Danmark, 1969
Andreas P Jensen på 43 år er bogholder i Dansk Plastic og et meget lille hjul i samfundsmaskinen. Han har hus på Hyldevej 57, men regeringen kradser penge ind med et tvangslån, som de vil betale tilbage om 40 år. Andreas kan ikke betale blot det første afdrag. Børnene Jens og Jette er nærmest ligeglade. De har gode lommepenge og går til sport. Andreas er ved at blive erstattet af en datamaskine på jobbet, så det er heller ikke så muntert. Faktisk bliver han fyret og desuden ser det ud til at tredje verdenskrig er ved at bryde ud, så på vej hjem ryger han ind i en stor hoben af folk, der er ved at flygte fra byerne. Han bliver kørt ned og bliver kun reddet fordi Jens er boss for en ungdomsbande, der bærer ham hjem på sofaen med en solid hjernerystelse. Da han bliver klar igen, er København stort set affolket og det sidste kraftværk er ved at blive lukket ned. De pakker en masse habengut og begiver sig afsted mod den allersidste færge.
Krigen bryder alligevel ikke ud og Europa ender som en Zone 0.
???

Ret morsom satire, hvor der er skruet op for alle hverdagens skrækscenarier. Man ser atombombning af Tel Aviv som underholdning. Fabrikkerne er overtaget af staten og kører med underskud allesammen som så dækkes ind med skatter og afgifter og tvangsopsparing. ( )