God roman om det at være udstødt i første halvdel af det 20. årh. Og hvad denne udstødelse også betyder for de efterfølgende generationer. Jeg synes dog at anden halvdel er mindre interessant end første halvdel. ( )

En todelt roman, der er delt i dels en historisk del og dels en nutidig del.

I den historiske del møder vi Magda, der er anbragt på Sprogø sammen med andre piger, der er kommet i uføre. Magda bliver gravid og sendes bort for at føde og bortadoptere barnet – et tab hun aldrig kommer over. Heldigvis har hun fyrmesterens kone, der er god ved hende og møderne med ingeniøren…

Ingeniøren hjælper hende med at komme væk fra øen og hun kommer i huset hos ham, hans kone og sønnen Gunnar. Konen har flere langvarige sanatorieophold og når hun er væk deler Magda seng med ingeniøren og bliver selvfølgelig gravid igen.

Da ingeniørens kone dør begynder Magda og han at leve som et par – uden dog og at blive gift. Gunnar vender sig bort fra hende og den datter hun har fået og fået lov at beholde.

Da ingeniøren dør ved en arbejdsulykke står Magda uden noget som helst. Ikke en gang ære.

Flere år senere møder vi Ursula, der er vokset op i en familie, tyranniseret af faren Gunnar og de to ældre brødre. Ursula har meget lavt selvværd og svært ved at finde ud hvem hun selv er, hvorfor moren giftede sig med faren og fandt sig i hans tyranni og hvorfor faren i det hele taget er så tyrannisk. Og hvorfor Sprogø er skældsord i hendes familie. Svarene gemmer sig måske i flyttekasserne med morens efterladte smykker, papirer og fotografier…

Den historiske del er rigtig god, mens jeg synes den nutidige del er lidt mere triviel. Bogen stiller nogen gode spørgsmål om social arv, selvværd, kærlighed og ære.

Vibeke Marx kendes desuden fra andre børne-, ungdoms- og voksenromaner samt letlæsning til læsesvage unge og voksne.