Ole HøirisBesprekingen
Auteur van Renæssancens verden : tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv
Besprekingen
Afsnittet om matematikkens genier har noget om Gauss og kurvers skæringspunkter, der minder mig om rodkurver eller hvad man nu kalder dem, dvs for et polynomium P kan man se på Re(P) og Im(P) og plotter man Re(P) = 0 og Im(P) = 0, får man to familier af kurver, der skærer hinanden netop i punkterne hvor P = 0. Her er også noget om Galois-teori og en bemærkning fra Galois om at han ikke kan angive en konstruktion af Galois-gruppen for en vilkårlig ligning. Jeg ville gerne have læst det her afsnit inden jeg tor et kursus i Galois-teori.
Nydelig gennemgang af Romantikken og dens indflydelse på mangt og meget.
Gennemgang af renæssancen og dens betydning.
Grundig gennemgang af et hav af aspekter ved det moderne samfund.
Gennemgang af antikkens verden.
???
"1. Ole Højris: Forord" handler om at vi ligesom Peter Plys helst vil høre historier om os selv. De er også farvet af tidsånden om det nu er historien om dræberafrikanerne, der slog de andre racer ihjel eller hvad det er. Hvor starter man og hvor slutter man historien? Deadline for bogen var 31 december 2018, så nyere opdagelser er ikke med! Men der er med vilje gentagelser så man kan læse hvert kapitel som en helhed. Og der er også uenigheder hist og her. Det er også med vilje.
"2. Peter K. A. Jensen: Oprindelsen" handler om stridigheder om fortolkning af de sparsomme fund af fossile menneskelignende rester. Der er en vis grad af komik over at Ramapithecus kun var kendt ved fragmenter af overkæben og Bramapithecus tilsvarende kun ved fragmenter af underkæben. Det viste sig at de passede sammen og så var der en menneskeart mindre. Louis Leakeys fund (fra 1926 og frem) skulle partout indpasses i forudfattede teorier om menneskets evolution. Mary Leakey (6 februar 1913 - 9 december 1996) fortsatte arbejdet i Olduvai. Louis Leakey (7 august 1903 - 1 oktober 1972), Sønnen Richard Leakey (19 december 1944 - ) er også palæontolog.
"Evolutionens menneske" er bare en opdeling.
" 3. Peter K. A. Jensen: Australopithecus" handler om de tre hominidegrupper, Ardipithecus, australopithecus og homo. Australopithecus havde solide kranier og kindtænder med et areal tre gange så stor som hos Homo Sapiens. Der er prestige i at have det ældste fossil, så om det er pekingmennesket eller javamennesket eller afrikamenneskene? For tiden er det Australopithecus vi tror på og hvor nogle af fossilerne er knap 6 millioner år gamle.
" 4. Peter K. A. Jensen: Homo erectus" handler om diverse klassifikationer og uenigheder om samme. Homo erectus / Homo ergaster. Turkana-drengen 1,53 millioner år siden. Bergmanns regel siger at den gennemsnitlige kropsstørrelse er større hos mennesker, der lever i et koldt klima. Allens regel siger at lemmerne er kortere hos mennesker, der lever i et koldt klima. Jægere og redskabsfremstilling. Pithecanthropus Erectus fundet af Eugene Dubois på Java.
" 5. Peter K. A. Jensen: Neandertaleren" handler om enigheder og uenigheder om tolkninger af neanderthal-racen gennem tiden. DNA-analyser har hjulpet utroligt meget de seneste år. De er en europæisk opfindelse ser det ud til. Der er mange velbevarede skeletter, så der er masser af solide videnskabelige fund. Der har også i tidens løb været næsten alle mulige forklaringer på neanderthalerne. Fx kunne det jo være syge udgaver af homo sapiens? I 2010 lykkes det at udtrække et stort set komplet neanderthal-kerneDNA og så er der i alt fald grundlag for at slås på et mere kvalificeret grundlag.
" 6. Peter K. A. Jensen: Homo sapiens" handler om tidlige teorier og undersøgelser af mitokondrie-DNA, mtDNA, som giver et stamtræ for Eva. Dog er det jo kun for et enkelt træk, så virkeligheden er mere kompleks. Palæoantropologerne bliver også småsure over at biokemiske opkomlinge blander sig i slagsmålet. Der viser sig at være større genetisk variation blandt buskmænd indbyrdes end mellem europæere og asiater. (Eske Willerslev har jo også gjort sit til at forklare den detalje.)
Out-of-Afrika modellen ser ud til at vinde stort. Vi har anatomisk moderne mennesker i Afrika for over 100.000 år siden. Og arter/racer/noget er jo et ret uldent begreb. Er neanderthalere og mennesker to forskellige arter? Det ser jo ud til at de har kunnet parre sig med fertilt afkom til følge, så nej? Men det ser jo heller ikke ud til at være sket ret tit? Så ja.
" 7. Peter K. A. Jensen: Bipedaliteten" handler om at gå på to i stedet for på fire. Chimpanser kan godt gå på to, men de har bøjede knæ, så tæller det? Det er nemt at se på skeletter. Sidder halshullet for neden på kraniet? Kan foden bruges til at gribe med eller skal den bære vægt? Er rygsøjlen S-formet? Gang er energimæssigt effektivt, så man fx kan lede efter ådsler og gå langt efter dem.
" 8. Peter K. A. Jensen: Fødekanalen" handler om at det ser ud til at mennesket det sidste par millioner år har haft god brug for en fødselshjælper. Det obstetriske dilemma er at oprejst gang og store hoveder trækker i hver sin retning med bækkenet.
" 9. Peter K. A. Jensen: Huden" handler om forskellige teorier for hvorfor hudfarve varierer. Hudkræftforebyggelse er mit bedste bud.
" 10. Albert Gjedde: Bevidstheden" handler om bevidstheden har udviklet sig evolutionært. Hjerne ser ud til at være en forudsigelsesmaskine. Man kan bruge PET skanninger til at se hvor der er aktivitet i hjernen.
" 11. Søren Toft: Kannibalen" handler om at både planter og dyr er kvælstofbegrænsede, så hvis der er mangel på kvælstof, er kannibalisme en god ide. Så næsten alle arter udviser kannibalisme.
" 12. Peter K. A. Jensen: Livscyklussen" handler om livslængde, leveforhold, penistorne og seksualmønstre.
" 13. Peter K. A. Jensen: Udvandreren" handler om de komplicerede sammenhænge som DNA sekventiering har givet indblik i. Neanderthalere og Denisovaer. Neanderthalerne på Gibraltar og faren ved indavl. Hvornår kom indianerne til Amerika? Clovis-folket. Folsom-folket.
"Menneskets evolution" er bare en opdeling.
" 14. Ole Højris: Familien" handler om rivalisering mellem tyske, franske, engelske og amerikanske forskere. Amerikanerne har flest penge. Roy Chapman Andrews (1884-1960) er inspirationen til Indiana Jones. Louis Leakey sendte både Jane Goodall, Dian Fossey og Biruté Gladikas ud at studere chimpanser, gorillaer og orangutanger for at få data til den menneskelige adfærds evolutionære oprindelse. En masse teorier som sikkert siger mere om datidens amerikanske normer blev opstillet og forfægtet.
" 15. Ole Højris: Sproget" handler om overvejelser over sprogets oprindelse. Sprogteori og DNA-sekventiering følges fint sammen et stykke af vejen. Abe, sprog og tegnsprog måske også.
" 16. Ole Højris: Æstetikken" handler om hulemalerier og et eksempel på en sten, der er flyttet for over 2.5 million år siden, måske fordi den så pæn ud? Makapansgatstenen og hulemalerier. Begravelser, gravgaver, Neanderthaler med fløjte og musik?
" 17. Ole Højris: Ilden" handler om hvornår mennesket begyndte at bruge ild? Chimpanser ser ikke ud til at være bange for ild, så det kan jo gå mange hundredetusinder år tilbage. Eller måske to millioner år, for rå mad er ikke næringsrigt nok.
" 18: Ole Højris: Hunden" handler om DNA sekventiering af hundenes DNA og det giver en fælles forfader for hundene et sted omkring 16300 år siden og med Kina som det sandsynlige sted. Og i Kina spiser man hunde, så måske har den været holdt for kødets skyld. Der er også en standende strid om hunden har tæmmet sig selv ved at komme tættere og tættere på bofaste mennesker. Dmitri Belyaev har forsøgt sig med at tæmme ræve.
" 19. Ole Højris: Teknologien" handler om brug af stenredskaber, hvilket går helt tilbage til Oldowankulturen for 2.4 millioner år siden. Tommelfingre og hjernestørrelser. Chimpanser bruger sten til at knække nødder med. Acheuléenkulturen og diskussion om før eller efter syndfloden. Længe leve kirken og biblen og den slags vrøvl. Moustérikulturen. Billeder af hvordan man har forestillet sig Neanderthalere gennem tiden.
" 20. Ole Højris: Tøjet" handler om vi er nøgne aber. Genet for mørk hudfarve opstod for mindst 1.2 millioner år siden, så måske kan det bruges til at sige at vi havde tabt pelsen allerede dengang? Skind er selvfølgelig det ældste tøj, men der er fund af hørfibre der er fra 31000 til 36000 år gamle. Tøj og lus hænger sammen, så DNA kan også bruges, men hovedlus har udviklet sig til kropslus flere gange, så resultaterne er ikke helt hug- og stikfaste endnu.
" 21. Ole Højris: Båden" handler om vikingeskibe, Ladby-skibet, og i det hele taget fund af gamle både. Vi har en stammebåd fra Lystrup-Enge, der er ca 7000 år gammel og vi har fiskeredskaber og tegn på fiskeri fra Frankrig, der er ca 18000 år gamle.
" 22. Ole Højris: Agerbruget" handler om hvornår og hvor landbrug er opstået. Det er der stadig ikke fuld enighed om. Men DNA sekventiering kan fortælle noget om kornsorternes historie. 12000 - 15000 år siden? Og det er jo som i går, når vi ellers snakker hundredetusinder eller millioner af år. Tamdyrene ser ud til at være kommet til os med grisen som den første, for ca 12000 år siden. Siden får og geder og okser. Og katte til at fange mus.
" 23. Heide Wrobel Nørgaard, Christina Vestergård: Metallurgien" handler om at vores brug af metaller går tilbage til for ca 10.500 år siden. Her dukker kobber op. Både guld og kobber kan findes i naturlig tilstand men kobber er langt hyppigere.
" 24. Ole Højris, Peter K. A. Jensen: Efterskrift" handler om de allernyeste resultater om denisovaer flere steder og på senere tidspunkter end man først troede.
Helt up-to-date (efteråret 2018) bog om evolution og specielt menneskets evolution.
Der er også mange skildringer af videnskabelige slagsmål og en forståelse for at verden er kompleks og måske ikke altid kan rummes i en simpel teori.
Onze site gebruikt cookies om diensten te leveren, prestaties te verbeteren, voor analyse en (indien je niet ingelogd bent) voor advertenties. Door LibraryThing te gebruiken erken je dat je onze Servicevoorwaarden en Privacybeleid gelezen en begrepen hebt. Je gebruik van de site en diensten is onderhevig aan dit beleid en deze voorwaarden.
Hurtig appetitvækker til at se på mennesket. DNA-fund er siden kommet med på tavlen over hvad man skal kunne forklare med sine teorier. Fx er neandertal-genomet jo blevet kortlagt på baggrund af et fund fra 2010 i Denisova-hulen.
Forfatteren viser nydeligt hvordan de samme fund tolkes vidt forskelligt og at det fx ikke var populært at påstå at Jorden ikke er skabt af Gud og at den må være meget ældre end 6000 åt. Peyrère udgav i 1655 en bog, Føradamiterne, om at der jo måtte være andre en efterkommere af Adam, for hvor kom Kains hustru ellers fra? Det kostede et halvt år i fængsel, afsværgelse af teorien foran paven og konvertering til katolicismen. Og værkerne blev selvfølgelig brændt på bålet. Kuren virkede og der gik 150 år før Cuvier ytrede noget lignende i starten af 1800-tallet. I mellemtiden havde Den Franske Revolution i 1789 banet vejen for videnskabelige tanker.
I starten er der alle mulige fortolkninger af fund, så hvor gamle er knoglerne og er det en eller flere menneskerracer, de stammer fra? Et fund af fem menneskeskeletter, der er ret forskellige, men tydeligt fra samme tid, er interessant, for fundet hver for sig ville de fem skeletter være bedømt til at være hver sin race. DNA er heller ikke nok i sig selv, for mutationsraten kunne jo fx have været større tidligere?
Glimrende bog til at så tvivl om hvorvidt vi nu har den færdige forklaring på hvordan mennesket har udviklet sig? Er vores tordensten eller stenøkser?