Silverio Pisu

Kina i en mytologisk opsætning med elementer fra nutiden. En klippe, der gennemstrømmedes af jordens rene kilder, af lysets kraft og af himlens udsøgte duft, blev en dag frugtsommelig ved trolddom. Den nedkom med et æg, befrugtet af vinden. Af ægget fødtes en ung og fuldt udvokset abe.

Allerede hans fødsel forstyrrer Jadekejseren, der beder sine spejdere om at kigge ned på jorden. Her ser de abekongen i færd med at banke en tiger med stars and stripes mønster. Han går gennem vandfaldet for at blive kongen og en masse mennesker følger ham. Hundrede år går på en formiddag og Jadekejseren henretter de vagter, der har sovet imens. Abekongen bliver træt af fester og lediggang og drømmer om udødelighed. Han får at vide at kun tre arter er undtaget dødsgudens Yamas dominans: Buddha'er, vismænd og De Udødelige. Han drager ud for at lede efter dem og kommer til Den skjulte Månes og De tre Stjerners grotte på Det hellige Bjerg. Her venter lægen ham alerede. Ikke fordi han er synsk, men fordi han har tv-overvågning. Over de næste tre år lærer han en masse, fx at kunne skabe sig om til et træ. Han tager tilbage til sit folk, men landet er dækket af tåge skabt af en dæmon nordfra. Abekongen drager ud for at skaffe våben til at hævne sig med. Han besejrer Spekulationsdjævlen og tager til Havets Magter for at besøge Dragen fra Morgenrødens Hav. Denne er lidt bøsset og Abekongen snupper den gyldne stav, som Mælkevejen blev nivelleret efter og smutter igen. Han leger stangspringer og hopper op til Jadekejseren, blot for at blive skubbet ned i dødsgudens Yamas rige, Skyggeriget. Han banker indbyggerne med sin stav og får Yama til at slå op i sin bog: "Ung Stenabe, livslængde 342 år. Fredelig død.". Hvorefter Abekongen sletter sig selv og hele sit folk fra bogen.
Både Dragen og Yame klager deres nød til Jadekejseren, der skal til at udruste en hær og splitte den uforskammede abe i tyve tusind stykker, da hans elskerinde Indira i stedet foreslår at forfremme Abekongen. Han bliver Kejserlig Staldinspektør, men finder snart ud af at sådan en post er beregnet på at spilde alles tid. Han vender tilbage til sit folk - der er gået ti år - og udnævner sig selv til Største Vismand, Himlens Lige, hvilket irriterer Jadekejseren. Efter mindre end ti år har Jadekejseren en hær parat, men Abekongen besejrer den let. Indira foreslår at give ham officiel titel af Største Vismand, Himlens Lige og kvæle ham i falsk frihed og fryd. Han passer fersknerne, men en dag kommer kejserens tjenerinder og vil plukke dem, men de er bidt af hver og en. Det kommer til kamp og Jadekejseren sætter Erh-Lang ind, der forfølger ham med fuldt kameradækning af Djævlespejlet. Aben forvandler sig til en kopi af Erh-Lang og tager op til dennes palads og videre til Jadekejseren, der får Lao-Tse, taoismens grundlægger til at binde Abekongen med en magisk lasso. Han bliver ført til henrettelsespladsen for at blive snittet i tusinde stykker, men ingen økse bider på ham, tværtimod bliver de sløve og hakkede, så kejseren snart ikke har en brugbar økse tilbage i riget. I sin nød tilkalder Jadekejseren selveste Buddha. Buddha besejrer Abekongen og af Buddhas fem fingre kommer elementerne, metal, træ, vand, ild og jord og danner et bjerg, som Abekongen holdes fanget af. Hans trofaste discipel, som var hans samvittighed, bliver dræbt og naglet fast til bjerget.

Den unge stenabe er herligt respektløs og sætter sig op imod Kejseren og hans magt. Men til sidst ender han under et bjerg, der består af menneskelige uenigheder og splittelser. Herlig læsning, selv om jeg ikke kan lide slutningen.… (meer)