Hans Schmidt Petersen

Hvorfor kan jeg så godt lide denne krimi? Hvordan udskiller den sig fra de krimier, der ikke fænger mig?
I "Sneglens hus" møder vi, som i så mange andre krimier, en midaldrende politimand, der har et lækker skår som makker. Carsten og Christiane. Krimiforfatteren delagtiggør os i de to hovedpersoners privatliv - en opskrift, der følges i de fleste nutidige krimier. Ofte sidder man og undrer sig over, hvad man skal bruge disse privatlivsoplysninger til.... På hvilken måde, er de relevante for historien - for mig som læser? Denne følelse får man ikke her! Her er der en (gennemskuelig) sammenhæng mellem karakterbeskrivelserne og den måde, mysteriet bliver opklaret på.
Hvis min anmeldelse har gjort dig bare lidt nysgerrig, vil du ikke være det mindre, efter du har læst mere om bogen her: http://www.berlingske.dk/boeger/gang-i-graenselandet… (meer)

I Sønderjylland findes fem gamle mennesker myrdet langt ude på landet. Først to på en gård, så tre på en anden. Mistanken retter sig straks mod østeuropæiske hjemmerøvere – den slags ”asiatisk” brutalitet er jo udansk! – men kriminalinspektør Carsten Mathiesen tror ikke rigtig på den historie. Han begynder at undersøge mulige forbindelser mellem de to familier, og da et tredje ægtepar bliver overfaldet syd for grænsen, indledes et tæt samarbejde med Christiane Müller fra Flensborg.

Det er hovedstrukturen i Hans Schmidt Petersens krimi fra 2009, som min søster gav mig i julegave. Petersen har da også alle forudsætninger for at skrive indlevende om både dansk og tysk. Han er født i Sønderjylland, bor i Berlin og har udgivet bøger på både tysk og dansk.

Det er selvfølgelig ingen garanti for succes, men det meste lykkes faktisk for ham i Sneglens hus, der siden er fuldt op af ’Den sørgeligste død.’ Carsten Mathiesen er vokset ud af den nordiske tradition for intelligente og humanistiske opdagere (ureksemplet er selvfølgelig Martin Beck) men han er troværdig og for en gangs skyld udstyret med et velfungerende privatliv. Christiane Müller er mere original. Ud over at være tysk er hun også kvinde, handlekraftig og erotisk udfarende. Gudskelov er hun befriet for Lisbeth Salanders psykopatiske træk.

Historien fortælles sammenhængende og fremadskridende. Som læser får du en klar løsning på mordgåden, men det betyder ikke, at alle tråde bindes sammen til sidst. Carsten konstaterer undervejs, at efterforskning altid fører politimanden (og læseren!) ud af en masse blindgyder, før det afgørende spor identificeres. Sådan er det også her. Der afdækkes forbindelser og familieforhold. Nogle viser sig at være afgørende – andre ikke.

Selvfølgelig er der også klicheer. Ikke mindst de ubehagelige chefer, der partout vil holde fast i det østeuropæiske spor. (De kommer i øvrigt ikke fra København, men fra den lokale storby: Esbjerg) Det lever man gerne med, for persontegningen og især samspillet mellem personerne er meget flot. Jeg kunne mærke og nikke genkendende til masser af situationer.

Tag nu denne her. Carsten og Christiane har haft en konfrontation midt i kontorlandskabet hos det tyske politi. ”Hun rejste sig med et og gik ud af lokalet. Han blev siddende. Han følte sig meget ensom her. Det var ikke, fordi nogen kiggede på ham. De havde alle sammen deres at se til, og de gjorde det med beundringsværdig koncentration. De blev ikke så nemt distraheret.” (236)

Efter min mening er det en meget flot beskrivelse af en trykket stemning, hvor alle selvfølgelig havde bemærket skænderiet, men i øvrigt lod som ingenting. Kan jeg mon vente til fortsættelsen kommer som paperback?… (meer)

Stærkt anmelderrost.
Fornemt sprog og sans for psyke.
En begavet krimi. Alvor og glimt af dejlig humor.
Dyb indføling i fremmedhed og fremmedhad - via forfatterens opvækst i det tyske mindretal i Sønderjylland og via hans mangeårige liv som dansker i Tyskland.
Allermest interessant er bogens mange kvinder og mange relationer til kvinder. Usædvanlig kærlig, øm, respektfuld skildring af "dagligdagens" kvinder set med mandeøjne. Ingen nonchalant macho-kommissær, men et levende sårbart menneske af manderacen. En meget nutidig mand - en mand, som ikke hader kvinder.… (meer)