Henrik RehrBesprekingen

I anledning af 70-året for befrielsen i 2015 samlede Fahrenheit og Henrik Rehr stort set alt, hvad der kan krybe og gå i den danske tegneserieverden for at markere jubilæet. Resultatet er blevet 44 små historier, og sådan en bog er jo i akut risiko for at komme til at stritte i alle mulige retninger. Men den fungerer altså, og det er i sig selv et lille mirakel.

Der er flere grunde til, men den vigtigste er nok, at der netop er tale om ”genfortællinger” om besættelsen. Forfatterne tager udgangspunkt i, at de er børn eller børnebørn af de mennesker, der boede i Danmark under krigen, og der er ingen forsøg på at skrive den store fortælling om besættelsen. I stedet får vi en stribe små historier, der har levet videre i steders eller familiers erindring. Ofte er historierne meget personlige, fordi det er erindringer som er blevet overleveret i forfatternes egne familier.

Det betyder også, at der på ingen måde er en fælles tematik i historierne, og det er med til at gøre Knivsæg til en bedre bog. Havde der f.eks. været et entydigt fokus på modstandsbevægelsen, ville historierne uundgåeligt være blevet fyldt med gentagelser, men her tegner de tilsammen et nuanceret billede af et hverdagsliv, som var anderledes end fredstidens hverdag.

Historikere har for længst påvist, at det kun var en meget lille del af danskerne, der var aktive modstandsfolk før de sidste par måneder af krigen, og i store dele af landet så man ikke meget til besættelsesmagten. Alligevel var alle påvirket af undtagelsestilstanden, og alle familier havde deres lille hjørne af besættelsen at forholde sig til. Mange af historierne handler om møder med tyskere, som var ganske udramatiske, men som alligevel har fyldt meget i folks erindringer, fordi det aldrig var til at vide, hvor voldsomt det kunne ende.

Den eneste gruppe, der for alvor mangler, er landsvigerne. Der er et par historier fra grænselandet og en dement bedstemor, der pludselig afslører, at hun havde haft en affære med en tysk officer, men det er undtagelser. Som det lakonisk bemærkes i slutningen af Henrik Rehrs fine lille historie ”Maskinpistol under frakken”, hvor hans bedstemødre fortæller om deres oplevelser: ”Der var aldrig nogle, som kendte nogen, der havde været med i Frikorps Danmark.”

Historierne er bundet sammen af en fælles tematik, mens det ikke overraskende er sværere at se en fælles linje i tegningerne. Det giver mere mening at se dem som en præsentation af den store talentmasse, der i den danske tegneserieverden i øjeblikket. Enkeltes stil irriterede mig, men langt de fleste historier var vellykkede glimt af kunstnere, der har eller er i gang med at udleve deres evner i selvstændige projekter.

Mørk og dyster og uudgrundelig. Ligesom optakten til Den Store Krig i øvrigt. Men også forvirrende og uforløst og for lang. Som krigen!

Indeholder "Historie - Peter Kielland, Lars Bering Haarup", "Stålspidsstøvlen - Halfdan Pisket", "Bedste - Henrik Rehr", "Hr. Vangsted - Kim Lyng Larsen", "Grænselandet besat - Ole Comoll Christensen", "Filodendron - Anna Degnbøl", "Billeder fra Island - Árni Beck Gunnarsson, Rasmus Juul", "Værnemager - Stine Spedsbjerg", "Da nazisterne kom til kaffe - Peder Riis", "Feltmadrassen - Thomas Schrøder, Lars Jakobsen", "Stikker - Rasmus Bregnhøi", "Flaget - Rasmus Julius", "Kære Henriette - Tom Kristensen", "Flyfascination - Lars Horneman", "Cykelturen - Rene Birkholm", "Mødet med et menneske - Martin Flink", "Endnu en dag - Tristan Dupuis", "Ene mand mod overmagten - Erik Svane, Dan Greenberg", "Vignet - Henrik Rehr", "Vraggods - Ingo Milton", "Helges historie - Liselotte Wierner, Steffen Larsen, Manfred Christiansen", "En luger i sandet - Rune Ryberg", "Den, der står for skud - Henning Larsen", "Skovbostrand - Mikkel Sauzet", "Dansken - Árni Beck Gunnarsson, Lars Jakobsen", "Bacon - Martin Rehr, Henrik Rehr", "Dannelsesrejse - Karoline Stjernfelt", "Værktøj - Simon Petersen", "Lad os mindes morbror Poul - Clara Lucie Jetsmark Bjerre", "Razziaen - Michael Schiøler Tingsgaard", "Skumle planer på Berghof - Thomas Friis Pedersen", "Drengestreger - Allan Thjell-Petersen, Johan F. Krarup", "Nyggjaberg - Pedro Lopez", "Landsby besat - Simon Væth", "Sporvognen - Miwer", "Passageren - Lars Jakobsen", "Men jeg er en af de onde - Min Christensen", "Engelsk chokolade - Morten Hesseldahl, Kim Lyng Larsen, Carsten Bradley", "Modstand - Niels Roland", "Maskinpistol under frakken - Henrik Rehr", "Juni, 1960 - Sofie Louise Dam", "Algang - Mette Ehlers", "Min smukke moster - Tatiana Goldberg", "Frikorps-vignet - Henrik Rehr", "Biografier", "Vignet - John Kenn Mortensen".

"Historie - Peter Kielland, Lars Bering Haarup" handler om ikke at være så vild med historie - på den korte bane.
"Stålspidsstøvlen - Halfdan Pisket" handler om et besøg af tyske soldater. Officeren sparker deres hund ihjel med et enkelt spark af stålspidsstøvlen.
"Bedste - Henrik Rehr" handler om Bedste, der er senil og på plejehjem og siger de forfærdeligste ting, som fx at chokolade smager af perkerpik og at sygeplejersken lugter af armsved og sur fisse. Og hun fortæller også at hendes ældste søn er resultatet af en flot tysker, der kom på besøg. Mon det er løgn eller sandhed?
"Hr. Vangsted - Kim Lyng Larsen" handler om en murermester, der blev taget af tyskerne og forsvandt. Det var der 161 i alt, der gjorde. Det tog hårdt på hans kone, at hun aldrig fik at vide hvor han blev begravet.
"Grænselandet besat - Ole Comoll Christensen" handler om Løgumkloster under krigen.
"Filodendron - Anna Degnbøl" handler om at male cyklen i engelske farver og filodendroner på mørklægningsgardinerne.
"Billeder fra Island - Árni Beck Gunnarsson, Rasmus Juul" handler om Island og at de ender med at løsrive sig fra over 560 års dansk styre.
"Værnemager - Stine Spedsbjerg" handler om en tavs morfar. Gad vide hvis side han var på under krigen?
"Da nazisterne kom til kaffe - Peder Riis" handler om da tyske soldater hentede en familiefar og drengen gav dem salt til kaffen i stedet for sukker. Faderen overlevede tysk fangeskab og fik både børn og børnebørn sidenhen.
"Feltmadrassen - Thomas Schrøder, Lars Jakobsen" handler om en pige, der er forelsket i en tysk soldat, men det er ikke velset efter befrielsen. Faktisk var hun grundigt ked af det allerede inden, for han faldt på østfronten.
"Stikker - Rasmus Bregnhøi" handler om en modstandsmand med dæknavnet "Stikker".
"Flaget - Rasmus Julius" handler om en ung mand, der rykker et tysk flag ned, men selv falder ned. Den hjemmetyske familie henter læge til ham, men da er han gået igen.
"Kære Henriette - Tom Kristensen" handler om et smykke, som nogle tyske soldater giver i gave efter at have fået nogle cigaretter. Men det bliver liggende i skuffen, for de har måske stjålet det fra jødiske fanger.
"Flyfascination - Lars Horneman" handler om at kigge på et fly, der bliver beskudt og nødlander. Nok ikke helt ufarligt.
"Cykelturen - Rene Birkholm" handler om at være meget tæt på en stikkerlikvidering.
"Mødet med et menneske - Martin Flink" handler om at lede efter sin tilfangetagne mand og undervejs støde på en meget menneskelig tysk soldat på vagttjeneste.
"Endnu en dag - Tristan Dupuis" handler om at lave en tegning til en tysk soldat, der har været venlig.
"Ene mand mod overmagten - Erik Svane, Dan Greenberg" handler om oberst Svend Paludan-Müller, der ikke vil nedlægge våbnene og holder en hel deling tyskere tilbage i flere timer.
"Vignet - Henrik Rehr" handler om en mand med ryggen mod muren og bind for øjnene.
"Vraggods - Ingo Milton" handler om spærreballoner på afveje. Og søminer.
"Helges historie - Liselotte Wierner, Steffen Larsen, Manfred Christiansen" handler om faderen, der tilfældigt var heldig og havnede på den rigtige side, dvs i allieret tjeneste under krigen.
"En luger i sandet - Rune Ryberg" handler om et vådeskud og to brødre, der ikke er perlevenner.
"Den, der står for skud - Henning Larsen" handler om et hul i en kommodeskuffe.
"Skovbostrand - Mikkel Sauzet" handler om et par fiktive personer, der sidder og filosoferer.
"Dansken - Árni Beck Gunnarsson, Lars Jakobsen" handler om piloten Kaj Birksted.
"Bacon - Martin Rehr, Henrik Rehr" handler om at tilgodehavender for bacon trak gode renter i England i stedet for at gå til tyskerne. Fortræffelig ide.
"Dannelsesrejse - Karoline Stjernfelt" handler om nogle måneder på husholdningsskole.
"Værktøj - Simon Petersen" handler om en pistol til at ordne nazister med og en skrællekniv til at ordne kartofler med.
"Lad os mindes morbror Poul - Clara Lucie Jetsmark Bjerre" handler om en pokkers karl, som tjener penge under krigen ved at lave kosmetik. Efter krigen flytter han til Sverige og får kone og børn. Men øh, det havde han også i Danmark. En pokkers karl, der kunne klare alle situationer.
"Razziaen - Michael Schiøler Tingsgaard" handler om en razzia på en skole, hvor en dreng redder situationen ved at tisse i bukserne.
"Skumle planer på Berghof - Thomas Friis Pedersen" handler om Hitler der erobrer Danmark på 4 timer og bliver overmodig og bestemmer sig for at Moskva også skal med.
"Drengestreger - Allan Thjell-Petersen, Johan F. Krarup" handler om natsværmerjagt med tilhørende togsabotage.
"Nyggjaberg - Pedro Lopez" handler om tyske ubåde, der sænker færøske kuttere, mens briterne har Færøerne besat.
"Landsby besat - Simon Væth" handler om landsbyen Væth og livets gang i den sidste del af krigen, før tyskerne begiver sig hjem igen på cykler og med barnevogne, de har taget i landsbyen.
"Sporvognen - Miwer" handler om en tysk officer der til en tavs og afvisende sporvognsfører fortæller hvor led han er af krigen.
"Passageren - Lars Jakobsen" handler om en dreng, der først opdager at hans far er jøde, da skipperen på båden beder ham om at tage lidt brød ned til den hemmelige passager.
"Men jeg er en af de onde - Min Christensen" handler om en pige, der var forelsket i en tysker. Det blev ikke til noget, men alligevel bliver hun straffet som tyskertøs.
"Engelsk chokolade - Morten Hesseldahl, Kim Lyng Larsen, Carsten Bradley" handler om at score en faldskærmsmands chokoladepakke, men den chokolade er fyldt med speed, Mecoprin! Og den bliver der lavet dejlig varm chokolade af til et fødselsdagsgilde. Hvordan mon det går?
"Modstand - Niels Roland" handler om illegale blade og satiretegninger.
"Maskinpistol under frakken - Henrik Rehr" handler om bedstemødrenes erindringer. Der var aldrig nogle, der kendte nogen, der havde været med i Frikorps Danmark.
"Juni, 1960 - Sofie Louise Dam" handler om at være Sorte-Linda og Sorte-Kaj, børn af Hollænderen og Sigøjneren, men det er ok.
"Algang - Mette Ehlers" handler om at så gammel af man kan huske at man var for ung til at være på gaden på befrielsesaftenen.
"Min smukke moster - Tatiana Goldberg" handler om en lille lyshåret og blåøjet jødisk pige, hvis udseende redder hele familien. Eller måske var de reddet alligevel, for de tyske soldater lod mange flygte. Men Tatiana begik mange år efter selvmord pgra indre kaos. Familien er nu i tredje led efter krigen, men tænder stadig lys i vinduerne på befrielsesaftenen.
"Frikorps-vignet - Henrik Rehr" viser tre Frikorps Danmark folk.
"Biografier" handler om alle tegnerne og forfatterne.
"Vignet - John Kenn Mortensen" viser Hitler, der spekulerer på om han har besøgt Bakken?

Små bagateller fra oplevelser under anden verdenskrig. Passageren er en perle.

I was surprised to find this story actually dragged on a bit for me. It seemed like you needed a little too much prior knowledge of Serbian history to follow the narrative. The art is interesting, especially the backgrounds and interludes. I am glad I was able to learn more about Gavrilo Princip and the regional conflicts that helped lead to The Great War through reading this book.

With as much empathy for the victim as for the assassin, Mr. Rehr, a Danish Artist living the United States in New-York at the time of 9/11, fills us in on all the details of the motivations, personal and political, sentimental or revanchist that led a young Serb from Sarajevo, Gavrilo Princip, to murder the unique heir to the Austrian Empire and his wife in that Bosnian town.

If one does not like European history or is unfamiliar with the complexity of the central Balkans, this graphic novel is an excellent starting point because it provides maps and snapshots of the revolutionary atmosphere at the eve of July 1914 when the world went at war.

Central to this novel and to the Author is the question asked to the reader: Can one man stop the course of history or in the case of Princip-who did not act alone- trigger it? He also shows how the greatest plans are acted upon with a mixture of strong will and absolute coincidence and pure luck. Very well described is how the Serbian Leader informed of the plot, tries to stop it at the last minute and then how the first bomb thrown by one of the Serbian anarchists destroys the car immediately following the open limousine of the Imperial couple and how courageously and recklessly the Archduke decides to go once more through this fatal road to visit victims at the hospital. Then Gavrilo goes buy himself a sandwich thinking he missed his target and sees the Imperial car drive past him because it took a wrong turn! Whenever you go to Sarajevo, see for yourself how narrow was the route that followed this motorcade. The black and white inks are sumptuously dark when they show the conspirators working in the shadows with few moments of light when Archduke Franz Ferdinand and the Duchess of Hohenberg share breakfast mirrored by brief encounters between Princip and his romantic interest Jelena.

It traces the animosity of the Serbs against the Turks to the 1448 Battle of Kosovo and the memory of this historical battle is then provided a new impetus when Austria, already an occupier, decides to annex Bosnia-Herzegovina.

In more modern terms, the question is often raised if the assassination of an autocrat will stop events from happening or if they will give, as it was the case in Princip's successful act, the pretext needed to declare war.

New York, USA, 2001.
Henrik Rehr fortæller om sine egne oplevelser fra terrorangrebet mod World Trade Center. Han boede i Gateway Plaza, ca 200 meter fra WTC. Konen Evelyn Choi var taget af sted på job og fulgte sønnen Dylan til skolen, mens Henrik passede lillebroderen Spence derhjemme.
Kl 8.48 ramte det første fly nordtårnet af WTC, kl 9.03 ramte det andet fly sydtårnet, kl 9.59 kollapsede sydtårnet og kl 10.28 gik nordtårnet samme vej.
Henrik og Spence blev evakueret efter at det værste støv havde lagt sig, men der gik mange måneder inden de kunne flytte tilbage igen. Evelyn og Henrik havde telefonkontakt lige efter andet fly ramte, så han ved at hun er ok, men ingen af dem kan få fat i Dylan, der går i Public School 89 tæt ved. De bliver dog genforenet uden de store problemer. Undervejs mindes Henrik hvordan Dylan kom til verden med kejsersnit og at Evelyn havde svangerskabsforgiftning og et lille slagtilfælde undervejs.
Fortællingens første del slutter med at deres lejlighedskompleks, Gateway Plaza, bliver erklæret sikkert og omgivelserne er nogenlunde ryddet op, så de kan flytte hjem igen.

Anden del er skrevet senere og er mere fiktion, hvor første del er selvoplevet. Anden del fortæller om fire venner, der mødes til en polterabend en gang ikke så lang tid efter 11. september 2001.
Neil er kunstmaler, Craig er kunstmaler men underviser i stedet, Mac O'Dowd er kunstmaler med succes. Bob er kunstmaler. De fire er venner. Neil møder Cynthia van Zandt til en fest og ganske snart er han ved at arrangere bryllup. De andre dukker op for at arrangere polterabend. Bob er lige sluppet nådigt for en narkodom, men sniffer stadig baner. De fire holder en lille fest ved Neil og et par piger, Nina og Belinda er med. Neil går i seng med Nina, hvilket ikke er så fikst, for Cynthia dukker op næste morgen. Han redder dog med nød og næppe situationen. Craig og Bob tager en løbetur og Craig fortæller om en underlig drøm, han havde. Han kiggede på lejligheder i Soho og alting var afsindigt billigt, til leje- og til salg- skilte over det hele. Han skulle lige til at skrive under på kontrakten på den fedeste taglejlighed, lykkelig over sit svineheld, da han opdagede at han var iført beskyttelsesdragt og havde en geiger-tæller i hånden. Det samme gjaldt ejendomsmægleren og alle andre. Bob synes ikke det er sjovt. I stedet tager de ud at shoppe, men der går en bombealarm og Mac får et nervøst anfald. Han har været bange siden angrebet.
Tilbage til Neils fernisering. Neil har malet Cynthia og de andre synes det er noget glansbillede/klatmaling. Craig siger sin ærlige mening og Neil slår ham. Mac griber ind og de kommer til at vælte et bord, så Macs højre hånd får nogle flænger. Han går helt i panik og de må på skadestuen med ham. Her betror Craig dem, at han er sin kone utro med en kunststuderende på 18. Bob fortæller at han selv er en fiasko og ude af stand til at give gode råd, men Craig bør holde op med at opføre sig latterligt og så tage hjem til sin kone og børn. Bob er selv skilt fra sit barns mor og hun er ved at flytte tilbage til Japan og tager deres søn med sig.
Neil bliver gift med Cynthia, men når lige at fortælle Craig at han var ude i sit gamle kvarter og hente champagneflasker, da han så sin gamle kæreste Jody med en lille dreng i hånden. Og drengen lignede Neil.

I en epilog tilsidst i bogen fortæller Henrik om baggrunden for de to fortællinger og at den danske udgave stort set er en oversat udgave af den italienske udgave.

Udmærket lille fortælling om hvordan en normaldansker tager det, når et terrorangreb rammer lige ved siden af ham og hans familie. Historien om vennerne til polterabend er habilt drejet og smukt tegnet.
Men der måtte gerne have været mere gnist og mindre selvterapi over det.

Tribeca er en bydel i New York og afgrænses af Canal Street, West Street, Broadway og Vesey Street.

A fictionalized graphic biography of Gavrilo Princip, who killed Archduke Franz Ferdinand and sparked World War I. Following the Serbian nationalist's long journey toward the assassination of Archduke Ferdinand, Rehr creates a penetrating portrait of what drives people to become terrorists. Stark, powerful, and fascinating.

Andre attentater er mere kendte – det på Kennedy f.eks. – men ingen har haft større direkte betydning end mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Seks uger senere var Europas stormagter på vej i krig, og verden blev aldrig den samme igen. Bogen fortæller historien om attentatmanden og hans motiver, der i de fleste bøger henvises til et par linjer og en fodnote om forbindelserne til Den sorte Hånd og den serbiske efterretningstjeneste.

Det kan selvfølgelig altid diskuteres, om krigen ville være kommet alligevel – det er den konklusion Henrik Rehr lægger i munden på Princip selv – men det er interessant at læse en fremstilling, der bruger plads og tid på selve attentatet i stedet for hurtigt at springe videre til det diplomatiske efterspil. Selvom de vigtigste beslutninger blev taget i Wien og Berlin, så fortjener denne historie også at blive fortalt og læst.

Det var to skæbner, der stødte sammen uden for Schillers Delikatessen i Sarajevo, og Henrik Rehr prøver i høj grad også at gøre Franz Ferdinand til mere end et navn. Den østrig-ungarske tronfølger var både et brushoved og en forsigtig mand, der ikke troede på, at rigets problemer kunne løses med en krig med Serbien, som næsten med sikkerhed ville blive til en europæisk storkrig. Han var også en romantiker, der valgte kærligheden til Sophie Chotek, selvom det betød, at hans børn aldrig ville kunne arve tronen.

Omvendt fik Princip aldrig sin kærlighed, fordi han valgte at sætte nationens interesser højst. Under opvæksten i Sarajevo blev han som ung optaget af nationalistiske spørgsmål, der hurtigt udviklede sig til et voldsomt had til den østrig-ungarske regering. Målet var at samle alle de sydslaviske folk i et nyt land – Jugoslavien – og det mål spillede fint sammen med Serbiens ekspansionsdrømme. Samtidig var Princip og hans kammerater optaget af Kropotkins anarkistiske tænkning, og for ham var målet også en social revolution. Det var helt i tidens ånd, at han i sidste ende valgte det nationale over det sociale, da det kom til stykket.

Historien mangler på ingen måde drama, og man forstår Gavrilo Princip og hans kumpaner bedre, når man har læst bogen, men jeg synes alligevel ikke, at jeg kom helt ind under huden på ham. Jeg har læst flere værker af Henrik Rehr, og jeg får hver gang den tanke, at han er en bedre tegner end forfatter. Selvom bogen fungerer, så virker mange af replikkerne konstruerede, og jeg sad lidt tilbage med en følelse af, at det alligevel var en historiebog, jeg havde læst.

Tegnestilen er mørk, og de sort-hvide tegninger og de mørke skraveringer skal selvfølgelig være med til at understrege, at det er en dyster historie som ender med, at det hele går i sort. (Den britiske udenrigsminister Greys profetiske ord om, at lysene slukkes over hele Europa er selvfølgelig med, og billedsiden er lavet i den ånd.) Den alvorstunge stil smitter også af på ansigtsudtrykkene, der for det meste er sammenbidte. Undtagelserne er de romantiske episoder mellem Franz Ferdinand og Sophie og mellem Gavrilo og kæresten Jelena.

Gavrilo Princip er utvivlsomt et af de mest ambitiøse danske tegneserieværker nogensinde, og ud fra en samlet betragtning, er det også ret vellykket. Jeg blev suget ind i historien og fik på godt og ondt en fornemmelse af de personer, der for 100 år siden var med til at forme vores moderne verden.

11. september er min generations ”Kennedy-mord” – den dramatiske historiske begivenhed, hvor alle kan huske, hvad de lavede, da de hørte om det. Jeg havde været på universitet, og da jeg kom hjem tændte jeg tilfældigvis for fjernsynet og zappede lidt rundt. Pludselig var der et billede af World Trade Center, hvor et af tårnene stod i brand og den sorte røg væltede ud. Jeg var sikker på, at det var en film. Det var simpelthen for vanvittigt til at være rigtigt.

Selvom jeg og mange andre husker angrebet ganske tydeligt, så er der alligevel løbet meget vand i åen siden da. Begivenheden er blevet til erindring, og det er netop fraværet af dette tidsmæssige filter, der gør Henrik Rehrs Tirsdag værd at læse.

På 47 sort/hvide filtre gengiver Rehr sin personlige oplevelse. Han boede på nedre Manhatten, ganske tæt på tårnene. Det er en ganske almindelig morgen, hvor han har sendt konen af sted med den ældste dreng, mens han selv bliver hjemme for at passe den yngste. Da først det ene og så det andet tårn bliver angrebet vokser angsten for familien, og da de styrter sammen, bliver han evakueret.

Det er en voldsom historie, fyldt med angst og usikkerhed, men også med menneskelighed. Det er en situation, hvor man virkelig lærer hinanden at kende, og der er mere ro og hjælpsomhed blandt newyorkerne end det modsatte. Og selvom man kender historien var der også noget nyt: Jeg var f.eks. ikke klar over, hvor omfattende evakueringen var eller hvor effektivt den blev håndteret.

Manglen på filter er bogens styrke, men måske også dens svaghed. Jeg er generelt mere begejstret for Rehr som tegner end som forfatter, og Tirsdag halter også på historien. Selvom der er koblet nogle tilbageblik på, løfter fortællingen sig ikke ret meget.½

New York, USA, 2001.
Henrik Rehr fortæller om sine egne oplevelser fra terrorangrebet mod World Trade Center. Han boede i Gateway Plaza, ca 200 meter fra WTC. Konen Evelyn Choi var taget af sted på job og fulgte sønnen Dylan til skolen, mens Henrik passede lillebroderen Spence derhjemme.
Kl 8.48 ramte det første fly nordtårnet af WTC, kl 9.03 ramte det andet fly sydtårnet, kl 9.59 kollapsede sydtårnet og kl 10.28 gik nordtårnet samme vej.
Henrik og Spence blev evakueret efter at det værste støv havde lagt sig, men der gik mange måneder inden de kunne flytte tilbage igen. Evelyn og Henrik havde telefonkontakt lige efter andet fly ramte, så han ved at hun er ok, men ingen af dem kan få fat i Dylan, der går i Public School 89 tæt ved. De bliver dog genforenet uden de store problemer. Undervejs mindes Henrik hvordan Dylan kom til verden med kejsersnit og at Evelyn havde svangerskabsforgiftning og et lille slagtilfælde undervejs.
Fortællingen slutter med at deres lejlighedskompleks, Gateway Plaza, bliver erklæret sikkert og omgivelserne er nogenlunde ryddet op, så de kan flytte hjem igen.

Udmærket lille fortælling om hvordan en normaldansker tager det, når et terrorangreb rammer lige ved siden af ham og hans familie.

http://bogbrokken.blogspot.com/2011/09/henrik-rehr-tirsdag-2002-tribeca-sunset.h....

http://bogbrokken.blogspot.com/2011/09/henrik-rehr-tirsdag-2002-tribeca-sunset.h....

Jeg har det lidt svært med at give så lav en karakter og skrive en så relativt kritisk anmeldelse. Dels fordi Hyldest vitterligt har nogle meget flotte tegninger, dels fordi jeg næppe har læst den i den ånd den er skrevet.

I et efterord fortæller Rehr selv, at det er et led i den nyere tendens inden for tegneseriemediet til at eksperimentere med form og udtryk, først og fremmest ved at droppe den relativt lineære fortælling og den klare sammenhæng mellem tekst og billeder. Problemet er bare, at jeg er ret glad for historiefortælling, og at teksten for mig altid er det væsentligste som tegningerne så skal støtte.

Men jeg blev altså ikke grebet af bogen, hvor teksten består af en række forudsigelser om en slags dommedag holdt i en halvt profetisksk, halvt ironisk tone. Billederne er i sort/hvid og drømmeagtige, samtidigt med at de trækker på en række velkendte motiver. Helt glad var jeg altså ikke for den.

Det er ikke nemt at skrive noget om denne bog. Der er knap nok en historie at referere. Dels er teksten MEGET begrænset til et par "indfald" fra hovedpersonens barndom, dels viser de næsten sorte billeder en række drømmeagtige sekvenser, hvor hovedpersonen svømmer gennem byer, have og mystiske underverdener. Man forstår, at der reflekteres over det dobbelte forhold til faderen og til hans egen søn.

Graphic Novel udvikler sig hurtigt, også på dansk, med kunstneriske eksperimenter. Det er fint, men jeg var ikke så imponeret af denne her. Tegningerne er flotte og stemningsfulde - ikke fantastiske, men gode - men fraværet af tekst gør den til en kuriøsitet, der ikke kunne fange min interesse mere end et kvarters tid.½