, at det stjålne billede er malet af Hitler og forestiller hans niece Geli, der var Hitlers store kærlighed. Indbrudstyven var en 18-årig svensk nynazist, og efter hendes død får Stine og Jakob organisationen 88 Landskrona på nakken med telefontrusler og dødslister.

Men det er ikke alt. På en tur hjem til sin mor opdager Stine, at hun bliver forfulgt af en grå Volvo, og føreren ligner bestemt ikke en svensk nynazist. Så da det stjålne billede kort efter dukker op igen på sin plads i lejligheden, står det helt klart for Stine og Jakob, at der er flere aktører involveret i sagen. Da det danske politi tilsyneladende ikke kan hjælpe, må Stine og Jakob selv tage affære, og det gør de med bravur.

Steen Langstrup er mest kendt for sine gysere, bl.a. debutromanen "Kat - ondskaben lurer i regnen", der blev filmatiseret sidste år. Denne gang har han dog begået en gedigen spændingsroman med masser af action, tjubang og hurtig handling.

I korte kapitler fortælles Stine og Jakobs historie med små flash backs til Anden Verdenskrig, hvor vi hører om en tysk SS doktor Ludwig Berger. Der er tilsyneladende en forbindelse mellem Berger og Stine og Jakob, men hvori den består, holder Steen Langstrup godt skjult det meste af romanen.

"Fra ryggen" er en rigtig underholdende roman. Den er letlæst og uden de store dybdepsykologiske portrætter af personerne, men spændingen i historien gør, at man bestemt ikke har lyst til at lægge bogen fra sig, før den sidste side er læst.

fire forfattere, fire historier, een roman. Fikst lavet og flot gennemført.