Kolingen kan kun huske en fra Den hellige Skrift, der har bedt om en Draabe Vand og han var i Helvede - og de' ha'de han saamænd godt a'!
Gamle Pernilla har været på hospitalet og kan berette at der er ingen fedteri: Smør i grøden, smør på brødet og sågar smurte de også smør på termometeret.
Og der er samme forskel på en jurist og en sagfører som på Fanden og den onde selv.
De' er saa sandt, saa sandt, og hvis a' et eneste ord er løvn, saa maa I spøt' mig i synet, og je' ska' være taknemmelig for hver eneste spøtklat!
"Lungerne er kaput", sagde lægen. Hvor fa'n kan du saa leve? Aah, je' har jo da hjertet.
I Essalta Sogn, der har de Fa'n ta' mig kun een hæderli' Bonde, og han har stjaalet en ko.
Hvordan _kan_ De holde ud at drikke saadan? Ja-e- se - de' er ikke saa farli't me' drikkeriet, men - _de satans pauser_!
Gamle Fru Renberg bliver indlagt, kommer i bad og undskylder: Ja-e, se - jeg er jo gift me' en skorstensfejer!
Og det år, havren var så kort i strøene at gråspurvene måtte ligge på knæ for at få noget at æde.
Lærerinden: Nu skal vi begynde på alfabetet. Det første bogstav er A. Eleven: Hvordan kan De vide det?
En karl, der nok skal omvende hedninge, men ikke betale kollekt til det.
Der er to ting, jeg aldrig kan huske. De' ene er navne og de' andet har jeg glemt.
En elev på kunstakademiet har malet "Et skib i storm" og viser det til professoren, der siger "Koen er ikke så ilde, men græsset er lidt for grønt".
Korporalen: I Satans knoldesparkere. I gaar jo som en Brændselsforretning i Sommerdagene.
Om jeg saa blev enke ti gange, saa gifter jeg mig aldrig nogen sinde igen.
Vi var nitten mand i campen en nat og om morgenen bar de sytten døde væk, men saa tog je' og Erik osse voreses kofferter og gik, for nu synt's vi, a' det begyndt og bli' lidt ubehageli't.

Distræte professorer, trætte gamle koner, bønder, dumme skoleelever, menige, officerer og læger.
Ingen går ram forbi. ( )