Danmark, 1941-1945
Vi følger Finn Holm, der ved Danmarks besættelse er i Sydafrika, men som kommer til England og bliver uddannet som "faldskærmsmand". For lige at understrege hvad risikoen er ved at operere i civil bagved fjendens linier, starter romanen med at følge to østrigskfødte danskere, Max Schmidt og Otto Peisner. De er gået i tysk tjeneste og er leutnant i Waffen SS, henholdsvis feldwebel i Horst Wessel-kompagniet, men uden uniform, så er man jo spion. De bliver landsat på den engelske kyst, men blandt andet på grund af Finns årvågenhed bliver de pågrebet, mens han er i England. Efter en kort retssag bliver de dømt til døden og hængt.
Samme skæbne venter Finn, hvis han bliver fanget efter at være kastet ned med faldskærm over Danmark. Ham og kammeraten Erik lander sammen og tager til København med strenge ordrer om ikke at kontakte hinanden eller stille spørgsmål til ordrene, der kommer via kodede beskeder fra "Chefen".
Finn bliver godt og grundigt slidt af arbejdet som chef for modstandsfolk, som tit møder en hård skæbne og han selv rakker også rundt i talrige forklædninger og med en ny adresse hver dag, En af de københavnske stikkere Steiner er specielt efter ham og det lykkes flere gange at være meget tæt på at pågribe Holm eller ingeniør Pihl eller Pilen eller hvilket dæknavn han nu bruger. Til sidst lykkes det tyskerne at fange ham og på et par sekunder nær endda at forhindre ham i at begå selvmord. Han bliver befriet fra en fangetransport og slipper væk med et skudsår i den ene skulder og en død kammerat lænket til den ene arm. Folk i den nærliggende præstegård risikerer livet for at skjule og pleje ham, men det går godt. I krigens sidste dage bliver han igen pågrebet og torteret næsten til døde, men uden at røbe noget.
Romanen slutter med at han bliver bragt på hospitalet med præstens datter ved sin side, så der er håb om lindring for alle hans lidelser.

Meget intens beretning, der er godt fortalt. ( )