Peter Madesen graphic books about the old norse gods are always such a joy to read. ( )

Valhalla, for længe siden
Nordisk mytologi fortalt som en Raymond Chandler krimi. Odin bliver opsøgt af de to dværge Fjalar og Galar, der mener sig uretfærdigt behandlet, fordi de er blevet tvunget til at betale mandebod for et mord, de overhovedet ikke har begået. Offeret var en gammel jætte, Gilling, der kom til dem med en runestav og noget guld og på runestaven stod "Guldet er jeres, hvis I dræber budbringeren". De tog ham med på en fisketur og han faldt desværre over bord. Nogen tid efter dukkede Gillings søn, Suttung, op Han har gode argumenter og får deres mjødtønde som mandebod. De giver Odin den sidste slurk af deres mjød og han går gladeligt ind på at skaffe dem mjødtønden mod at dele i porten.
Odin opsøger Gillingsheim og finder ud af at Suttung er lillebror til Bauge, der nu har overtaget gården. Suttung overtog bodskravet og på den måde fik de begge noget. Suttungs datter Gunlød viser sig at være ret sød og Odin finder på at kalde sig Bølværk. Gunlød røber at dværgene også slog hendes bedstemor ihjel og at tønden indeholder gudespyt. Det forbinder Odin med afslutningen på krigen mellem aser og vaner. Som pagt blandede de spyt i en krukke, men hvad blev der mon af den? Krigsafslutningen indebar også udveksling af gidsler og da Loke var i forhandlingen, endte det med at hver part skulle stille med sin rigeste og sin viseste mand som gidsel. Da Odin er den rigeste i Asgård, vækker aftalen ingen jubel. Loke foreslår lidt snyd og tryller en høne om til Høner. Mimer må til gengæld pænt stille op. Vanernes side stiller med Kvaser som vismand og Njord som rigmand. Njord har børnene Frej og Freja med. Odin forelsker sig med det samme i Freja og spekulerer i at gøre gidseludvekslingen permanent i stedet for midlertidig. Odin forhører sig lidt ved Fjalar og Galar, men uden held, selv om han fornemmer at Njord og Mimer må have noget med sagen at gøre. Mimer insisterer på at han ikke har fået hugget hovedet af, men derimod kroppen!
Odin tager tilbage til Gillingsheim og nedlægger Gunlød på kærligste vis. Så drikker han al tønden med digtermjød og smutter hjemad iført Frejas ørneham. Han har også afsløret Høner som bagmand til alle ugerningerne og tryllet ham om til en høne igen. Digtermjøden har haft en vis virkning på ham, så han brækker sig i stride strømme ned i sin egen mjødtønde. Galar og Fjalar dukker op og de får deres tønde med hjem inklusive Kvasers hoved, som faktisk var krukken med gudespyt i. Kroppen var lavet af ler, men hovedet var jo guld værd. Hele plottet med at kappe Mimers hoved af, gik ud på at få aserne til at sende Kvasers hoved tilbage, men i stedet fik Freja gjaldret over Mimers hoved, så det blev levende igen.
Inden Galar og Fjalar går ud af døren, får Odin dem hver givet en opgave, der er hemmelig for den anden: Dræb din bror og få 30 sølvringe. Om ikke andet, vil det give fred for de to irriterende dværge i lang tid fremover.

Sindsygt godt skrevet tegneserie, der legende let blander Film Noir og nordisk mytologi. ( )

Peter Madsens Valhall-serier verkar mycket populära; de flesta installationer i serien är för länge sedan slut på förlaget och går bara att få tag på i begagnat skick. Speciellt sällsynta förefaller del tio och elva vara, för vilka man får betala många hundralappar när de dyker upp på aktionssajter. Ett alternativ är då att vända sig till källan och istället läsa på danska, vilket för en någorlunda språkbegåvad svensk bör gå alldeles utmärkt.

Mysteriet om digtermjøden leker med själva berättandet, och är utformat som en gammal film noir – Oden sitter på sitt kontor och spelar schack med Mimer när han uppsöks av två dvärgar som vill ha tillbaka sitt mjöd, vilket leder till efterforskningar som når ända tillbaka till tiden just efter asarnas krig med vanerna, och uppdagar flera olika småhärvor av svek och bedrägeri som tillsammans invecklar sig till en enda stor. Det hela är mycket snyggt utfört, både i troheten mot originalet och anpassningen till den nya ramen.

Sammantaget får väl sägas att det inte är förvånande att just dessa tagit slut; de kan vara det bästa Madsen producerat, med drivet berättande och historier som fyller ut hela det tillgängliga utrymmet – något som tyvärr inte gäller för de tre senare album som hittills släppts på svenska. ( )