Ole Høiris

Indeholder "Menneskets syn på mennesket", " Hvor kommer mennesket fra", " Kampen om mennesket", " Øksen og elefanten i London", " Samme sag, to fortolkninger", "Fossilernes gåde", " Jordens og menneskets alder", " Underjordisk kreativitet", " Forsteninger", " Uddøde dyr", " Menneskets tid", " Katastrofer eller evolution", "Syndfloden: Det store spring fremad", " Giganter og en salamander", " De umulige fund", " Naturvidenskaben trænger sig på", " Mennesket og de uddøde dyr", " En udelelig helhed", "Naturvidenskabens verdensbillede", " Det sidste forsvar for bibelen", " Drypsten som tidsmåler", " Et afgørende foredrag", " Det endelige opgør", " Det menneskelige hierarki", " Den første neandertaler", " Javamennesket", " Danskeren - en ædel neandertaler?", "Naturvidenskabens menneske", " Fra abe til menneske", " Pekingmennesket og Mrs. Ples", " Er Afrika menneskehedens vugge?", " En stor familie?", " Mennesket lige nu", " Store historier på ringe grundlag", " Stammer vi virkelig fra Afrika?", " Made in China?", "Hvad er mennesket?", " Det moderne menneskes dominans", " Tilbage til en enkelt menneskelinje?", " Hvor begyndte mennesket?", " Et nyt bud på mennesket".

Hurtig appetitvækker til at se på mennesket. DNA-fund er siden kommet med på tavlen over hvad man skal kunne forklare med sine teorier. Fx er neandertal-genomet jo blevet kortlagt på baggrund af et fund fra 2010 i Denisova-hulen.

Forfatteren viser nydeligt hvordan de samme fund tolkes vidt forskelligt og at det fx ikke var populært at påstå at Jorden ikke er skabt af Gud og at den må være meget ældre end 6000 åt. Peyrère udgav i 1655 en bog, Føradamiterne, om at der jo måtte være andre en efterkommere af Adam, for hvor kom Kains hustru ellers fra? Det kostede et halvt år i fængsel, afsværgelse af teorien foran paven og konvertering til katolicismen. Og værkerne blev selvfølgelig brændt på bålet. Kuren virkede og der gik 150 år før Cuvier ytrede noget lignende i starten af 1800-tallet. I mellemtiden havde Den Franske Revolution i 1789 banet vejen for videnskabelige tanker.
I starten er der alle mulige fortolkninger af fund, så hvor gamle er knoglerne og er det en eller flere menneskerracer, de stammer fra? Et fund af fem menneskeskeletter, der er ret forskellige, men tydeligt fra samme tid, er interessant, for fundet hver for sig ville de fem skeletter være bedømt til at være hver sin race. DNA er heller ikke nok i sig selv, for mutationsraten kunne jo fx have været større tidligere?

Glimrende bog til at så tvivl om hvorvidt vi nu har den færdige forklaring på hvordan mennesket har udviklet sig? Er vores tordensten eller stenøkser?… (meer)

Indeholder "Forord - Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen", "Indledning - Ole Høiris, Thomas Ledet", "Tak", "Naturen", " Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser: Miljø og sundhed i det 19. århundredes København", " Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie: "Fra kvalmfulde Mure! Til Marken saa huld!" - romantikerne og byen", " Peter Mortensen, Engelsk: Tro mod jorden - romantik, økologi og miljøbevidsthed i Storbritannien omkring 1800", " Tommy Dalgaard, Jordbrugsproduktion og Miljø og Frode Guul-Simonsen, Jordbrugsteknik og Torkild Liboriussen, Genetik og Bioteknologi: Landbruget i romantikken", " Helge Kragh, Videnskabsstudier: H. C. Ørsted, Ludvig Colding og den romantiske naturopfattelse", " Kurt Møller Pedersen, Videnskabsstudier: Geomagnetismen og internationalt samarbejde i begyndelsen af det 19. århundrede", " Peter Wind, Danmarks Miljøundersøgelser: Botanikken i 1800-tallet - eller hvordan en forskningsdisciplin blev udbredt i befolkningen", "Mennesket", " Ole Sonne, Fysiologi: Frenologi - hjerneskallens forudsigelser", " Thomas Ledet, Biokemisk patologi: Mesmerismen - Franz Anton Mesmer & Marquis de Puysegur", " Raben Rosenberg, Psykiatri: Psykiatriens fødsel 1800-1860", " Susanne Malchau, Sygeplejevidenskab: Florence Nightingale - sygeplejens ikon", " Ove Korsgaard, Pædagogisk filosofi: Gymnastik og romantik - med Per Henrik Ling som optik", " Lars-Henrik Schmidt, Forskningscenter GNOSIS: Tilmed emmer det hele af liv", "Samfund", " Ole Høiris, Antropologi: Naturfolk, kulturfolk og træk af verdens historier", " Michael Böss, Engelsk: Romantikerne og den nationale idé", " Niels Kayser Nielsen, Historie: Romantik i Rusland - et kulturhistorisk vue", " Sten Schaumburg-Müller, Jura: Savigny - retsvidenskabens romantiker", " Jens Ewald, Jura: Anders Sandøe Ørsted - retsvidenskaben og romantikken", " Jens Holger Schjørring, Kirkehistorie: Grundtvig - poet - præst - politiker", " Ole Morsing, Idéhistorie: Var Kierkegaard romantiker?", "Kunst og kultur", " Anders Moe Rasmussen, Filosofi: Fornuft og/eller frihed - Om F.H. Jacobis fornufts- og oplysningskritik og dens virkninger", " Peter C. Kjærgaard, Idéhistorie: Dr. Darwin, Frankenstein og den almene dannelse - et portræt af romantikkens akademiker", " Hans Carl Finsen, Tysk: Litteraturrevolutionen i Jena - Friedrich Schlegels romantiske projekt", " Ole Thomsen, Klassisk filologi: Humor forløser - en romantisk idé", " Jørn Erslev Andersen, Æstetik og Kultur: Purple Haze - oder i europæisk romantik", " Lis Møller, Litteraturhistorie: Drøm og poesi i romantikken", " Kirsten Molly Søholm, Tysk: Forvandlingsbilleder - den onde heks i Grimms eventyr", " Hans Krongaard Kristensen, Middelalder- og renæssancearkæologi: Kirkerestaureringer i 1800-tallets Danmark og det antikvariske aspekt", " Steen Busck, Historie: Romantikken og folkehøjskolen", " Ane Hejlskov Larsen, Kunsthistorie og Vinnie Nørskov, Antikmuseet og Hanne Teglhus, Steno Museet: Danmark på museum - museumsvæsnets opståen i Danmark", "Kunstneren", " Jacob Bøggild, Nordisk: H. C. Andersen - romantikken som afsæt og citatbank", " Steen Bille Jørgensen, Fransk: Frihed og sprog, digteren i historien", " Henrik Kragh Sørensen, Videnskabsstudier: Romantikkens ligninger - matematikkens genier", " Annelis Kuhlmann, Dramaturgi: Aleksandr Pusjkin: Mozart og Salieri - romantisk duel i to scener fra et parløb i kunsten", " Gry Høngsmark Knudsen, Europæiske studier: Romantikkens maskuline kunstnerideal", " Peter Brix Søndergaard, Kunsthistorie: Middelalder og landskabsopfattelser - strategier i tysk romantisk maleri", " Bo Marschner, Musik: Romantikkens domæne - i musikkens tegn", "Emneregister", "Navneregister", "Billedoplysninger".

Afsnittet om matematikkens genier har noget om Gauss og kurvers skæringspunkter, der minder mig om rodkurver eller hvad man nu kalder dem, dvs for et polynomium P kan man se på Re(P) og Im(P) og plotter man Re(P) = 0 og Im(P) = 0, får man to familier af kurver, der skærer hinanden netop i punkterne hvor P = 0. Her er også noget om Galois-teori og en bemærkning fra Galois om at han ikke kan angive en konstruktion af Galois-gruppen for en vilkårlig ligning. Jeg ville gerne have læst det her afsnit inden jeg tor et kursus i Galois-teori.

Nydelig gennemgang af Romantikken og dens indflydelse på mangt og meget.… (meer)

Indeholder "Forord - Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen", "Indledning - Ole Høiris, Jens Vellev", "Renæssancens tænkning", " Helge Kragh, Videnskabsstudier: Alkymi og hermetisk kemi fra Severinus til Borch", " Hans Jørgen Schanz, Idéhistorie: Luther og reformationen", " Henning Høgh Laursen, Filosofi: Strejftog i renæssancens tænkning - Filosofi, menneske og natur", " Ole Høiris, Antropologi: Renæssancens vilde - fra vildmand til vildskab", " Jørn Erslev Andersen, Litteraturhistorie: 'Verden er et galehus'. Om forstillelse og etisk skepsis i renæssancelitteraturen", " Birgitte R. Hornbek, Nordisk: Tankens exces. Renæssancens omvurdering af melankolien", " Per Ingesman, Kirkehistorie: Kirkerettens renæssance. Studiet af kanonisk ret i 1400- og 1500-tallets Danmark", " Per Andersen, Jura: Brud og kontinuitet i brydningstider. Renæssancens retsvidenskab", " Bodil Marie Thomsen, Nordisk: Centralperspektivet og modens opkomst", "Renæssancens kulturliv", " Michael Skovmand, Engelsk: Shakespeare og renæssancen", " Annelis Kuhlmann, Dramaturgi: Teatralitet i dansk dramatik fra renæssancen. Scener fra Hamlets samtidige teater i Danmark", " Erik Vive Larsen, Nordisk: Renæssancens fystebeskrivelser", " Pernille Hermann, Nordisk: Rimkrøniken. Tradition og erindring i senmiddelalder og tidlig renæssance", " Agnes S. Arnórsdóttir, Historie: Erindringer i afskrift. Om den islandske oldtidsinteresse i 1500- og 1600-tallet", " Hans Jørgen Frederiksen, Kunsthistorie: Billedkunstens renæssance og reformation", " Maria Fabricius Hansen, Kunsthistorie: Renæssancens grotesker", " Marianne Pade, Klassisk Filologi: Kommunikation og selviscenesættelse. Brevet i renæssancen", "Renæssancens dagligliv", " Jens Vellev, Middelalder- og renæssancearkæologi: En rejse 1597 til Læsøs salt", " Jan Kock, Middelalder- og renæssancearkæologi: Ruder med personlighed. En mode i renæssancen", " Hans Krongaard Kristensen, Middelalder- og renæssancearkæologi: Hvælvede kældre i renæssancens købstæder", " Susanne Malchau, Sygeplejevidenskab: Nonneliv på San Cataldo i renæssancen", " Peter Bakker, Lingvistik: Renæssancens spor. Canadiske indianeres kontakt med baskere", "Renæssancens efterliv", " Mette Svart Kristiansen, Middelalder- og renæssancearkæologi: Renæssance, arkæologi - og bønder", " Thomas Holme Hansen, Musik: '- et lidet forsvarligt tusmørke'. Om renæssancer, Knud Jeppesen og en fremsynet fodnote", " Carsten Bach-Nielsen, Kirkehistorie: Arkitekturens afsked med renæssancen. Ejnar Packness og hans værk", "Navneindeks".

Gennemgang af renæssancen og dens betydning.… (meer)

Indeholder "Forord - Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen", "Indledning - Ole Høiris, Thomas Ledet", "Tak", "Tiden", " Hans-Jørgen Schanz, Idéhistorie: Hvad er modernitet?", " Hans Carl Finsen, Germansk: Berlin, modernitetens ikon - fortællinger om det moderne", " Peter C. Kjærgaard, Idéhistorie: Vor travle maskinbrusende tid - naturvidenskab, teknologi og modernitet i Danmark inden Den Store Krig", " Ove Korsgaard, Pædagogisk Filosofi: Sport som modernitetens æstetiske agent", " Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie: Da Fænøsund og Chicago blev moderne - den moderne historiehunger", " Anders Moe Rasmussen, Filosofi: Krise, pessimisme og forløsning - grundrids af en tendens i filosofien efter Hegel", " Ole Morsing, Idéhistorie: Moderne djævleforestillinger - Faust-myten og Thomas Mann", " Lars Albinus, Systematisk Teologi: Habermas - modernitetens utrættelige forkæmper", "Videnskab", " Helge Kragh, Videnskabsstudier: Krise og modernisme i den teoretiske fysik", " Thomas Ledet, Biokemisk Patologi og Helmer Søgaard, Biokemisk Patologi: Det ekspanderende medicinske etablissement og den medicinske forbrugerisme", " Ole Sonne, Fysiologi: Fra forsøg til industriel udnyttelse - da fysiologien blev eksperimenterende", " Raben Rosenberg, Psykiatri: Psykiske lidelser 1850-2000 - fra asyl til behandlersamfund", " Preben Clausen, Vildtbiologi og Biodiversitet: Fra Kjærbøllings naturhistoriefortælling til moderne trækfugleforskning", " Henrik Kragh Sørensen, Videnskabshistorie: "Denne sætning kan ikke bevises" - da matematikken blev moderne", " Finn Olesen, Informationsvidenskab: Det logiske apparatur - moderne intelligens og digitale computere", " Ole Høiris, Antropologi: Fra dyr til menneske - naturvidenskaben om menneskets adfærd, samfund og udvikling", " Gorm Harste, Statskundskab: Den moderne sociologis gennembrud - om Georg Simmel, Émile Durkheim og Max Weber", " Erik Kloppenborg Madsen, Marketing og Statistik og Kurt Pedersen, Ledelse og Erhvervshistorie: Erhvervsøkonomiens fødsel i industrialismens ånd eksemplificeret ved marketing", " Torben Arboe, Jysk Sprog og Kultur: Udforskningen af det danske sprog fra 1800 - med særligt henblik på dialektforskningen", "Historien", " Martin Paldam, Økonomi: Vesteuropas tid på toppen - den økonomiske udvikling 1860-1910", " Philippe Provençal, Naturhistorisk Museum: Den arabiske verdens møde med moderniteten", " Palle Bruus, Sprog og Erhvervskommunikation: Det socialpolitiske gennembrud - fra Bismarck til Steincke", " Niels Ehlers, Kirurgi, øjet: Oftalmoskopiens betydning for medicinens udvikling", " Tommy Dalgaard, Jordbrugsproduktion og Miljø og Chris Kjeldsen, Jordbrugsproduktion og Miljø og Frode Guul-Simonsen, Jordbrugsteknik og Torkild Liboriussen, Genetik og Bioteknologi: Det moderne landbrug", " Jesper Laursen, Moesgård Museum: Adelskultur i en moderne tid", " Jens Evald, Jura: Alf Ross og fejden om traditionen og modernismen i dansk retsvidenskab", " Michael Böss, Engelsk: Fra irsk nation til irsk stat og national selvbestemmelse - og hvorfor nationalstater kun er halvmoderne", " Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser: Luftforureningen i det tyvende århundrede", "Kunst", " Mads Rosendahl Thomsen, Litteraturhistorie: Det nye menneske og det sidste menneske - modernitetens horisonter i litteraturen", " Jørn Erslev Andersen, Verdenslitterære Studier: En åndelig migræne - aspekter af forholdet mellem kunst og videnskab 1870-1920 - og modernitet?", " Steen Bille Jørgensen, Fransk: Tomhed og fylde - romanens idé", " Birgitte R. Hornbek, Nordisk Sprog og Litteratur: Frihed og nostalgi", " Birgit Eriksson, Æstetik og Kultur: Alternativer til moderniteten? - Bruce Chatwins litterære eksperimenter på modernitetens grænser", " David Bugge, Systematisk Teologi: Ordet blev kød - Bibelens rolle i moderne litteratur", " Carsten Bach-Nielsen, Kirkehistorie og Praktisk Teologi: The shock of the New - i Hjallerup", " Hans Jørgen Frederiksen, Kunsthistorie: Nyere kunst i kirken - tradition og modernitet", " Ane Hejlskov Larsen, Kunsthistorie: Struktur i kunst og videnskab - om Gyorgy Kepes' ideer og indflydelse på 1960'ernes amerikanske kunst", "Emneregister", "Navneregister", "Billedoplysninger".

Grundig gennemgang af et hav af aspekter ved det moderne samfund.… (meer)