Jessen har udgivet tre skønne romaner om den fiktive landsby Hvium. Og så er der denne novellesamling fra 2007, hvor hovedparten af historierne også udspiller sig i landskabet omkring Viborg.

Som vanligt rumsterer de store dramaer lige under overfladen i Ida Jessens historier. Hun er en mester i at gøre en genkendelig dansk hverdag uhyggelig eller ubehagelig, og selvom vi lever nok så trygt, så er døden jo stadig den eneste virkelige garanti i tilværelsen. I flere af historierne er det et dødsfald, der sætter gang i forandring eller slipper undertrykte konflikter løs.

Hvium-fans vil især nikke genkendende til Pauli og Ragna på Brogård. De spiller væsentlige roller i den første og den sidste Hvium-roman (’Den der lyver’ og ’Børnene’) men her møder vi dem uden Christians eller Solvejs filter. Det får dem til at træde tydeligere frem, og under læsningen fik jeg faktisk den tanke, at Ragna er den virkelige hovedperson i Hvium-universet.

De har været sammen fra Ragna var helt ung. Der er kommet tre drenge til på slægtsgården, og de lever tilsyneladende en ret almindelig tilværelse. Men i virkeligheden er deres forhold en terrorbalance, hvor Ragnas træthed og Paulis selv-lede når som helst kan bryde frem.

”Men hun ville have ham til at holde mund. Alting kunne ende med at blive en sag om de to, om Ragna og Pauli, selv et fremmed lig i deres mark. Hele verden kunne vendes og tippes ind i livet på Brogård.” (138)

Sådan er det. Når et par først er på kant, kan altid misforstås og misbruges.

’En mand kom til byen’ hænger naturligt sammen med Hvium-romanerne, så hvis du også er fan af dem, bør du læse novellerne. De når ikke helt den samme knugende intensitet, men der er nogle rigtig gode historier i samlingen. ( )

Indhold: En mand kom til byen ; Sig altid farvel i tide ; Vindmøllemand ; I skoven ; Men Grand vendte om ; Et lig i marken ; Da jeg skulle hjem ; Vibeke ; Jul i Brogård
Noveller fra den danske provins, bl.a. den lille fiktive by Hvium, og om dens mennesker, som med en rolig og dagligdags overflade dækker for sindets foruroligende afkrogeEfter sine seneste meget læste og prisbelønnede romaner vender Ida Jessen med denne novellesamling tilbage til kortformen, som hun også dyrkede i sine første tre bøger. Lokaliteterne i de ni noveller er som næsten altid hos IJ den danske og nordiske provins og i nogle af historierne optræder det fiktive Hvium og flere af personerne fra Den der lyver og Det første jeg tænker på. Det univers IJ placerer sine personer i er dog ikke blot geografisk, og naturen ikke kun en stemningsskabende kulisse, men en fysisk og sanselig realitet som skaber sit helt eget rum omkring dem og bliver bestemmende for deres handlinger og tanker. Mange af novellerne handler om rejsen ud eller tilbage og problemet med at komme hjem (til sig selv). Bl.a. i den lange titelnovelle om den bosniske flygtning der som en fremmed dukker op i Hvium og ikke blot må kæmpe mod sin fortids dæmoner og traumer, men også utilsigtet udløser voldsomme lidenskaber og fortrængte følelser hos de lokale, hvis motiver måske er knapt så ædle og uselviske, som de selv og læseren i første omgang tror. Trods deres realistiske form graver IJ's noveller næsten umærkeligt ned under overfladen til personernes uforløste drømme og irrationelle længsler. Der er altid en rest af noget gådefuldt og tvetydigt tilbage, som gør bogen til en stor læseoplevelse og svær at blive færdig med ( )